For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Massiv kritik af katolsk biskop til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massiv kritik af katolsk biskop

Biskop for landets cirka 35.000 katolikker, Czeslaw Kozon, som her ses i den katolske domkirke i København, udsættes nu for massiv kritik fra eksperter i jura og børns rettigheder for udtalelser i Kristeligt Dagblad om kirkens måde at håndtere fire-fem sager om sexmisbrug i kirken på.

- Keld Navntoft/Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock

TEMA: Katolikker


Læs hele temaet her
flexblock

Her er artiklen i temauniverset

flexblock

Emneord for denne artikel

forskere | biskop | sexmisbrug | Danmark | Kirsten Ketscher | Czeslaw Kozon
flexblock
22 debatindlæg

Den katolske biskop i Danmark sætter kirkens troværdighed over styr ved ikke at ville undersøge gamle sager om sexmisbrug

Den katolske kirkes troværdighed i Danmark er i færd med at lide et kolossalt knæk, og skylden ligger hos kirkens overhoved, biskop Czeslaw Kozon.

Sådan lyder kritikken fra en række forskere i jura, teologi og børns rettigheder samt fra kirkens eget bagland, efter at den katolske biskop i Danmark forleden sagde, at kirken hverken er forpligtet til at undersøge gamle sager om sexmisbrug af børn eller anmelde eventuelle nye sager til politiet. Czeslaw Kozon kender selv til fire-fem tilfælde tilbage i 1980'erne eller tidligere af overgreb på børn og unge i den katolske kirke i Danmark, som aldrig er blevet meldt til myndighederne.

LÆS OGSÅ:
Det sagde biskop Czeslaw Kozon i Kristeligt Dagblad, den 16. marts 2010

LÆS OGSÅ:
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark

Dermed er biskoppen på kant med loven, mener professor og dr.jur. ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, Kirsten Ketscher.

Annonce
– En stor institution som den katolske kirke er på alle måder juridisk ansvarlig for, at sager om overgreb bliver undersøgt og stoppet. Det gør man ikke ved at sige, at man hverken vil undersøge tidligere overgreb eller melde nye overgreb til politiet, siger hun og tilføjer, at biskoppen muligvis overtræder loven.

LÆS OGSÅ: Biskoppen holder hånden over overgreb

– Hvis han ved, at børn er blevet misbrugt og samtidig giver udtryk for, at det må ofrene selv klare, kan det i yderste konsekvens dreje sig om en form for undladelsesforbrydelse i relation til straffeloven. Hans begrundelse med, at de pågældende præster er døde eller taget ud af tjeneste, er ligegyldig. Sagerne er jo ikke politimæssigt efterforsket, siger Kirsten Ketscher.

Biskoppens afvisning af at melde sager til politiet kan virke som en beskyttelse af overgrebsmænd, vurderer Caroline Adolphsen, ph.d.-stipendiat ved juridisk institut, Aarhus Universitet, med speciale i mindreåriges rettigheder.

– Det er dybt problematisk at sige sådan noget. Selvom man kan argumentere for, at han ikke har strafferetlig pligt til at gå til politiet, har hans udsagn en problematisk signalværdi. Det signal, han sender til både ofre og potentielle krænkere, er, at det her er noget, vi løser internt i kirken – det blander vi ikke myndighederne ind i, siger hun.

Ifølge studieleder og lektor i teologi ved Aarhus Universitet, Peter Lodberg, vil det få fatale konsekvenser for kirken ikke at kulegrave de fire-fem sager om misbrug:

– Hvis kirken ingenting gør, vil sagerne være som en snebold, der ruller og bliver så stor, at den vil ødelægge den katolske kirkes opbakning og troværdighed i Danmark. Disse sager har så alvorlig karakter, at dem skal man bare til bunds i, siger han.

Ifølge Per Schultz Jørgensen, medlem af Børnerådet og professor og dr.phil. i psykologi med speciale i børn og unge, skal biskoppen og den katolske kirke ikke som lægmænd afgøre, om en sag skal anmeldes eller ej.

– Hvis sagen skønnes at falde ind under lovgivningen som en ulovlig handling mod børn og unge, skal myndighederne afgøre, hvad der bør gøres. Alt andet kan kun opfattes som at løbe fra sit ansvar, siger han.

Kritikken af biskoppen kommer også fra kirkens egne rækker.

I et indlæg i Kristeligt Dagblad i dag kritiserer katolik Hans Riese katolske ledere, herunder den danske biskop, for den "totale mangel på vilje og evne til selvransagelse" i forbindelse med pædofilisager.

– Jeg ved ikke, hvem det er, der rådgiver biskop Kozon, men det synes som om, biskoppen er totalt uvidende om, hvad der rører sig blandt lægfolket, skriver han.

Biskop Czeslaw Kozon afviser stadig at undersøge tidligere sager om sexmisbrug, og han mener, at kritikken af ikke at ville anmelde sager til politiet er uberettiget.

– Der er ikke tale om en principholdning, selvom jeg har fået en jurists udsagn for, at der ikke er anmeldelsespligt. Jeg vil gerne modificere mit udsagn og sige, at hvis en seriøs og uvildig rådgivning siger noget andet end det, jeg tidligere har sagt, så vil jeg lytte til det. Men jeg ønsker ikke at tage stilling til fremtidige situationer, før de foreligger. Det eneste, jeg nu kan sige, er, at jeg vil rådføre mig med vores fagetiske råd for hverken at overreagere eller undlade at reagere, hvis en ny sag foreligger.

LÆS OGSÅ: Børneeksperter kræver sexmisbrug undersøgt
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

Læserdebat

Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Det er tydeligt for enhver at se, hvad det er for motiver, som driver den katolske bisp Kozon i sin afvisning af en politiopklaring af pædofilisager og retsforfølgning af pædofile patere i den katolske kirke i Danmark. Han kunne have holdt sin mund, og ingen avis ville have skrevet om det. Men han har glad og gerne udbasuneret situationen og sin stilling til den. Effekten er heller ikke udeblevet: aviserne overfalder ham med rette, og kritikken hagler ned over ham fra alle sider, men Kozon ved godt, at hans handlemåde bliver noteret i Rom, og at det er plusser, som skrives i den pavelige karakterbog. Mon ikke der venter manden en ærkebispestilling eller en kardinalhat som pavelig tak for indsatsen? Jeg skal opfordre Kozon til at mande sig op og tage sig sammen og henvende sig til politiet og lade retsstaten tage sig af de patere, som har forbrudt sig mod børn; en uforbeholden undskyldning til de misbrugte børn må naturligvis betragtes som en selvfølge. Og så kan han jo i samme vending overveje, om ikke tiden er kommet, hvor cølibatet for patere gøres frivilligt, så de, der ikke kan styre underlivet, kan tage sig en hustru i stedet for at lade det gå ud over børn.
Del Link til dette indlæg
Lars Vangslev
4 mnd. siden

Godt igang

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 42

Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Jeg tænker, at hvis biskop Czeslaw Kozon kendte omfanget og konsekvenserne af den skadespådragelse, som hans præster har påført de ulykkelige ofre, ville han ikke ønske at dække sig ind under juridiske overvejelser, men ville handle som et menneske.
At være vidende om den smerte, som ofre for seksuelle krænkelser bære med sig resten af livet, burde standse diskussion om beskyttelse af ofre kontra præster. Der er intet, der bør beskytte den eller de personer, der er vore repræsentanter for det kristne budskab om kærlighed, næstekærlighed og omsorg og som går ud i verden og påfører børn disse smerter.
Biskop Czeslaw Kozon har ligesom os andre et menneskeligt medansvar for den smerte, et nyt offer påføres, når vi er vidende om krænkelserne, og blot flytter disse til et nyt sogn.
Jeg ønsker derfor, at Czeslaw Kozon ville bruge en stund på at tilegne sig den nødvendige viden og indsigt i konsekvenserne, som findes hos behandlere af incestramte børn, og hos organisationer som Børns vilkår med flere.
Det er også vigtigt at vise empati for de præster, der drives til at krænke børn. Også de har ret til et forsvar, til at blive taget alvorligt og forstået. Og vi skal finde veje til forebyggelse af denne adfærd.
Vigtigst er dog, at sende det signal, der viser hvor alvorlig vi tager disse overgreb, og at vi ikke kan udvise tolerance. Et signal, der utvetydig viser vores ønske om at gøre, hvad der står i vores mangt for at stoppe fremtidige krænkelser.
Del Link til dette indlæg
MoDy
4 mnd. siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 1

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Kozon viser med sin handling hvilken modbydelig mand han er. Alene det at han allierer sig med en jurist for at undersøge lovligheden af ikke at anmelde overgreb diskvalificerer ham som menneske. At sådan en parasit kan være overhoved for noget som helst, siger meget om organisationen og dens medlemmer.

At der foregår overgreb i den katolske kirke er klart, organisationens størrelse taget i betragtning. Men at dække over det og bevidst lade overgrebene fortsætte, er utilgiveligt. Det viser i sandhed kirkens sande "fromme" ansigt.
Del Link til dette indlæg
MartinB
4 mnd. siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 14

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Hov, hov kære Martin: siger meget om organisationen og dens medlemmer!!!
Dens medlemmer har overhovedet ingen indflydelse på, hvem der er biskop. Husk på at den katolske kirke slet ikke kan lignes med et demokrati. Man må som menigt medlem finde sig den biskop, Rom udnævner, og det er der sandelig mange, der har ret så svært ved.
Hvorfor så blive i kirken? Ja, de fleste præster er gode kristi efterfølgere med hjertet på rette plads, og desuden lever de fleste katolikker deres eget åndelige liv, har deres personlige gudsforhold, går til messe og modtager nadver (kommunion), som det absolut vigtigste i en katoliks liv. Alt det med organisationen og dens hjerteløshed kan vi intet gøre ved. Mange melder sig ud, men de fleste aner ikke, hvor de så skal gå hen og få mulighed for at deltage i så rigt et åndeligt liv som i den katolske kirke. Måske den ortodokse ville være et godt alternativ. Men et stort skridt alligevel.
Del Link til dette indlæg
britt
4 mnd. siden

Godt igang

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 68

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Ja jeg mener faktisk at det siger en del om dens medlemmer også.

Hvis man ønsker at være medlem af en organisation der som en helt bevidst politik assisterer pædofile med at begå overgreb, har man naturligvis også selv et medansvar. Den enkelte katolik der giver penge til Vatikanet er med til at understøtte denne praksis - der som vi kan høre fra Kozon stadig anvendes.

Det er jo ikke det at overgrebene finder sted der kritiseres, men at onde mænd som Kozon HJÆLPER forbryderne til at fortsætte. Jeg er ikke helt sikker, men har paven selv ikke også haft at gøre med at dække over de pædofile præsters voldtægter?

Organisationen er bundrådden, og man støtter dens ondskab med sit medlemsskab.
Del Link til dette indlæg
MartinB
4 mnd. siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 14

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Jeg gad vide om Martin B samtidig støtter NATO og dens medvirken til tortur, drab, bortførelser og ulovlige fængslinger gennem sine øvrige demokratiske og debatmæssige forbindelser.

Den hadske tone peger for mig i den retning.
Del Link til dette indlæg
Jørgen Christensen
4 mnd. siden

Bor her

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 717

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Når man følger den katolske kirkes politik på området, ser det ud somom det er en centralt formuleret politik ikke at forfølge eller anmelde overgreb og misbrugs tilfælde.
Det er ihvertilfælde den samme politik den katolske kirke i Tyskland anvender.
Paven der tidligere var leder af troskongregationen(inkvisition)har formentligt et stort medansvar her. Det er således ikke kun den katolske kirke i dk der har et problem, det er hele den katolske kirke.
Jeg ville forvente en hel anderledes aktiv politik fra en kristen kirke.
Selvom skriftemålet beskytter den der skrifter, behøver man jo ikke tage overgrebsmændene og kvindernes beskyttelse på sig i større grad end man tager ofrenes smerte på sig.
Man kan jo godt støtte ofret til at anmelde til civile myndigheder og hjælpe ofret på enhver tænkelig måde, uden at bryde kirkens tavshedspligt.
Desværre er det det modsatte der sker. Kirken forsøge at lukke dørene for at det civile samfund efterforsker overgrebene og holde det inden for sin egen jurisdiktion.
Det er et reelt problem i år 2010 at kirken får lov, eller tager sig lov til at undersøge sig selv.
Når sagfører Pfister i Bayern sættes ind at kirken som uvildig undersøger, når han faktisk igennem de sidste 10 år har arbejdet for kirken med at afvise alle påstande om overgreb som grebet ud af luften og utroværdige.(zapp,ndr.de)
Den slags vanskelige spørgsmål skal undersøges af civile værdslige myndigheder og ikke af kirken selv.
Del Link til dette indlæg
a.l.rasmussen
4 mnd. siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 2

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Undskyld, men hvad i alverden har NATO med overgreb i den katolske kirke at gøre? Måske du kunne forholde dig til emnet?
Del Link til dette indlæg
MartinB
4 mnd. siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 14

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
'Hvis man ønsker at være medlem af en organisation der som en helt bevidst politik assisterer pædofile med at begå overgreb, har man naturligvis også selv et medansvar. Den enkelte katolik der giver penge til Vatikanet er med til at understøtte denne praksis - der som vi kan høre fra Kozon stadig anvendes.'

Bravo, det her er på linie med Lars Hedegaards meget nuancerede citat, 'alle muslimske mænd voldtager deres døtre'.

Vi er mange katolikker, som åbent kritiserer vores biskop og støtter de mange præster, som bla. her i landet udsættes for chikane på gaden og ved deres bopæl, hvilket er et direkte resultat af disse skrækkelige skandaler. De her præster lever af en ringe løn og knokler for deres menighed. De oplever at deres arbejde bliver stærkt belastet pga. den idiot af en biskop og det frusrerer dem!

Jeg betaler glædeligt min kirkeskat til disse præster og til vedligeholdesen af min kirke, hvor jeg kan gå ind og praktisere min kristne tro.

Pædofili er ikke et katolsk fænomen. Ligesom jøder heller ikke spiser børn, ligesom muslimske mænd heller ikke voldtager deres døtre og ligesom ateister heller ikke behøver være kommunister.
Del Link til dette indlæg
Johan Jacob
4 mnd. siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 2

Re: Massiv kritik af katolsk biskop

Læs artiklen bag debatten her: Massiv kritik af katolsk biskop
Ja og så er vi de katolikker der støtter vores biskop 110 %.
Vor biskop er kommet med nogle lidt uheldige formuleringer, men meningen er god nok. Man kan ikke retsforfølge præster der er døde. Så drop det dog. Den præst som så stadig lever er jo ikke præst mere. Hvad skal vi gøre ?

Det frygteligt med alle de ting der er sket. Men det er jo ikke den helt store omgang og der er jo ikke så mange mennesker der er involveret. Derfor er det svært for biskoppen at tage stilling til hvad man vil gøre i den situation han aldrig har været i. Men der imod har han lavet nogle fine tiltag med beredskabsplanen osv. Jeg ved også at mange frivillige hjælpere rundt omkring i menighederne har skærpet deres opmærksomhed på problemet. Men vi må stå sammen i sådan en sag. Kirken er så lille i Danmark at vi kan stå sammen og løse det her problem.
Del Link til dette indlæg
kskristensen
4 mnd. siden

Ny

Registreret:
24. november 2008

Indlæg: 3
Mere:   1 | 2 | 3   Næste

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Seneste blog-indlæg

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock