Kirsten Ketscher, hvorfor er biskoppens udtalelser problematiske?
– Fordi biskoppen også har et andet juridisk ansvar, der går ud over det straffe-retlige. Når der er kendskab til tidligere sager om misbrug, bør de undersøges til bunds. Måske har der været flere, end biskoppen kender til. Det er for let at sige, at alt er forældet, at folk er døde eller har taget deres afsked, og at ofrene ikke ønsker det. En stor institution som den katolske kirke er på alle måder juridisk ansvarlig for, at sager om overgreb bliver undersøgt og stoppet. Det gør man ikke ved at sige, at man hverken vil undersøge tidligere overgreb eller melde nye overgreb til politiet.
– Biskoppens svar tyder på en beklagelig mangel på interesse for ofrene. Han holder i realiteten hånden over overgriberne og lægger alle byrderne på ofrene. Vi ved, at i mange af disse sager klarer ofrene ikke at anmelde – eller presses til ikke at anmelde. Han bliver simpelthen nødt til at forsøge at få kontakte med ofrene og undersøge nærmere, hvorledes disse misbrug kunne finde sted.
Men er det ikke alene et moralsk problem?
– Nej, ikke alene. Det er også et juridisk problem. Hvis han ved, at børn er blevet misbrugt og samtidig giver udtryk for, at det må ofrene selv klare, kan det i yderste konsekvens dreje sig om en form for undladelsesforbrydelse i relation til straffeloven. Hans begrundelse med, at de pågældende præster er døde eller taget ud af tjeneste, er ligegyldig. Sagerne er jo ikke politi-mæssigt efterforsket. De må undersøges til bunds også for at beskytte børn mod potentielle fremtidige overgribere.
Biskoppen mener, at sagerne er forældede. Er det ikke en fair begrundelse?
– Det er ikke hans sag at afgøre, om en sag er forældet og derfor ikke bør anmeldes til kommunen eller politiet. Forældelsesregler er juridisk set meget indviklede. Dem skal hverken han eller kirken gøre sig klog på. Det er myndighedernes vurdering. Der kan for eksempel også være erstatningssøgsmål, som ikke er forældede. Måske har ofrene krav på erstatninger for de overgreb, de har været udsat for.
Biskoppen afviser at melde præster til politiet. Men det er han vel strengt taget heller ikke forpligtet til?
– Det er uklædeligt at sige, at han ikke vil melde en præst til politiet. Det er et kæmpe ansvar at lægge over på offeret. Han har ansvar for, at de børn, der ikke kan forsvare sig selv, ikke udsættes for overgreb. Og man kan heller ikke juridisk set have den opfattelse, at man aldrig har pligt til at anmelde forbrydelser til politiet. Det kan i visse situationer være absolut nødvendigt. I mange situationer er der også behov for, at man gør mere end sin pligt. Disse overgreb mod børn repræsenterer et utilstedeligt brud på et tillidsforhold, og biskoppens reaktioner burde matche dette – også juridisk set.