Mie Petersen |
18. marts 2010
Søskendeparret Hammers krimi "Svinehunde" er ambitiøs og velskrevet. Den lover godt for de næste bøger i serien om Konrad Sommer og hans folk
"Svinehunde" af det danske søskendepar Lotte og Søren Hammer er formentlig allerede inden udgivelsen en af de mest omtalte krimier i år.
Det hører til sjældenhederne, at et søskendepar – hun sygeplejerske, han lærer – sætter sig sammen og skriver en krimi, ja, ikke kun en, de har vist allerede skrevet både nummer to og tre i serien. Så reklametrommerne har i et godt stykke tid haft travlt, og lad det være sagt med det samme: Det er der god grund til.
"Svinehunde" er en af de mest ambitiøse danske krimier i lang tid, og det er befriende at stifte bekendtskab med et forfatterpar, der tør slå så stort et brød op og også for det meste formår at bære projektet igennem. At bogen er velskrevet er blot endnu et plus, der ikke er en selvfølgelighed, i hvert fald ikke når det gælder krimier.
Temaerne i bogen er pædofili og selvtægt. Bogen åbner med en blodig scene: Fem nøgne og skamferede lig hænger fra loftet i en gymnastiksal på en skole i Bagsværd. Ret hurtigt finder chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans folk ud af, at de fem ofre har en ting tilfælles: De er alle pædofile og har på et tidspunkt misbrugt børn.
Det er selvfølgelig en vigtig ledetråd i opklaringen, og som læser præsenteres man også ret hurtigt for en af de mænd, der har stået bag mordet på de fem, nemlig en alkoholiseret pedel på skolen. Men han har ikke været alene om den spektakulære forbrydelse, hvor de fem ofre en efter en er blevet kidnappet fra deres bopæl, bedøvet og samlet kørt til skolen, hvor mordene har fundet sted.
Gruppen af gerningsmænd til Brønshøj-mordene arbejder sideløbende med politiet.
For deres hævn består ikke alene i mordet på de fem pædofile; en vigtig del af planen er at rejse en folkestorm, så politikerne vil føle sig presset til at stramme lovgivningen, så dansk retspraksis over for pædofile vil blive væsentlig hårdere, end tilfældet er i dag.
Denne bevidste bearbejdelse af "offentligheden" er nøje tilrettelagt af den hævnende gruppe af gerningsmænd, og det er interessant læsning, fordi planen faktisk virker overbevisende og realistisk. Noget lignende kunne ske, er måske sket. Med rigeligt med penge, med dygtig brug af nettet og ikke mindst en lige så bevidst og dygtig manipulation af pressen er alt jo næsten muligt.
Men uanset hvor stor sympati man kan have – ikke for de fem myrdede, men for deres ofre, de børn og unge, de har misbrugt, og hvis liv de har ødelagt, så er der tale om selvtægt, og selvom befolkningens sympati hurtigt falder ud til mordernes fordel – så er der ingen slinger i valsen hos Konrad Simonsen og hans folk – selvfølgelig. Gerningsmændene til de fem bestialske mord skal findes, og det bliver de da også.
Det i sig selv er ingen overraskelse, og undervejs bliver man som læser også hurtigt introduceret til gruppen af gerningsmænd, ja, faktisk "kender" man dem nogle gange, inden Konrad Simonsen kommer på sporet af dem.
Og det er måske svagheden i "Svinehunde": at det indimellem kniber lidt med spændingen.
Afsløringen af gerningsmændene skal ikke nødvendigvis ske på de sidste sider, men det må siges at være ret usædvanligt for en krimi, at det meste af sammenhængen – eller plottet – meget tidligt i historien står klart for læseren.
Men der er alligevel så mange plusser i "Svinehunde", at dette ene minus ikke bør afholde krimilæsere fra at gå i gang med en af de bedste danske i genren i lang tid.
Lotte og Søren Hammer: Svinehunde. 400 sider. 299 kroner.Gyldendal. Udkommer i dag.
mie@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad