Udlændinge får ansvar for egen integration

I det konkrete tilfælde kommer belønningen i form af, at udlændinge, der er aktive medborgere, allerede efter fire år kan opnå permanent opholdstilladelse. Til gengæld rummer ordningen også mulighed for, at de, der ikke formår at samle 100 point for sprog-evner, beskæftigelse, ustraffethed og medborgerskab, får sværere ved at blive danskere.

– I både Sverige og Norge har flerkulturelhed været et centralt begreb i debatten. Men i Danmark vælger man en strategi, hvor udlændinge ikke kan bidrage med deres kultur. Det medborgerskab, der efterspørges, er det, danskerne kan genkende i deres eget billede. Tilmed er det idealer, der er defineret af middelklassen, og som også en del lavtuddannede danskere kan have svært ved at leve op til, siger Kaspar Villadsen.

At netop frivilligt arbejde, højskoleophold og skolebestyrelsesmedlemskab er det, som tilsyneladende skaber en god borger og ikke for eksempel opstart af egen virksomhed, kan måske undre. Men Kaspar Villadsen gør opmærksom på, at civilsamfundet gennem de seneste 25 år er blevet stadig mere idylliseret som det sted, hvor det ægte, ligeværdige samvær mellem mennesker findes, i modsætning til mødet mellem for eksempel kommunal sagsbehandler og klient.

– Det pudsige er bare, at udlændinge dermed selv gøres ansvarlige for at indgå i et system, som har mange udstødelsesmekanismer, siger Kaspar Villadsen, der nævner manglende sprogfærdigheder og manglende kendskab til interne spilleregler som eksempler.

Marianne Horsdal er professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet og har deltaget i et internationalt forskningsprojekt om aktivt medborgerskab. Hun ser det som positivt, at udlændingeaftalen opstiller idealer for den gode integration og også holder den enkelte udlænding ansvarlig. Men hun er grundlæggende skeptisk over for tanken om at samle point til at blive en god borger:

– Det er en glimrende idé at opfordre folk til at engagere sig, især hvis man også belønner engagement i det foreningsliv, udlændinge selv opretter. Men den linje, som er lagt med et pointsystem, der belønner nogle og straffer andre, er diskriminerende. Det er ikke rimeligt, at for eksempel traumatiserede flygtninge, der ikke har magtet at lære sprog særlig godt, får det sværere.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk