Socialminister Benedikte Kiær er blevet kritiseret for sit medlemskab af den liberale tænketank CEPOS. Problematisk kritik, mener tidligere politisk redaktør Jens Ravn-Olesen.
- Keld Navntoft/Scanpix
Jens Ravn-Olesen |
19. marts 2010
Hvis en politikers borgerlige erhverv er en hindring for at blive fagminister, er vi på vej mod politisk berufsverbot, skriver tidligere politisk redaktør Jens Ravn-Olesen
FOLKETINGETS spørgetime onsdag den 7. marts bød på et spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der desværre har perspektiver langt ud over det drilleri, der forhåbentligt da var det socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Frederiksens hensigt.
Spørgsmålet – hentet fra Folketingets hjemmeside – lød: "Synes statsministeren, at det er en god kvalifikation hos Benedikte Kiær (K), som statsministeren har udpeget som ny socialminister, at socialministeren har siddet fire-fem år i det øverste organ i den ultraliberale tænketank Cepos, hvis synspunkter er, at fattigdom ofte er selvforskyldt, at staten ikke bør arbejde på at mindske den økonomiske ulighed, at staten ikke skal søge at kompensere for negativ social arv, og at fattigdom ikke er et væsentligt politisk problem i Danmark?"
Statsministeren fastslog – som reglerne altid har været – at ministre, når de udnævnes, udtræder af bestyrelser, tænketanke, og hvad de ellers måtte være medlemmer af. Det gælder naturligvis også den konservative socialminister, Benedikte Kiær. Men det fik kun Mette Frederiksen til at udtrykke sin "socialdemokratiske bekymring", når en minister har en så tæt tilknytning til en liberal tænketank!
SENERE I SAMME spørgetid fik socialministeren stillet spørgsmålet direkte fra folketingsmedlem René Skau Björnsson (S). Hun redegjorde for sin tilknytning til Cepos, hvor hun ikke har tilhørt ledelsen, men kun det debatforum, der mødes en gang om året. Her blev spurgt direkte, om forbindelsen til Cepos ikke er betænkelig for en socialminister. Den bog af Cepos' direktør, Martin Aagerup, som begge politikere refererede til, havde hun ikke læst.
NU HAR DEN NYE REGERING, der fremgik af regeringsrokaden, allerede været kritiseret for udnævnelsen af fødevareminister Henrik Høegh (V). Det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen ønskede en juridisk undersøgelse, der skulle klarlægge, om en aktiv landmand, der ejer tre landbrugsejendomme, kan varetage det ministerium, der blandt andet dækker landbrugspolitikken.
På baggrund af denne udmelding ligger det snublende nært at mene, at Mette Frederiksens spørgsmål til statsministeren reelt skal skabe den fornemmelse hos vælgerne, at der er noget suspekt i, at ministre har en baggrund, som i stort set alle andre samfundsforhold ville anses for en fordel.
En kort gennemgang af ministerlisterne under 1953-Grundloven viser, at der på posten har været 17 landmænd, en redaktør, en fisker, en landinspektør, en lærer (Britta Schall Holberg (V), der også er godsejer) og et postbud. De har fungeret i både borgerlige og socialdemokratiske regeringer.
Set på den baggrund er det alvorligere end blot et drilleri, det, der i denne uge foregik i Folketingets spørgetid. Hvis der først skabes den holdning, at en politikers borgerlige erhverv egentlig burde være en hindring for udnævnelse af en fagminister, så er vi reelt på vej til at skabe grundlaget for et politisk berufsverbot.
Det turde være et for alvorligt perspektiv til, at spørgsmålet overhovedet kan bringes så langt frem i den politiske debat som til Folketingets talerstol.
Jens Ravn-Olesen,
tidligere politisk redaktør,
Grønnevej 154, Virum
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad