Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer


Faderhusets leder, Ruth Evensen, afviser, at det omstridte trosfællesskab lukker sig om sig selv. --

- Peter Kristensen.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Faderhuset er blevet så lukket, at sære måder at opføre sig og tænke på risikerer at skade medlemmerne, advarer forsker

Det omstridte trosfællesskab Faderhuset har efterhånden isoleret sig så meget fra omverdenen, at det kan skade medlemmerne.

Sådan er meldingen fra cand.mag. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet Ib Sørensen, der har opholdt sig en måned hos Faderhuset i forbindelse med en ErhvervsPhD, han skriver om Faderhuset og lignende trosfælleskaber.

LÆS OGSÅ:På besøg i to lukkede verdener

Siden 2007 har de 40 voksne medlemmer af Faderhuset og 20 børn boet på og omkring Bandholm Hotel på Lolland, hvor børnene er trukket ud af den lokale skole for at blive hjemmeundervist på hotellet.

Annonce
SE OGSÅ:Billedserie fra Faderhuset og tidligere artikler

– I de tre år, hvor jeg har fulgt Faderhuset fra 2007 til 2009, har det lukket sig mere og mere om sig selv. Det betyder, at helt særlige meninger og måder at leve på, kan udvikle sig. For eksempel kan ledelsen regulere medlemmernes seksualliv og afgøre, hvornår ægtepar må have sex og ikke. Jeg er bekymret for, om det hele kan udvikle sig til at blive så særligt, at det risikerer at skade medlemmerne. Som man selv siger i Faderhuset, er der en "høj pris", at betale. Og børnene lærer at leve efter trosfællesskabets normer snarere end at begå sig i samfundet udenfor, siger Ib Sørensen.

Selvom han ikke vil kommentere direkte på, om Faderhuset er blevet så lukket, at noget så ekstremt som kollektiv selvmord vil kunne finde sted, som man har set udenlandske eksempler på , siger han alligevel:

– Historien tilsiger, at intet er umuligt. Jo mere trosfællesskaber lukker sig om sig selv, jo særere meninger og normer kan der udvikles, siger Ib Sørensen, der dog nærmere tror, at medlemmer vil sive ud af Faderhuset, som derfor ikke har nogen lang fremtid for sig.

Psykiater Henrik Day Poulsen, der har skrevet en bog om fanatisk religion og har fulgt Faderhuset i medierne, er enig i, at det er et stort problem, når trosfællesskaber isolerer sig fra verden.

– Det er ekstremt farligt. Det kan vi se fra sekter fra USA og parallelsamfund i Europa. I de fanatiske kredse opstår der myter, og her får børn jo slet ikke en opfattelse af, hvordan spillereglerne er i et normalt samfund. Man har eksempelvis set islamiske miljøer i England, hvor man er født ligesindet, men hvor børn udvikler sig til at blive terrorister. Og man ved fra sekter i USA, at der er en risiko for, at børn får ekstreme holdninger. Selvom jeg ikke kender Faderhuset så godt, skal vi bare huske, hvad så isolerede miljøer kan føre til. Lad mig nævne Jim Jones kollektive religiøse selvmord i 1978, hvor mere end 900 begik selvmord i religionens navn, siger han.

Ruth Evensen, leder af Faderhuset, afviser kritikken.

– Det er en by i Rusland, at vi skulle begå kollektivt selvmord. Det har aldrig været på tale, og vi lukker os ikke om os selv. Faderhusets medlemmer er ude i arbejdslivet, og forældrene i Faderhuset har slået sig sammen om at undervise deres børn efter hjemmeskoleloven med tilsyn fra den lokale folkeskole. Og det med sex passer ikke. Han (Ib Sørensen red.) er kommet i en tid, hvor vi ikke for ud på gaden, og børnene ikke gik til fritidsaktiviteter, fordi der var så meget medieomtale. Derfor har vi måske virket lukkede, siger Ruth Evensen.

Hun henviser blandt andet til Faderhusets opkøb og nedrivning af Ungdomshuset på Nørrebro i København i 2007, som satte gaderne i bål og brand, og til politianmeldelser i 2009 om omsorgssvigt af børnene i Faderhuset. Politiet droppede senere sagen og rejste ikke sigtelse.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  5. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

  6. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​