Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Hvor blev kommunernes milliarder af? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor blev kommunernes milliarder af?

-- Tegning: Peter M. Jensen.

-

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Forskerne forstår ikke, at det offentlige i dag bruger over 100 milliarder kroner mere på velfærd end for 18 år siden

Siden 1992 er det offentlige forbrug steget med omkring 43 procent i faste priser. Eller med langt over 100 milliarder nutidskroner. Pengene er bogstavelig talt fosset ud af de offentlige kasser. Men for forskerne er det lidt af et mysterium, hvad man har fået for dem.

– Der er i den periode ikke blevet væsentligt flere gamle og heller ikke voldsomt mange flere børn og unge. For eksempel har antallet af hjemmehjælpsmodtagere ligget på stort set samme niveau, og man har skåret drastisk ned i antallet af rengøringstimer hos de ældre, siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han har sammen med en kollega i et projekt for Rockwool Fonden været på jagt efter, hvad de ekstra milliarder var gået til, men det viste sig svært at afdække.

– Har der så ikke været områder, hvor velfærden har haltet bagud og dermed noget, man skulle indhente? Jo, områder som børnepasning og skolefritidsordninger er blevet udbygget. Og formentlig giver man bedre hjælp i dag til de dårligst stillede ældre, men det er ikke nok til at forklare stigningen. Mange offentligt ansatte vil selv sige, at det er gået op i bureaukrati, siger Jørgen Goul Andersen.

Annonce
– Efter de mange års vækst burde der være nogle fedtdepoter, men de er ikke så ligetil at finde. Alligevel burde det efter 18 år med stigende udgifter være muligt at holde de offentlige udgifter uændret i et år, tilføjer han.

Debatten om den kommunale økonomi blev for alvor åbnet i søndags, da den kommende formand for Kommunernes Landsforening, den socialdemokratiske borgmester Jan Trøjborg, foreslog, at de rigeste pensionister selv skulle betale for kommunal rengøring.

Forslaget blev omgående skudt ned på Christiansborg, men det kommer nok igen til debat, når kommunerne i dag samles til deres årlige topmøde i Aalborg.

Her skal de lægge strategien for de næste måneders armlægning med regeringen om økonomien. Regeringen har lagt op til nulvækst eller lidt mindre end det, mens kommunerne forventer, at udgifterne stiger helt af sig selv. Der bliver flere ældre, og mange udgifter bliver presset op, som de er blevet det de seneste mange år.

År efter år har kommunerne og regeringen indgået aftaler om næste års økonomi, og hver gang er det som nævnt endt med stigende udgifter til velfærden.

Jan Trøjborg forklarer, at hans forslag om egenbetaling for rengøring var et forsøg på at anskueliggøre den udfordring, kommunerne står overfor, når regeringen kræver nulvækst.

– Der er tre måder at gøre det på. Man kan sætte skatterne op, men det vil regeringen jo ikke. Man kan reformere systemerne over en bred palet og skaffe flere på arbejdsmarkedet, og så kan man skære ned i den offentlige sektor. Regeringen har entydigt valgt det sidste værktøj, siger Jan Trøjborg.

Men han mener ikke, at det er muligt at spare på kommunernes serviceydelser og kalder det "fuldstændig vanvittigt", når Jørgen Goul Andersen siger, at det er svært at se, hvad 43 procents stigning i de offentlige udgifter er gået til.

– Vi har fået meget mere pleje af de ældre, vi har fået mere pasning af børn, og vi har fået mere specialundervisning af børn, siger han.

Han afviser, at der skulle være noget "fedt" i de kommunale administrationer, som let kan skæres væk. Tværtimod står man allerede med nogle barske sparerunder.

– Vi har allerede aftalt med regeringen, at der skal effektiviseres for en milliard kroner om året frem til 2013. Det giver i alt fem milliarder kroner, siger Jan Trøjborg.

Han støttes af Socialdemokraternes politiske ordfører på Christiansborg, Henrik Sass Larsen, i, at regeringens sparekrav er urealistiske. Han peger på, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at spare på de ældre, og regeringen vil have en folkeskole i verdensklasse.

– Så er der børnepasning og administration tilbage, men at tro, at man kan spare så meget på de to områder, er fuldstændig urealistisk, siger Henrik Sass Larsen.

Kommunernes udgifter på 355 milliarder kroner om året kan deles op i tre blokke. Overførselsindkomster som folkepensioner, efterløn og boligstøtte er på 49 milliarder kroner. De er fastsat af staten ved lov, og derfor kan kommunerne ikke rykke en tomme ved dem. Den anden blok er kommunernes anlægsudgifter til nybyggerier, og den udgør 14 milliarder kroner om året.

Endelig er der den helt store blok på 292 milliarder kroner årligt til service for borgerne. Det er især disse udgifter, der er steget gennem 18 år, og som kommunerne formentlig kommer til at skære i, hvis de skal leve op til regeringens krav.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

beck@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvor blev kommunernes milliarder af?

Steffen Nielsen, publiceret d.18/03 12:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor blev kommunernes milliarder af?
For 18 år siden fyrede man fastansatte i kommunerne og ansatte langtidsledige med løntilskud i de samme stillinger.
Del Link

Re: Hvor blev kommunernes milliarder af?

else sommer, publiceret d.18/03 13:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor blev kommunernes milliarder af?
Hjemmehjælp til ældre og syge?
Egenbetaling?
Hm!
Blandt andre invaliderende sygdomme har både jeg og min mand uhelbredelig kræft.
Burde altså høre til den gruppe af ældre, der får mest hjælp.
Hvad får vi så?
22½ minut hver om ugen.
Vi har konverteret til hjemmeservice, så der kommer en venlig og dygtig hjælper.
Hvordan forlange, at hun skal udføre en uges husgerning og pleje for 2 på 45 minutter?
Skal den ydelse skæres ned?
Til hvad?
Et telefonopkald for at konstatere, om vi endelig er døde, så pensionen kan spares?

Hvor bliver pengene af?
Flere og flere hjemløse.
Flere og flere fattige.
Mange flere psykisk syge.
Offentlige bygninger og infrastruktur forfalder.
Skoler stadig ringere.
Service fra rådhuset?
Faktislk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har fået et korrekt og fyldestgørende svar.
Kommunens miljøansvar er ikke synlig.
Om service i almindelighed:
Vi bor på landet og har synet og godkendt septictank samt nedsivning.
Kommunen har vedtaget, at vi skal betale for 2 årlige tømninger, uanset om det er hensigtsmæssigt eller muligt.
Lovgrundlaget for beslutningen er ikke til at få oplyst.
Efter kommunesammenlægningen kunne området ikke styres. Sidst på sommeren var tømningen ikke startet.
Det regnede meget, og min mand ringede til teknisk forvaltning for at høre, hvornår de kom. Derfra havde de ingen anelse, men ring til X entreprenør. Denne afbestilte straks kommunens mand, som vi havde betalt 2 gange og udførte tømningen selv - naturligvis til "special price".Oven i købet optrådte personagen yderst truende og ubehøvlet.
Fik vi så pengene tilbage for de operationer, der ikke var udført?
Nej, tvært imod. Siden er vor tank ikke tømt.
Men ejendomsskatten er påført 2 årlige tømninger PLUS 4 forgæves kørsler hvert år PLUS renter og gebyr.
Hvad får man så ud af at klage?
Jo, kommunen er så storsindet, at man vil se bort fra den forseelse, at vi ikke har tømt tanken i så mange år.

Mon en politianmeldelse for svindel og tyveri vil fremme sagen?
Kommunen meddeler, at der ikke er klagemulighed.

