Hadet vokser på internettet

Undersøgelse viser, at internettets sociale netværk som Facebook bliver brugt til at sprede had hele 20 procent mere end for bare et år siden. Spørgsmålet er, hvor farlig den tendens er?

Hadet vokser på nettet. -
Hadet vokser på nettet. -. Foto: BERTRAND BECHARD/MAXPPP.

"Basim skal skydes" er navnet på en dansk Facebook-gruppe, hvis initiativtagere ikke kan lide den tidligere deltager i DR-programmet X-Faktor. "Jeg hader jøder... Bare Holocaust havde varet noget længere", skriver en amerikaner i internetforummet Zoklet.

Ovenstående er bare to ud af mange eksempler på internettets mulighed for at sprede hadefulde ytringer.

Ifølge en ny undersøgelse fra Simon Wiesenthal Center i New York er hadet i dets mange internetformer steget med 20 procent inden for det seneste år. Det tal dækker over alt fra militante gruppers instruktioner i, hvordan man sprænger flest mennesker i luften, til grupper, der efter eget udsagn, hader homoseksuelle mere end noget andet.

Hovedårsagen til det meget had på internettet skal først og fremmest findes i, hvor lettilgængeligt og effektivt internettet er som kommunikationsform, og hvor meget internettet vokser i det hele taget, mener Jacob Linaa Jensen, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet.

– Det er bare meget nemmere på nettet. Det meste er ikke anderledes end at bagtale, og smædekampagner har jo altid eksisteret. Det er derfor ikke internettets skyld, men det gør det nemmere at sprede had. Når man bliver optaget af noget, der gør én vred, er der ikke nogen adgangsbarriere. Du skal ikke ned på posthuset og sende et læserbrev. Det kræver bare en tre-fire tasteklik, siger han.

Internettets effektivitet er derfor et farligt våben i hænderne på militante og ekstremistiske grupper. Her er en platform, hvor hadske budskaber kan spredes over hele verden hurtigt og med muligheden for konstant at opdatere indholdet med overbevisende billeder og tekst. Og det er en bekymrende udvikling, mener lektor og medieforsker ved IT-Universitetet Gitte Stald.

– Ekstreme politiske grupper bruger internettet som et led i deres propaganda-arbejde. Internettet er ikke farligt i sig selv og har jo en væsentlig funktion til oplysning og demokrati, men omvendt giver det ekstremister mulighed for hurtigt at kunne rekruttere nye medlemmer. Der er en form for opbygning af en stemning og et had, der kan bruges i kampen mod andre grupperinger eller kulturer, siger hun.

Gitte Stald understreger, at der er stor forskel på hadesider lavet af etablerede ekstremistiske grupper og de små hadegrupper, hvor folk får afløb for indestængt vrede. Dagsordenen for en ekstremist kan sjældent sammenlignes med en almindelig mand, der udtrykker sin vrede på internettet. Men begge typer deler internettets unikke evne til at udbrede alle budskaber hurtigt og effektivt, lige gyldigt hvor ubehagelige de end måtte være.

Hun mener også, at mange mennesker har en følelsesmæssig distance til deres handlinger på nettet, så ting, de aldrig ville have sagt eller gjort i virkeligheden enten på grund af pli eller frygt for konfrontation, ikke bliver holdt tilbage i cyberspace. I de fleste tilfælde vil der heldigvis være langt fra hadefulde ord på skærmen til handling i virkeligheden. Det er ikke den samme grænse, der krydses, når man harmdirrende hamrer i tasterne i forhold til rent faktisk at råbe et andet menneske lige op i ansigtet eller ligefrem slå nogen ned, mener Gitte Stald. Det ændrer dog ikke på, at det kan være dybt problematisk at svine andre til på internettet.

– Vi ser en stor vækst i de helt små hadegrupper. Vi laver efterhånden grupper for alt på internettet, både ting vi er glade for eller vrede over med mere eller mindre velbegrundede udsagn. Men det kan undre, at folk vil tillade sig at oprette en hadegruppe med alvorlige anklager uden at overveje konsekvenserne. Man rammer folk meget direkte, når man bruger personlige medier som Facebook, siger Gitte Stald.

Det er ikke muligt at sige, om de mange hadesider er udtryk for mere had i den virkelige verden, mener Jacob Linaa Jensen, men peger på, at tonen måske generelt er blevet mere rå. Under alle omstændigheder bliver alt internettets indhold jo lavet af mennesker med holdninger, så både positive og negative tendenser har udgangpunkt i den virkelige verden. Det betyder, at langt de fleste internetdiskussioner og debatter har en civil tone, fordi det er sådan de fleste mennesker gebærder sig. Hadegrupper er blandt andet et udtryk for dårlig uddannelse, mener Jacob Linaa Jensen.

– Hadegrupper er for dem, der ikke kan begå sig på andre måder, dem der ellers ikke kan gøre sig gældende. Det kan nærmest sammenlignes med hustruvold, det sker også, hvis man ikke kan løse problemer mundtligt. Hadegrupper er en fristende udvej, hvis man ikke har ordet i sin magt.

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk