Dansk lov uklar. Må man spørge til ansattes religion?

ORGANISATIONER PÅ det religiøse arbejdsmarked har ret til at lægge vægt på religion, når de ansætter. Men ikke en ubetinget ret. Og ikke en ret, der er ens i forhold til alle typer stillinger.

Kristeligt Dagblad skal have tak for at tage dette aktuelle spørgsmål op. Men løsningsforslagene rammer skævt. Også når kirkeministeren udtrykker det synspunkt, at selvfølgelig må missionsselskaber søge kristne medarbejdere (Kristeligt Dagblad den 5. marts).

Ingen afviser, at missionsselskaber og andre religiøse organisationer må søge bekendende medarbejdere, hvis aktive bekendelse er en klar og nødvendig kvalifikation ved selve stillingen som missionær for eksempel.

En virksomhed, der har som sit formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt, må også kunne forlange, at ingen aktivt modarbejder. Hverken missionsselskaber eller folkekirker kan være forpligtet til at ansætte mennesker, der vil anvende deres stilling som økonomimedarbejder til at ødelægge organisationen indefra (jævnfør bekymringen fra Dansk Europamission). En muslimsk friskole kan ligeledes ikke være forpligtet til at ansætte en aktiv bekæmper af islam som lærer i faget.

MEN ER DER en mellemgruppe, hvor man blot kan kræve loyalitet? Og hvis ja, er så ikke netop en vikar for en økonomimedarbejder i denne mellemgruppe?

Kristeligt Dagblads lederartikel den 4. marts åbner ikke for en mellemmulighed. Her argumenteres uden forbehold for, at "de ansatte er rygraden i alle organisationer, og hvis de ikke identificerer sig med værdigrundlaget i for eksempel en kirkelig organisation (...) vil organisationerne ikke kunne overleve. Derfor er de tvunget til at søge medarbejdere med helt konkrete holdninger og værdier. Det er ikke diskrimination, men derimod en livsnødvendighed for organisationerne".