Tæt på illegale indvandrere

Vi kender dem fra aviserne og billederne i tv: De unge mænd, der samles omkring lastvognene i Calais i håbet om at blive smuglet fra Frankrig til England; vi ved, hvor galt det kan gå, når vi hører om flygtninge, der lider kvælningsdøden, lukket inde i bilernes lastrum.

Men vi kender dem ikke personligt; ved ikke, hvorfor det enkelte menneske sætter livet på spil, flygter fra sit land og for enhver pris bare må til England.

Her kommer den kontroversielle og meget medrivende franske film "Welcome" ind i billedet. For den fortæller i fiktionens form en historie, der måske kunne være virkelig. Historien om den unge kurdiske iraner, Bilal, der vil til England, fordi hans kæreste bor der.

Efter et mislykket forsøg på at blive smuglet til England får han den desperate idé at svømme over Kanalen. For sine sidste penge tager han timer hos den midaldrende svømmelærer Simon, der efterhånden fatter interesse for den stålsatte dreng og beslutter sig for at hjælpe ham, men af de forkerte grunde: Simon ligger i skilsmisse, og hans kone hjælper de ventende flygtninge med mad. Og hvis hun nu ser, jeg også hjælper, vil hun måske ikke skilles alligevel, synes Simon at tænke.

Filmen er kritisk over for de franske myndigheders behandling af de illegale indvandrere. Der er strenge fængselsstraffe for at hjælpe dem, og både politiet selv og civile tager loven meget seriøst. Man skal være blind for ikke at se, at filmen drager paralleller til nazisternes behandling af jøderne.