Talsmand for Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Imran Shah, mener også, at forskellen i den politiske debat i Sverige og Danmark kan være medvirkende til forskellen på de to markeder, men siger samtidig, at danske muslimer altså har en stærk tilknytning til deres halalslagter, og at det også vil begrænse efterspørgslen i forhold til supermarkedet.

– Vi har et tæt forhold til vores slagter, og det har vi ikke lyst til at ændre. Det er lidt ligesom i gamle dage i Danmark, hvor man gik ned til den lokale slagter og hørte lidt fra hid og did. Måske bliver det anderledes i næste generation, hvis folk simpelthen får for travlt til at sludre med slagteren.

Imran Shah siger også, at selve det muslimske indkøbsmønster påvirker, hvor meget man handler i supermarkedet. Han siger, at mange muslimer ofte køber store partier kød på én gang, og at man derfor kan opnå loyalitets- og mængderabat ved slagteren.

– Man køber måske typisk for 1000 kroner på én gang, fordi man også køber ekstra til sine forældre. Det duer ikke ved kassen i et supermarked, hvor det bare er Susanne på 17 år, der sidder der, siger han.

Dog mener Imran Shah, at der sagtens kunne være et marked for forarbejdede produkter til muslimer i supermarkedet, eksempelvis hakket kød og kebab, hvis man ellers kunne stole på certificeringen. Efterårets kødskandaler med forkert datomærkning og blandet kød og den seneste debat om kødklister trækker dog lidt i den anden retning, men Det Islamiske Trossamfund følger med i udviklingen i Storbritannien inden for supermarkeders halalvarer.

Coop Danmark og Dansk Supermarked siger, at det udelukkende er et spørgsmål om manglende efterspørgsel, når de ikke tilbyder flere halalprodukter i deres kædebutikker. Og de mener ikke, det er muligt at sammenligne det svenske marked med det danske, selvom der umiddelbart er ligheder. Begge supermarkedskæder benægter også, at manglen på halalvarer i butikkerne har noget at gøre med, at det skulle være et politisk følsomt emne.

– Vi ønsker at handle med alle danskere. Derfor sørger vi for at få lagt et sortiment til rette, der henvender sig bredt til alle kundegrupper. Og det ligger der ikke noget politik i, siger indkøbsdirektør hos Dansk Supermarked, Claus Ravnsbo.

Claus Ravnsbo siger videre, at Dansk Supermarked er meget varsom med at lave segmentspecifikke tilbud, men at man godt kunne finde på at sætte varer som kylling på tilbud under ramadanen. Men han kan ikke svare på, om de billige kyllinger ville blive skiltet som et ramadan-tilbud.

Professor Dannie Kjeldgaard stiller sig uforstående over for supermarkedernes valg med ikke at beskæftige sig med etnisk markedsføring og mener, at det drejer sig om en frygt for at træde en imaginær forbruger over tæerne, hvis der kom halalvarer i butikken. Desuden siger han, at det kan have en integrerende virkning at tage den muslimske forbruger seriøst.

– Andre steder, hvor minoriteter oplever at blive tiltalt gennem reklamer, giver det en stolthed. At blive anerkendt som forbruger ligger tæt op ad at blive anerkendt som borger. Der vises en interesse i din kultur, der bliver taget hensyn, og der rettes henvendelse direkte til dig gennem reklamerne, siger han.

Halalvarer er altså på vej frem i Europa, især hos de gamle kolonimagter Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Udviklingen i Danmark vil enten ligne den i Sverige, så halalprodukterne efterhånden rykker ind i supermarkederne, eller også vil det parallelle marked med halalslagtere og grønthandlere blive udbygget.

Coop Danmark siger, at de i forvejen har et delvist lokaltilpasset sortiment i deres butikker, så måske vil det betyde flere halalvarer i områder med mange muslimer i fremtiden. Det er ikke Dansk Supermarkeds plan, men de vil ikke afvise at have tilbud under ramadanen. Endelig er der de nye markeder som Bazar Vest i Århus og Bazar Fyn i Odense, hvor også etniske danskere har interesse i at handle. Hos Bazar Fyn er hovedparten af de ugentlige 20.000 kunder faktisk etniske danskere.