Folkekirken kan ikke leve med uklarhed om frelsesspørgsmål

FOR NYLIG HAR flere præster, universitetsteologer, en domprovst og sågar en biskop været ude med udtalelser om, at der findes flere veje til Gud uden om kristendommen.

Der er helt sikkert mange måder, Gud fører mennesker til Kristus på – også uden om kirken. Men at der kun er én vej til Gud, nemlig gennem Kristus – det har indtil nu været ikke blot klassisk evangelisk-luthersk kristendom, men en fælles bekendelse fra alle kristne kirkesamfund.
 
Er der nogen form for åbning for andre veje hos Jesus, når han proklamerer: "Ingen kommer til Faderen uden ved mig" (Joh. 14, 6)? Det spørgsmål er ganske enkelt for vigtigt til ikke at blive afprøvet med en gejstlig læresag.

Det er langt vigtigere end Feldbæk-sagen. Det er også langt vigtigere end det andet varme emne i tiden, nemlig spørgsmålet om vielse af homoseksuelle. Her har vi nemlig at gøre med frelsesspørgsmål og gudsforståelsen.

Det bringer mig derfor til at spørge: Kan du, kirkeminister Birthe Rønn Horn bech (V), leve med, at en biskop går nye veje i spørgs mål om frelse og gudsforståelse?

Det er kun kirkeministeren, der kan rejse en læresag mod en biskop. Desuden kan kirkeministeren rejse sager i forhandling med biskoppen i almindelige præstesager.

Kan du, Peter Skov-Jakobsen, leve med, at domprovst Anders Gadegaard tilslutter sig en ny overbevisning i frelsesspørgsmål? Og adskillige andre præster i stifter gør det samme.

Samme spørgsmål må jeg stille de øvrige biskopper. Ethvert menighedsråd i Århus Stift bør i øvrigt overveje, om rådet fortsat kan have Kjeld Holm som biskop, eller man bør løse stiftsbånd.


Per Ladekjær,
cand.theol. og højskolelærer,
Vestergade 1 B,
Børkop