Vi er alt for optaget af fremmede kulturer

Hanne Herland tænker eksempelvis på valgkampen sidste år, hvor udenrigsminister Jonas Gahr Støre besøgte flere moskéer, men ikke en eneste kirke.

– Han var afbildet mere uden sko end med. Det må høre op, siger Hanne Herland, der snakker hurtigt og springer hurtigt fra et emne til et andet. Hun er generelt fortaler for mere respekt for alle religioner. Men forstår ikke den norske slaphed i forhold til indvandrere.

– Hvis muslimer begår ulovligheder, så skal de sendes ud af landet. Men hvis muslimer er lovlydige, så skal de selvfølgelig mødes med respekt, siger hun.

Det var et foredrag af filosoffen Jürgen Habermas i Bergen i 2005, da han modtog Ludvig Holberg-prisen, der fik hende til at begynde at skrive kronikker. Hun er født og opvokset i det, der i dag er DR Congo, og kom først til Norge som 19-årig. Og netop det er blevet hendes styrke, mener hun.

– Jeg kom udefra og kunne se, hvordan samfundet var blevet. Kvinder, der ikke længere er stolte af at være feminine, præster, der ikke tør tale, og politi, der intet kan stille op over for kriminelle bander, siger Hanne Herland.

Bogen er blevet blandet modtaget i de norske medier. Den nationale kanal NRK anmeldte bogen som et frisk pust i den kristne værdidebat, der uden tvivl ville have givet hende en plads i en tænketank under Kjell Magne Bondevik. Mens Bergens Tidende var mere kritisk og kaldte den falsk alarm og undrede sig mere over, hvordan det lykkedes forfatteren at få så meget opmærksomhed på noget, som de fleste næppe kan tage seriøst: at Norge skulle være et gudsfjendtligt land uden selvrespekt.

Men Hanne Nabintu Herland ser positivt på de mange reaktioner. Hun mener, at de i sig selv er et tegn på, at der er brug for dette indspark i debatten.

– Der er utrolig mange nordmænd, der stopper mig på gaden og siger tak, fordi jeg tager denne kamp. Nogle mener, at mine holdninger er kontroversielle, men i mange andre lande ville jeg blot være en i mængden. Der er et snævert meningstyranni i Norge, og det forsøger jeg at gøre op med, siger hun.

Og det har sin pris. Hanne Nabintu Herland er meget privat omkring sig selv. Hun vil fortælle, at hun er gift, men resten forsøger hun at holde for sig selv, da hun bliver mødt med trusler på livet. Og det gælder både fra den ekstreme højre- og venstrefløj.

– Når jeg taler muslimernes sag, så får jeg vrede opkald fra højreradikale. Men min pointe er netop, at man skal respektere alle religioner. Man skal bare ikke lave et knæfald i forhold til nogen af dem, siger hun.

Derfor er hun heller ikke fuldstændig klar i sin holdning til Muhammed-tegningerne. Hun støtter, at man som land skal holde fast i sin ytringsfrihed, men omvendt skal man ikke træde på folks religiøse holdninger.

– Jeg forstår, at man kan se sig nødsaget til at slå fast, at her i landet er der ytringsfrihed. Men man skal ikke gøre det blot for at provokere, siger hun.

Kønsdebatten er et andet område, hvor Hanne Herland har markeret sig, ofte med voldsom kritik til følge. Eksempelvis efter at hun i en kronik i Dagbladet skrev, at kvinderne skulle give deres mænd mere sex og mad for at forhindre skilsmisser.

– Det er kvinderne, der ofte vil have skilsmisse. Men jeg ved selvfølgelig ikke hvorfor. Alligevel vil jeg sige, at der er alt for mange skilsmisser, siger hun lidt mere afdæmpet i dag.

Hun ønsker ikke at gå tilbage til en tid, hvor man ikke kunne blive skilt. Men hun mener derimod, at man bør gøre noget ved de mange skilsmisser, da det ofte går ud over børnene og skaber et samfund, hvor langt flere bliver ensomme og bor alene. Alene i Norge bor en million mennesker alene.

– Det er ikke sådan, at jeg længes efter at leve i 1950'erne. Men der er også ting ved 2010, som ikke fungerer optimalt, og dem synes jeg, at vi burde gøre noget for at rette, siger Hanne Herland.

Hun mener, at et af problemerne er, at mange fra den såkaldte 68-generation har givet køb på de værdier, som det norske samfund er bygget på. De kristne værdier, der omhandler næstekærlighed, empati og omsorg for hinanden. I dag er det norske samfund ifølge Hanne Herland alt for optaget af fremmede kulturer.

– Det er på tide, at vi holder op med at tale om det. Vi skal i stedet finde tilbage til stoltheden over den europæiske kultur. Vi er blevet så bange for den negative nationalisme, at vi har glemt den positive, siger Hanne Herland.

Hun mener, at nordmændenes stræben efter et klasseløst, gudsfjendtligt og alt for liberalistisk samfund har forårsaget et kulturelt selvmord, hvor man har nedbrudt alle autoriteter og skabt kaos. Det gælder i klasseværelset som på gaden.

– Præsterne vover ikke længere at tale eller være etiske vejledere. Alt er tilladt. Det synes jeg er for ekstremt. Jeg ønsker ikke et samfund, hvor homoseksuelle hænges på torvet, men jeg ønsker et samfund med en vis moral, hvor vi ikke hylder det ekstreme, siger hun.

Det moderne menneske er blevet for egoistisk og tænker mere på sig selv end noget andet. Det hele handler om at finde egen nydelse, også selvom det er på bekostning af andre.

– Når folk er utro, så går det ud over nogen. Alligevel er det blevet så accepteret, fordi den enkeltes behov først og fremmest skal dækkes. Det synes jeg er forkert. Hvis folk dyrkede sex i parforholdet, så skete det måske ikke.

dalby@kristeligt-dagblad.dk

Bogen "Alarm. Tanker om en kultur i krise" er netop udkommet på Luther Forlag i Norge.