Kristine Korsgaard |
16. marts 2010
Aftalt drab og selvmord Stærk samhørighed og belastende sygdom får nogle par til at vælge at forlade livet sammen, siger eksperter efter tragisk sag i Ishøj
Klokken var 6.58, da en 80-årig mand søndag morgen ringede 112.
– Der ligger en kræftsyg kvinde død her på Pilegårds Vænge i Ishøj. Om lidt kan I hente to døde på adressen, oplyste han til folkene på alarmcentralen. Da manden fik bekræftet, at de havde noteret den rigtige adresse, gik han ud i sin baghave og tog sit liv med et enkelt skud fra et jagtgevær. Kort forinden havde han dræbt sin hustru gennem mere end 50 år med et skud fra en salonriffel.
Alt foregik tilsyneladende i fuld overensstemmelse med kvindens eget ønske, oplyser efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi Steen Ørskov Larsen. Parret efterlod et afskedsbrev, hvori manden forklarer, at kvindens brystkræftsygdom var blevet så smertefuld for dem begge, at de ikke længere ville leve.
– Manden sikrede sig, at de blev fundet af professionelle og ikke af deres pårørende. Det har været meget kontrolleret, siger Steen Ørskov Larsen.
Sagen er ikke enestående. Med jævne mellemrum oplever politiet sager, hvor folk tager livet af sig selv og deres partner med sidstnævntes accept. Og man behøver ikke at være psykisk syg for at få den slags tanker, fortæller hospitalspræst ved Herlev Sygehus, Tom Kjær:
– Blandt de mennesker, jeg taler med i mit daglige arbejde, er der faktisk en del, der har overvejelser om at gå i døden sammen. Det er meget mere udbredt, end man skulle tro. For nogle er det dog også meget skamfuldt, for hvis man fører tanken ud i livet, kan man komme til at krænke de pårørende, der bliver tilbage, siger han.
Trods sorg og ulykke ser Tom Kjær også sagerne som udtryk for voldsom kærlighed og en meget nær relation.
– En sygdom kan fylde så meget, at man i øjeblikket ikke kan se, hvordan livet igen skal blive værd at leve. Det er jo også udtryk for en meget, meget stærk samhørighed, hvor det, man har haft sammen, er det bærende fundament i ens liv. Hvis det fundament bryder sammen, fordi døden kommer utidigt, vil nogle hellere vil gå i døden sammen end at leve videre uden ægtefællen, siger han.
Tom Kjær oplever heldigvis, at de fleste raske partnere ender med at vælge livet i stedet for.
– Mange ægtepar giver hinanden løfter om at følge hinanden i døden. Men de ender sjældent med at gøre alvor af det. For når partneren er væk, trækker livet alligevel så meget i de fleste, at de lader være, for eksempel fordi børn eller børnebørn giver en følelse af, at der er noget at leve videre på, siger han.
Parret fra Ishøj efterlader sig en voksen søn. For nogle bliver situationen så uoverskuelig, at end ikke andre pårørende kan holde dem fra selvmord. For at forebygge det er det afgørende, at både professionelle og folk i omgangskredsen kommer på banen med lindring i god tid, mener leder af Palliativt Videncenter Helle Timm:
– Psykologisk og åndelig lindring kan for eksempel være at få hjælp til at leve med de tab, man oplever, når man er meget syg og måske skal dø. Det er ikke kun tab af liv. Det kan også være tab af roller og funktioner, man hidtil har haft i livet, siger hun.
Efter 14 år som hospitalspræst har Tom Kjær flere gange stået i et dilemma, når han har talt med par, der overvejer at tage deres eget liv. Handlingen strider nemlig imod hans livssyn, men han vil gerne rumme patientens og de pårørendes tanker.
– Jeg mener ikke, vi har ret til at tage os selv af dage og gøre os til herre over livet. Men det er jo et synspunkt, som er luksuriøst og nemt at have, når man ikke selv har været i den situation. Som præst vil jeg ikke sætte mig til dommer over det. Jeg må møde det med forståelse og forsøge at sætte mig i deres sted, siger han.
Tom Kjær gør dog altid meget ud af at få folk til at tænke det hele grundigt igennem og ikke mindst huske, hvad det vil betyde for de efterladte, hvis de gør alvor af idéen.
Helle Timm mener, at sagen fra Ishøj må få os til at spørge, om vi er opmærksomme nok på de ældre, som er enlige eller ved at miste deres partner.
Tal fra Center for Selvmordsforskning viser markant højere selvmordsrater hos ældre og især mænd, der mister deres partner.
– Vi skal have mere viden, og vi skal forbedre tilbuddene, så vi kan give bedre omsorg for de sygdomsramte som par. Og så skal vi være bedre til at oplyse folk om, hvilke muligheder de har for at få hjælp, siger Helle Timm.
kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad