På ferie hele året

I dag har 73- og 71-årige Inge og Ronald Pedersen boet fast i sommerhuset i seks år.

Ligesom 10.748 andre danskere over 65 år har de valgt en bolig, hvor nem adgang til offentlig transport og storbyens tilbud er mindre vigtig end nærhed til naturen.

Tal fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at flere danskere flytter i sommerhus på helårsbasis fra omkring 60-årsalderen – samme tidspunkt som de fleste nærmer sig pensionen.

Cand.mag. i folkloristik fra Gerontologisk Institut i København Lone Ree Milkær har forsket i vilkårene for pensionister, der som Inge og Ronald Pedersen bor i sommerhus hele året.

– Det er drømmen om det simple liv, der får dem til at flytte i sommerhus, siger hun og forklarer, at der ikke er så meget larm og støj, ikke så meget byliv og ikke så meget at forholde sig til.

Boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler, vurderer at færre fremover vil vælge at flytte i sommerhus.

– Jeg tror, at der kommer historier frem om folk, der har prøvet det. Historier, som viser, at når det bliver mørkt om vinteren, slår realiteterne hårdt. Derfor tror jeg ikke på, at antallet vil blive ved med at stige så kraftigt, som det gør nu, siger Margrethe Kähler.

Det tror Lone Ree Milkær heller ikke, men valget af sommerhuset som helårsbolig passer fint ind i billedet af den aktive pensionist, som hun vurderer, bliver mere tydeligt fremover.

– Paletten af muligheder er blevet bredere. Det er ikke bare ferie længere – det er aktiv ferie. Bedstemor sidder ikke i en stol og strikker eller bager boller i køkkenet, når børnebørnene kommer. Hun går i Det Kongelige Teater og tager på bridgetur til Skotland. Mange vil gerne bo naturskønt, men samtidig tæt på byen, forklarer Lone Ree Milkær.

Sommerhusområdet i Handrup Bakker, hvor Inge og Ronald Pedersen bor, ligger nordvest for Ebeltoft – få kilometer fra Mols Bjerge.

Mellem bakker, lyng og fyrretræer er 250 sommerhuse placeret. Cirka 25 er beboede hele året.

Det ligger i Syddjurs Kommune, en af de kommuner i Danmark med flest helårsbeboede sommerhuse – faktisk den med flest i Jylland.

Inge og Ronald Pedersen har boet en stor del af deres liv i udlandet. Han er pensioneret sømandspræst og har blandt andet været udstationeret ved sømandskirker i Singapore, Belgien og New York.

Hun har hjulpet med organisationsarbejdet de forskellige steder.

Ingen af dem har lyst til at bo i sommerhuset alene. Skulle en sådan situation opstå, vil de begge kraftigt overveje at flytte. Det er ganske typisk, siger cand.mag. i folkloristik Lone Ree Milkær.

– Det er ikke mange enlige, som bor i sommerhus, og de, der gør, bor der, fordi de flyttede derud, mens de var to, siger hun.

De første år efter købet blev sommerhuset kun brugt til ferier, når Inge og Ronald Pedersen en gang imellem var i Danmark på besøg. Udlandseventyret sluttede i 1993, hvor de vendte hjem og bosatte sig på Frederiksberg i København i en lejlighed – en tjenestebolig – da han nu var blevet generalsekretær for Dansk Sømandskirke. Men de savnede begge Ebeltoft og sommerhuset, især hende.

– Det var ikke sjovt for mig at komme til København i en lejlighed efter at have levet i et varmt klima med dejlig natur omkring mig, fortæller Inge Pedersen.

I Singapore havde parret boet i en stor villa med frodig natur og palmer rundt om, hvor blandt andet hvide kakaduer, sorte og gule beostære og små grå aber var hyppige gæster i haven.

I sommerhuset er det bogfinker og blåmejser, der gæster foderbrættet, og parret sætter pris på det danske dyreliv.

– Rådyrene kommer nogle gange spadserende hen over græsset foran huset, fortæller Ronald Pedersen.

Og selvom vinteren i år har været streng, synes parret, at vinterlivet i et sommerhus har sin charme.

– I kan slet ikke forestille jer, hvor smukt det er, hvis der falder sne her. Det er eventyrligt, siger Inge og peger ud ad de store vinduer i stuen.

Ifølge Lone Ree Milkærs undersøgelse af vilkår for pensionister, som bor i sommerhus, betyder nærhed til naturen rigtig meget for valget af denne boform.

– Det er den vigtigste årsag. De vil tættere på naturen, og de føler sig forpligtede til at bruge naturen. Flere af sommerhusbeboerne føler sig som naturmennesker uden nødvendigvis at være det, siger Lone Ree Milkær.

En af de sommerhusbeboere, hun har besøgt, var afhængig af hjemmehjælp og kom ikke meget uden for døren. Alligevel havde han følelsen af at være i naturen, fordi han kunne se den lige uden for vinduet.

Hos Inge og Ronald er det Inge, som bruger naturen mest. Hun går så vidt muligt tur hver dag og samler for eksempel svampe.

Ronald sætter mere pris på at sidde indenfor og se sport i fjernsynet. Men han er glad for at have naturen lige udenfor, så han kan nyde udsigten inde bag stuens vinduer. Inge får ham dog også jævnligt lokket med ud på en gåtur.

Parret er ofte i København, hvor de har et stort netværk, og turene til hovedstaden minder Ronald om, hvor glad han er blevet for at bo uden for byerne.

– I København bliver man hvirvlet ind i det hektiske, stress-fulde forbrugerliv, og det er jo temmelig afskyeligt, når man tænker over det. Jeg tror, det er en af årsagerne til, at vi kan lide at være her. Det andet har vi haft nok af i vores liv – vi har jo boet i storbyer det meste af tiden, siger Ronald Pedersen.

Beslutningen blev truffet, et års tid før han gik på pension.

– Det var en stor lettelse for os at finde ud af, hvor vi skulle bo, siger Ronald Pedersen og fortæller, at han selv og Inge ikke rigtig havde vidst, hvad de skulle, når tjenesteboligen skulle forlades.

Men at bo i et sommerhusområde har sin pris. Du går ikke bare lige hen til lægen, apoteket er langt væk, og offentlig transport er ofte mere eller mindre ikke-eksisterende.

Hos Ronald og Inge Pedersen er busrute 123 den nærmeste. Den kører til både Ebeltoft og Århus, men der er to kilometers gang ad snoet, bakket jordvej fra sommerhuset for at komme hen til nærmeste stoppested.

Adgang til offentlig transport er ellers et af de ønsker, som flere danskere på Inge og Ronalds alder prioriterer højt.

For at det anderledes valg ikke skal blive for hårdt for beboerne, anbefaler Ældre Sagens boligpolitiske konsulent, Margrethe Kähler, at sommerhusbeboere i pensionsalderen har en lille lejlighed eller lignende i byen, de kan bruge som reserve – for eksempel i vintermånederne.

Men en lejlighed koster penge, og selvom Inge og Ronald godt kunne tænke sig sådan en, er det økonomisk ikke en mulighed.

– Så ville vi sandsynligvis også have bopælspligt der, og huset her ville igen blive et sommerhus, vi kun kunne bo i en del af året, vurderer Ronald Pederesen.

Men for at kunne bo i sommerhusområdet et godt stykke fra byen hele året er en bil helt nødvendig for parret. Derfor er de også enige om, at de sandsynligvis ikke ville kunne blive boende, hvis de begge mistede kørekortet.

– Vi håber bilen kan køre mange år endnu, siger Inge Pedersen.

Udover tab af køreevne kan også store helbredsmæssige problemer eller ægtefællens død få helårsbeboerne til at forlade deres sommerhuse.

– De mister ikke lysten til at bo der, men det kan blive for besværligt at blive, forklarer Lone Ree Milkær.

Inge og Ronald Pedersen er godt klar over, at sommerhustilværelsen kan blive mere besværlig med alderen. Alligevel fylder overvejelser om fremtiden ikke meget for parret. De lever i nuet. Og optimismen omkring deres boligsituation er de langt fra ene om. Ifølge Lone Ree Milkær er der en udbredt holdning blandt sommerhusbeboerne om, at "det går nok alligevel." Beboerne er ikke bange for at blive for svækkede til at bo der.

– De vil klare sig selv. De bor der for at signalere: ?Jeg er ikke gammel?, siger Lone Ree Milkær.

Selvom Inge og Ronald Pedersen bor langt fra byen, er de ikke alene. Flere af de nærliggende sommerhuse er også beboede hele året, og de er blevet gode venner med flere folk fra området.

– Naboerne kigger efter vores hus, hvis vi er bortrejst, og de har flere gange kørt os til lufthavnen. Det er en af de ting, der er meget nødvendige – at man har naboer, der kan hjælpe hinanden, mener Ronald Pedersen.

Ægteparret har først lært naboerne at kende for alvor, efter de flyttede permanent ud i sommerhuset.

For Inge og Ronald Pedersen opfylder sommerhuset alle deres behov. De er ikke i tvivl om, at de har truffet det rigtige valg.

– Vi elsker at bo her. Hvor får man et sted som det her? Vi har ikke fundet noget andet, som vi befinder os så godt i som det her, siger Inge Pedersen, og suppleres af sin mand:

– Det er ligesom at være på ferie hele tiden.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk