Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kort sagt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort sagt

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Din vej til Gud

INGE MERETE GROSS sognepræst, Tordenhøjsvej 9, Erslev

Er der flere veje til Gud, eller hedder vejen Jesus Kristus? Den debat minder mig om lignelsen om arbejderne i vingården fra Matthæusevangeliet kapitel 20, hvor det gik enhver ved kassen som aftalt: én denar. Og da de, som mente at have arbejdet mere end de andre, brokkede sig, sagde vingårdsejeren til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Du har fået, som vi blev enige om. Tag det, der er dit, og gå! Men jeg vil give den sidste det samme som dig. Har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.

Vores vingårdsejer er blevet enig med os om, at vejen til Gud hedder Jesus Kristus, og at der ikke findes nogen anden vej. Det er vort evangelium! Tag det til dig, du menneske, og gå den vej! Og hvad han eventuelt er blevet enig med andre om, hvad vedkommer det dig? Har Gud ikke lov til at gøre, hvad han vil, med det, der er hans?

Hvilket menneske har lov til at dømme om andres frelse? Evangeliet handler aldrig om de andre, det er Guds kærlighedserklæring til dig. Og dig vil han frelse ved Jesus Kristus. Han er din vej, din sandhed, dit liv! Din eneste mulighed!

Annonce
Kristus er frelsen

MARIANNE OLSEN Ringstedgade 67, Næstved

Enten er Kristus vejen til den transcendente Gud – Han er jo selv Gud, eller også er det hele pjank. Men det er Kristus, der finder mennesket, og ikke mennesket, der finder Kristus.

Sådan var det, og sådan må det være. Det er grotesk at forestille sig, at et menneske, om hun så er nok så meget retsteolog, skal bestemme Guds veje.

Magtens tredeling

ARNE KRISTIANSEN Skolevej 36 A, Glamsbjerg

Så var der igen et eksempel på, at der sker en sammenblanding af vores lovgivende og udøvende magt. I Kristeligt Dagblad den 15. marts står, at et ellers sikkert folketingsflertal for en sag skrumper ind, fordi et par medlemmer af Venstres folketingsgruppe er blevet ministre og dermed føler sig forpligtet til at stemme anderledes, end de ellers ville. Det var i sagen om homoseksuelles rettigheder til at adoptere. Forløbet kan tilsyneladende ende med, at det bliver den lovgivende magts synspunkter, der bestemmer den lovgivende magts afgørelse.

Skal vi leve op til magtens tredeling, må vi, hvad angår den lovgivende og den udøvende magt, gøre som i vort naboland Sverige: Her skal et rigsdagsmedlem, der bliver minister, nedlægge sit rigsdagsmandat, og stedfortræderen indkaldes i stedet – en procedure, som herhjemme er praktiseret af tidligere ministre med base i Radikale Venstre. Lad os så få den grundlovsrevision!

Sex og moral i USA

JØRN NIELSEN H.C. Lumbyes Vej 159 A, Næstved

Jeg må gøre indsigelse mod en nylig Ritzau-nyhed om, at "USA importerer dansk sexmesse". Det gør kun nogle afsporede sexspekulanter i USA. USA som helhed gør det ikke. Det har heldigvis andet og smukkere at byde på.

USA fastholder stadig sit motto "In God We Trust", og de kristne idealer fremholdt af nationens grundlæggere formår det afskyelige "Erotic World" heldigvis ikke at udviske. Idealerne er der stadig gehør for dér, hvor folkekarakteren dannes, altså på de amerikanske skoler. Så trods kloakdunsten fra sex-fikserede danske outsidere er jeg ved godt mod. Verden går nok sine apokalyptiske dommedagstider i møde, men jeg siger som Billy Graham engang sagde på en pressekonference: "Jeg er optimist, for jeg har lige læst Bibelens sidste sider, og det ender jo godt!"
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kort sagt

lisbet foss, publiceret d.16/03 17:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kort sagt
Det var dog en ualmindelig kunstig udlægning af lignelsen. Er det en teolog vi har at gøre med?
Ikke andet end vand på egen mølle.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock