Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Brown øjner comeback til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brown øjner comeback

-- Jeg er den bedste til at lede landet, og vi har et arbejde, vi skal gøre færdigt. Sådan har det lydt fra premierminister Gordon Brown, hver gang han er blevet opfordret til at træde tilbage. Nu har han fået ny luft og satser på at blive siddende i Downing Street nummer 10. --

- Carl de Souza/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Nok er premierminister Gordon Brown ikke populær som person, men vælgerne har tillid til hans evner til at styre landet gennem kriser. Derfor er Labour-partiet ved at indhente de konservatives forspring

Briterne kan i bund og grund ikke lide personen Gordon Brown. Den kejtede skotte scorer lavt i popularitetsmålinger, hvor han halser langt efter den konservative partileder David Cameron.

Men image er ikke alt. For når briterne skal vurdere hans evne til at lede landet, så scorer han lige så højt som David Cameron.

Premierminister Gordon Brown sidder også solidt på magten i Labour efter flere hel- og halvhjertede forsøg på at vælte ham internt i regeringspartiet.

– Det er uden for enhver tvivl, at der ikke vil komme nye udfordringer af Gordon Brown som leder inden et valg, understreger valgeksperten Tony Travers fra London School of Economics over for Kristeligt Dagblad.

Annonce
Medvirkende er også, at Labour har halet godt ind på det konservative forspring. Fra en total ydmygelse ligger Labour nu til et mindre nederlag.

Internt i partiet er der nu våbenhvile mellem Brown- og Blair-fløjen. Begge sider har arbejdet sammen om partiets strategi for valget.

Centralt sidder udviklingsminister Douglas Alexander, som er koordinator for valgkampen. Han giver ikke kun sig eget parti rosen for fremgangen, men mener også, at de konservatives slingrekurs har hjulpet gevaldigt.

– Siden begyndelsen af året har vi været overraskede over, hvor skrøbelig den konservative politik er. Efter mange uger, er der stadig spørgsmål, som de ikke kan give et svar på. Toryerne er stadig spiddet af forskellen på deres markedsføring og deres politiske overbevisning. Offentligheden kan derfor nu se, at det kun er deres image og ikke deres politik, de har ændret, siger Douglas Alexander til det politiske nyhedsmagasin New Statesman.

Men Labour selv er ikke mere klar i mælet, mener Tony Travers.

– Jeg er ikke sikker på, at deres budskab er meget mere klart end de konservatives. Men de sidder på regeringsmagten, så vælgerne ved, hvad de får, forklarer han.

Valgeksperten ser også en markant forskel på håndteringen af politisk varme sager.

– Labour er på det seneste blevet bedre til at skabe et billede, hvor de kan forklare, hvad de gør. Og når der sker en katastrofe, så har de også været i stand til at forklare det, pointerer Tony Travers.

Han illustrerer forskellen med, hvordan de to partier har håndteret to meget svære sager.

En ny bog beskriver Gordon Brown som en utålmodig hidsigprop, der mobber og intimiderer medarbejdere, hvis de ikke gør arbejdet lige så hurtigt og lige nøjagtig, som den perfektionistiske Gordon Brown vil have det.

– Labour mestrede på fineste vis at komme med en forklaring på, hvorfor Gordon Brown var, som han var. De afviste ikke anklagerne, men sagde at Gordon Brown var passioneret i sit arbejde og spurgte om briterne ønskede en leder, der ikke kerede sig om landets ve og vel. Du kan sige, at det var et godt stykke politisk spin, men det har haft den ønskede effekt, fastslår Tony Travers.

De konservative har tilsvarende skandalen om partiets næstformand, Lord Ashcroft, som ikke betaler skat i Storbritannien.

– De konservative har forsøgt at tie stille og ført en "ingen kommentarer"-politik. Det har endnu ikke haft nogen effekt. De har ganske enkelt ikke haft redskaberne til at håndtere sagen, vurderer Tony Travers.

Endnu er valget ikke udskrevet. Valget skal finde sted senest den 3. juni, men rygtebørsen siger den 6. maj. I praksis har valgkampen været i gang længe.

Men det formelle startskud fra Labour forventes at komme onsdag den 24. maj, hvor finansminister Alistair Darling fremlægger regeringens forslag til ny finanslov.

Netop på finanserne står Gordon Brown stærkt, og finansloven vil derfor i praksis være et valgoplæg, hvor den efterfølgende debat vil blive brugt til at trække fronterne op, før Gordon Brown først orienterer Dronning Elisabeth II og derefter udskriver valget.

Valget skal vise, om Labour trods meningsmålingerne får lov til at bevare regeringsmagten, som de overtog den 2. maj 1997.

Det valg afsluttede 18 år med konservativt flertal i det britiske parlament. Til maj har Labour siddet i 13 år, og det vil kræve en overraskende og solid valgsejr, hvis de skal matche den lange konservative regeringsperiode.

Men optimismen er tilbage hos Labour, og partiet er klar til kæmpe for alle de marginale kredse, som er så afgørende i britisk politik.

– Der er ingen tvivl om, at vi står foran meget hård kamp. Men der er heller ingen tvivl om, at Gordon Brown har de særlige og nødvendige lederegenskaber, samt at vælgerne i stigende grad sætter pris på en leder, som er hårdfør, udholdende og på deres side, lyder skudsmålet fra Shaun Woodward, som ud over at være minister for Nordirland også er en af Gordon Browns nærmeste allierede.

Vælgernes dom over 13 år med Labour kommer, når Gordon Brown trykker på valgknappen.

norum@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock