Forbrydelse og tilgivelse

Stolte og stærke soldater drager i krig. Mange vender hjem med psykiske ar, ude af stand til at finde trøst hos familien, der ikke forstår én. "Hjemme" bliver i højere grad blandt soldaterkammeraterne. Soldaters krigstraumer er skildret før i såkaldte "home coming-film", herunder "The Deer Hunter", "Født den 4. juli" og senest den oscarvindende "The Hurt Locker". Men få rammer den betændte hjemkomststemning så præcist og hjerteskærende som Susanne Biers "Brødre" fra 2004, som irske Jim Sheridan har overført til amerikansk nutid i "Brothers".

USA er i krig i Afghanistan, og Sam Cahill spillet af Tobey Maguire ("Spiderman") bliver taget til fange af talibanere under en mission. Familien tror, at Sam er død. Konen Grace (Natalie Portman) og parrets børn har i deres sorg fundet trøst i Sams bror Tommy (Jake Gyllenhall), familiens sorte får, som netop er kommet ud fra fængslet og søger et fast holdepunkt i livet. Men Sam vender efter et par måneder hjem med en grum hændelse fra tiden i fangenskab på samvittigheden, og familiens efterhånden harmoniske hverdag brydes atter op: "Du aner ikke, hvad jeg har gjort med disse hænder", skriger Sam i hovedet på Grace. Han kan ikke vende tilbage til sit gamle liv, går amok, mistænker Grace og Tommy for at have haft en affære og melder sig parat til endnu en mission. Men vejen til tilgivelse går gennem konen.

LÆS OGSÅ ANMELDELSEN AF SUSANNE BIERS BRØDRE

Det er svært ikke at tage Susanne Biers "Brødre" med sig ind i mørket og sammenligne med Ulrik Thomsen som den forstenede soldat, Connie Nielsen som den brave og tålmodige kone og Nikolaj Lie Kaas som broderen, der mod alle odds binder familien sammen. "Brothers" følger da også den originale version næsten scene for scene, men i hænderne på Hollywood fungerer filmen faktisk lige så godt på sin egen måde. Stemningen er autentisk, historien er relevant, og de tre amerikanske skuespillere og Sam Shepard som brødrenes far, Hank Cahill, gør det fremragende som mellemklasseamerikansk familie i opløsning.