VI SKAL FORSTÅ evangeliet med vores egen eksistens, skriver biskop Kjeld Holm i et svar til alle dem, der mener, han med sine bemærkninger om andre veje til Gud end gennem Kristus har sat sig ud over sit præsteløfte og evangelisk kristendom.

Det har han naturligvis ret i. Den slags forståelse, der er på spil i evangeliet, er en eksistentiel forståelse, hvor dét "princip" gælder, at man ikke har forstået noget som helst, hvis ikke man forstår sig selv med i det, man prøver at forstå. Og kristne skal på troens område forstå mindst lige så meget som alle andre mennesker, fordi forståelse dybest set er det samme, selvom der er forskel på, hvad vi forsøger at forstå.

Men i troen kommer man ikke udenom positivt og konstruktivt at resignere på at forstå alt, fordi evangeliets forkyndelse af Kristi opstandelse fra de døde – eller af, at Gud er til stede i Jesus fra Nazaret – naturligvis ikke er til regelret at forstå på de almindelige forståelsesbetingelser, som vores liv ellers er underlagt. Men det kan man også udmærket forstå.

Men problemet med Kjeld Holm og andre, som mere er ude i et politisk end et teologisk ærinde, er, at de snubler i dialektikken mellem menneskeliv og kristendom, fordi de selvstændiggør den menneskelige position og totalitariserer den over for det klare og tydelige billede, som evangeliet tegner af Gud. Det er en grundtvigsk grundskade, ligesom det er en fristelse for præster og teologer med en slet skjult politisk dagsorden. De ender med at danne sig en gud i deres billede. De forstår sig selv ind i gud. Ikke omvendt.