Folkeskolens nye minister

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fra årets start sat fokus på folkeskolen i Danmark. Den trænger nemlig med statsministerens egne ord til et 360-graders service-eftersyn. Hvordan det skal implementeres, er stadig uklart.

Men måske fik vi med ministerrokaden for tre uger siden et vink. For her kunne statsministeren præsentere en ny undervisningsminister, den 40-årige Tina Nedergaard, der er medlem af Folketinget for partiet Venstre og har været partiets uddannelsespolitiske ordfører i et par år.

I sit første større interview med Kristeligt Dagblad i dag sender den nye minister flere interessante signaler. Det mest iøjnefaldende signal er den klare opsang til forældrene om at tage et større medansvar og bakke mere op om landets ofte kritiserede lærerstand, som får et tillidsfuldt skulderklap med på vejen af den nye minister.

Netop tilliden til lærerne og de lokale kommunale rammer for folkeskolen er et frisk pust fra den nye undervisningsminister, som her trækker i en ny og modsat retning efter en årelang udvikling, der har budt på mere og mere centralisering og overordnet styring af folkeskolen.

En centralisering, der er sket i form af na-tionalt fastlagte mål og test for folkeskolen og meget detaljerede læseplaner baseret på de omdiskuterede kanonlister. Denne tendens til central styring er af mange lærere og lokale politikere blevet opfattet som mistillid til de lokale kræfter på skoleområdet.

Tilliden til de lokale ordninger kommer også til udtryk i ministerens positive syn på fadervor til morgensamling og tolerancen over for mindretal, der virker som en befrielse efter den offentlige debat om "religiøse særhensyn", der ifølge flere politikere bør kortlægges og om muligt elimineres.

Tina Nedergaard afløser partifællen Bertel Haarder, der har været undervisnings-minister i fire omgange og samlet i mere end 15 år. Nedergaard beskriver Haarder som en "grundtvigsk åndsfælle", et signal der også er værd at bide mærke i.

Partiet Venstre har af gode grunde altid været stolt af arven fra Grundtvig, der mere end nogen anden har præget danskernes syn på skole og undervisning. Tidligere talte man om "højskolevenstre" for at anerkende denne arv.

I de senere år er begrebet ofte blevet erstattet af begrebet "handelshøjskolevenstre", der ret præcist peger på den ændrede forståelse af, hvad undervisning er og kan. Skolen er utrolig vigtig for udviklingen af det enkelte barns identitet. Den indsigt synes at være glemt i dele af partiet, når en anden Venstre-minister for ikke så længe siden kunne tale om vejen "fra forskning til faktura".