– Det er kritisabelt, at biskoppen taler om præsternes situation som begrundelse for ikke at ville undersøge sagerne. Den slags sager skal undersøges alene af hensyn til ofrene. En undersøgelse sender det vigtige signal til ofrene, at kirken tager mistanken om overgreb alvorligt. Det nytter ikke noget at sige, at sagerne er svære at afdække – for selvfølgelig kan de være det. Men indtil det sker, vil ofrene formentlig stadig lide under overgrebene, siger han.
(citat Peter Albæk)
Den, som selv er ren, kaster den første sten.
Og ja, ofrene lider. Det gør deres kære også.
Jeg noterer mig, at interesseorganisationen Børn Vilkår og skiftende formænd stadig beslaglægger næsten alle de offentlige midler, der frigives til meningsdannelse på børneområdet.
Det er mange millioner, fortrinsvis betalt af de fattigste medborgere. De som står først til at miste børnene og hjælpeløst se dem ødelagt i statens varetægt.
De sætter dagsordenen - yderst professionelt.
Til fordel for børn?
Døm selv.
Peter Albæk VED, hvor dårligt det står til på de anbringelsessteder, han så kraftigt beskytter.
Hvornår skal han selv og forbryderne stilles til ansvar?
Hvornår kommer en undersøgelse af danske forhold?
Jeg er bekendt med, at Godhavnsdrengene har fået igangsat en undersøgelse, og tak for det. Men er det ikke lidt sent?
Forbryderne er meget gamle eller for længst døde.
Ofrene er i bedste fald i pensionsalderen, hvis de lever. Mange af dem er døde, ofte efter et kummerligt liv.
Jeg er også bekendt med, at Janusprojektet har fået overladt 29,2 millioner fra de samme fattige til at foreslå, hvordan man skal blive i stand til at se og hjælpe ofrene for statens overgreb og undladelser(der også er overgreb).
Af hensyn til ofrene, ville det så ikke være bedre at få overgrebene frem i lyset og fastlægge et ansvar?
Som myndighedsperson må man være ansvarlig for både begåede synder og undladelsessynder.
Det hævdes naturligvis i forhold til kirken.
Hvorfor skal staten have lov?
Den er dog til for borgernes skyld - eller hur. I det mindste er vi alle tvungene donorer.
Børneindustriens såvel som kirkens ofre vil altid lide under overgrebene og den stjålne barndom. Men anerkendelse er et lille plaster på såret, for så er det ikke kun dem, der er tossede og utaknemmelige for det, samfundet gjorde mod dem.
Husk, der er 200.000 tidligere anbragte blandt os, der håber, at børn og børnebørn må få en lidt blidere skæbne.
Det drejer sig ikke kun om seksuelt misbrug. Også om tvangsarbejde, forurettelse, skub og slag.
Allerværst er dog de psykiske men efter tab af rettigheder og tillid, efter hån, tilsidesættelse, ligegyldighed,længsel, sorg, savn, at se sin familie gå til grunde, ensomhed, håbløshed, afsondrethed.
Helle Stangerup udtaler i et interwiev til Jyske Vestkysten 21. marts: Løgnen skræmmer mig. Det er så vigtigt, at politikerne har integritet - at deres ord og handling er samstemmende. Den slags politikere er der desværre med årene blevet færre af, og det er en foruroligende udvikling.
Hvor skal det ende, når de samme løgnere køber spin for millioner, tvangsudskrevet fra de forurettede. Istedet for at se uretten i øjenene og handle ret, bortforklarer de den og skyder skylden på andre - stadigvæk ved misbrug af betroede midler.
Desværre kolporterer størstedelen af pressen troligt løgnene til en undrende befolkning.
Hvem tør bryde DEN negaive arv????








