Hvis det så var det eneste og værste, men der ligger mindst 10 lignende og langt værre sager på mit bord.
Det er udmarvende. Det har gjort os syge og udmattede, så vi slet ikke har kræfter at stå imod med.
Kun en tåbe frygter ikke kommunen.
Hvem har givet dem fuldmagt til at berige sig selv,forurette og forulempe ordentlige borgere og føje spot til skade ved at kalde det service?
Del Link

Re: Hvor blev kommunernes milliarder af?

else sommer, publiceret d.19/03 13:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor blev kommunernes milliarder af?
Jeg frygter ophævelse af skattestoppet, fordi flere penge til kommunerne betyder endnu flere ansatte byrokrater, som sidder og laver "sager", som belaster borgere og virksomheder endnu mere.
Vor formåen er i forvejen spændt til det alleryderste.
Jeg kan forstå, at "servicen" i vor kommune ligger i top.

Blev i går ringet op fra Sjælland.
Et ægtepar, hvor begge er syge, har hidtil fået samme hjemmehjælp som os - 45 minutter om ugen tilsammen.
Nu har mandens kræft desværre spredt sig til hele kroppen, så han er opgivet og døende.
Nyopereret blev han sendt hjem fra hospitalet. Helt uden hjælp af nogen art.
Konen måtte sørge for seng, stol, pleje etc. Men det værste var dog, at hun om aftenen opdagede, at der heller ikke var smertestillende til ham. Hun blev henvist til at forlade manden og køre 100 kilometer til det nærmeste vagtapotek.

Dødeligt udmattet ringede hun efter nogle dage til kommunen for dog at få lidt hjælp.
Svaret var, at man nu havde reguleret hjælpen i henhold til de nye standarder. Nu 45 minutter hver 3. uge!

Som om det ikke er nok, ringer hjemmeplejen op til 3 gange i døgnet angående mandens demente mor: Skaf hende penge. Find hendes nøgler. Køb og bring uringlas. Hun mangler undertøj......

Jeg så kort sagt hellere, at skatten blev lettet for fattige, så vi selv kunne købe lidt nødvendig hjælp.
Alle vigtige beslutninger og opgaver bør udlægges til kompetente, ansvarlige organer.
Så kunne kommunernes funktion være at arrangere årlig personalefest for de ansatte.
Del Link

Re: Hvor blev kommunernes milliarder af?

else sommer, publiceret d.21/03 03:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor blev kommunernes milliarder af?
http://avisen.dk/laege-til-trafikoffer-dine-boern-boer-fjernes_121625.aspx

Her var rigtig mange penge at spare ved ordentlig sagsbehandling.
Samtidig kunne kommunen opfylde lovens ånd og bogstav
Del Link

Re: Hvor blev kommunernes milliarder af?

jeanneth, publiceret d.07/06 09:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor blev kommunernes milliarder af?
Det er ikke så svært.

Ikke-vestlige indvandrere konsumerer 3,47 gange mere velfærd i gennemsnit end gennemsnitdanskeren, og det betyder at velfærdsmilliarderne efter Chr. Hansens regnebog bliver delt
- når vi taler om 2010-budgettet - med 225,7 mia. kr. til ikke-vestlige ud af i alt knap 752 mia. kr. Vi forudsætter at ikke-vestlige, naturaliserede ikke-vestlige og deres børn udgør 11 pct. af folketallet, hvilket er endbetydende med de konsumerer godt 30 pct. af budgettet.

Det er kendsgerninger fra staten og fra statens velfærdskommission plus ren forholdregning.

...http://danmark.wordpress.com





Jeanne
http://danmark.wordpress.com/
Del Link

Re: Hvor blev kommunernes milliarder af?

DCV2, publiceret d.07/06 09:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor blev kommunernes milliarder af?
Ja jeg har kun hovedrysten til overs for den måde penge bruges på i det her samfund. Det fremmer uansvarlighed, ugidelighed, ansvarsløshed og delstruktivitet. Islam og venstrefløjen har indgået en uhellig alliance om at underminere Vestens samfund. Jeg er som udgangspunkt glad og taknemmelig for at være født under nordiske himmelstrøg, men jeg er led ved det vi er blevet til.

Tak til Else Sommer for at fortælle sin historie. Nu mangler vi bare, at KDerne kommer og fortæller hvor herligt de ældre har det.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock