- Børnepasningen står for skud, når kommunerne skal indfri regeringens store sparekrav. -
- Colourbox/Arkiv
Henrik Hoffmann-Hansen, Jens Beck Nielsen |
18. marts 2010
Hvis kommunerne skal opfylde regeringens sparekrav, er kun børnepasningen tilbage som spareobjekt, vurderer eksperter
Børnepasningen står for skud, når kommunerne skal indfri regeringens store sparekrav.
De er ikke præciseret endnu, men det bliver de, inden regeringen forhandler med kommunerne om en ny kommuneaftale de kommende måneder. Flere kommunaleksperter vurderer, at børnepasningen simpelthen er det eneste område, hvor kommunerne ikke er låst af Folketingest krav til den offentlige service, og hvor kommunerne har handlefrihed til at spare.
Nødvendigheden af besparelser ligger i det såkaldte konvergensprogram, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede i februar. Ifølge denne økonomiske køreplan skal den offentlige sektor på grund af krisen samlet spare 24 milliarder kroner i 2011-2013.
Kommunerne kan i bedste fald forvente nulvækst og under alle omstændigheder økonomisk smalhals, fordi sundhedsudgifterne skal vokse, og regningen for store offentlige underskud i år og sidste år skal betales.
Spørgsmålet er hvordan. Regeringen har forpligtet sig til en folkeskole i verdensklasse, og derfor kan nedskæringer udelukkes på denne del af kommunernes service til borgerne, mener Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Så er der ældreforsorg og børnepasning tilbage. Men besparelser på ældreforsorg kommer næppe med den demografiske udvikling, der giver flere ældre i Danmark, og Dansk Folkeparti, der slår knuder på sig selv, før de forringer de ældres vilkår.
– Og så er der kun børnepasningsområdet tilbage, hvor der skal skæres overordentlig meget, hvis de andre målsætninger skal indfries, siger Jens Blom-Hansen.
Michael Baggesen Klitgaard, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, vurderer den mest sandsynlige løsning som besparelser på børnepasningen og folkeskolen, fordi politikerne reelt har fredet de ældre.
– Kommunerne vil sandsynligvis forsøge at hæve normeringerne i daginstitutionerne og klassekvotienterne i folkeskolerne – deri kan der ligge store besparelser, men de opleves ikke nær så voldsomme, som hvis man fyrer pædagoger og folkeskolelærere, siger Michael Baggesen Klitgaard.
Erik Fabrin (V) er formand for Kommunernes Landsforening, indtil han i morgen afløses af Jan Trøjborg (S) på kommunernes årlige topmøde i Aalborg. Kommunerne vil i første omgang forsøge at skære i administrationsomkostningerne, forklarer Fabrin. Derefter vil de prøve at effektivisere på arbejdspladserne i kommunalt regi. I tredje omgang kommer servicen til borgerne i spil.
– Jeg er enig med eksperterne i, at hvis man skal finde besparelser, der batter, så kan man ikke undgå at røre kommunernes service. Men jeg vil ikke udpege et bestemt område, siger Erik Fabrin.
Han tilføjer, at borgerne nødvendigvis må vænne sig til at spare i krisetider.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkbeck@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad