Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Psykiatriens historie i 10 korte punkter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykiatriens historie i 10 korte punkter

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Få et hurtigt overblik over psykiatriens historiske udvikling fra oldtiden til i dag

1) 400 år før Kristus: Grækerne mente, at psykiske lidelser var begrundet i fejlagtig sammensætning af legemets væsker ( blod, galde, slim og vand). Dette kaldtes humoralpatologi. Det var den romerske læge Galen, der fra 100-tallet efter Kristus satte humoralpatologien i system. Behandlingen af sindssyge var rationelt betinget. Som lindring brugtes varme bade, opmuntring, urter, gnubben under fødderne og afpassede chokeffekter.


2) Middelalderen: Den romersk-katolske kirke indordnede den oldgræske lægevidenskab under sine dogmer. Ifølge kirken var verden splittet i kamp mellem Gud og Djævelen. Man antog, at den sindssyge var besat af en ond ånd, og behandlingen bestod af djævleuddrivelse (eksorcisme). Bisper, præster og munke havde til opgave at forestå uddrivelsen af de onde ånder. De påkaldte sig Guds hellige kraft ved bøn, hellige kilder og relikvier.

3) Middelalderen: Begrebet dårekister opstod. Det var forvaringssteder, som primært var for farlige sindssyge. Den ældst omtalte beretning om en dårekiste herhjemme er fra 1454. Dårekisterne fungerede som forvaringssteder for uhelbredeligt sindssyge, indtil helbredelsesanstalterne (de nuværende psykiatriske hospitaler) blev opført i 1800-tallet.

Annonce

3) 1789: Under den store franske revolution kom det til et opgør med det gamle hospitalssystem, hvor fattige og syge hidtil havde været mast sammen. Lægen Phillip Pinel blev manden, der udviklede idéen om, at der skulle oprettes anstalter, hvor de sindssyge kunne behandles på videnskabeligt grundlag og i en social-moralsk sammenhæng.

4) 1816: Det første psykiatriske hospital, som byggede på behandling og helbredelse, oprettedes. Det var Sct. Hans Hospital. Jydske Asyl i Århus blev ved oprettelsen i 1852 det første reglementerede behandlingshospital for sindssyge i Danmark. Hospitalet blev udviklet på idéer fra Harald Selmer, som i dag regnes for grundlæggeren af moderne dansk psykiatri.


6) 1900-tallet: Den tyske psykiater Emil Kraepelin (1855-1926) var manden, der lavede den klassifikation af sindssygdomme, som var gældende i hele 1900-tallet og også til dels bruges i dag. Han delte sygdommene op i to: De eksogene diagnoser og de endogene psykoser. Førstnævnte var følger af noget udefrakommende, for eksempel alkoholisme eller syfilis. De endogene diagnoser dækkede derimod over noget, der kom indefra, uafhængigt af sjælelivets ydre påvirkninger.

7) 1938: Danmark fik sin første sindssygelov, som skulle sikre patienternes retsstilling over for lægerne. Loven betød blandt andet, at personer, der blev tvangsindlagt kunne klage til justitsministeren. Kun yderst sjældent fik en patient medhold i en klage.


8) 1938: Elektroshock indførtes. Patienterne blev ikke bedøvet under behandlingerne. I dag bruges stadig elektroshock, men det gives kun under fuld bedøvelse suppleret med muskelafslappende midler.


9) 1950’erne:
Der skete store fremskridt inden for psykofarmaka (medicin, der bruges i fysisk/biologisk behandling af psykisk syge). Fire store opfindelser revolutionerede psykiatrien. 1) Lithium 2) Antipsykotika 3) Antidepressiva 4) Benzodiazepiner.


10) 1. januar 2010: Der indførtes en behandlingsgaranti på to måneder inden for voksenpsykiatrien. Dette sidestiller psykiatriske patienter med patienter, der har en somatisk lidelse.

Kilde: Ovartaci. Psykiatrisk historisk museum i Århus.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Psykiatriens historie i 10 korte punkter

Marian B. Goldstein, publiceret d.20/03 09:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Psykiatriens historie i 10 korte punkter
"Psykiatriens historie i 10 alt for korte punkter" havde været en mere passende overskrift. Blandt andet grundet kortheden, og den deraf følgende overfladiskhed, tegner artiklen det misvisende billede, at hjælp til mennesker med emotionelle problemer har udviklet sig fra at have bestået af barbariske, torturlignende behandlingsmetoder den gang, i det mørke middelalder, til i dag at være præget af fantastisk effektive, humane tiltag.

Et mere nuanceret blik på psykiatriens historie (og nutid) viser hurtigt, at det eneste, der rent faktisk har udviklet sig indenfor faget, er udøvernes færdighed i at sælge barbariske, torturlignende behandlingsmetoder som effektiv og human hjælp. Opdagelsen af psykofarmaka har kun betydet en revolution i det omfang, som disse stoffer, udover at gøre uønskede og ubekvemme elementer i samfundet tavse og føjelige mht. deres oprindelige vantrivsel i samfundet, også fratager folk muligheden for at protestere mod selve behandlingen. Det må vel nok kaldes for fremskridt!
Del Link

Re: Psykiatriens historie i 10 korte punkter

else sommer, publiceret d.20/03 11:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Psykiatriens historie i 10 korte punkter
Kære marianbg.
Desværre må jeg af bitter erfaring tilslutte mig dit udmærkede indlæg.
Hvorfor taler ingen om en medicinsk spændetrøje og psykiske og fysiske overgreb, der nedbryder patienterne?
Der står udtrykkeligt på neuroleptica, at det ikke helbreder noget som helst.
Hvorfor lade som om?
Hvorfor tvinge nogen til det?
Psykiatere bebuder ved enhver lejlighed, at medicin ALDRIG kan stå alene.
Hvorfor er det så eneste "behandlingsmulighed"?
Hvorfor behandlingsdomme, når behandling ikke kan opnås?
Hvorfor blive ved med alvorstunge miner at forske i gener for dit og dat, når man ved, at sociale begivenheder er afgørende?
Muligvis er nogle mere sårbare end andre.
Hvad vil man så gøre ved det?
Hvorfor ikke spørge de lidende om, hvad de ønsker?
Hvorfor stigmatiserer, problematiserer og dæmoniserer vi i det hele taget folk med psykiske lidelser?
Hvad er vi så bange for?
At hver 10. af os har en psykiatrisk diagnose?
Og de, der ikke har, angiveligt blot mangler at blive undersøgt.
Husk, at psykopati er faldet ud af WHOs liste over disorders, så der er håb for nogen om at gå fri.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​