Jeg håber ikke, det bliver opfattet som kritik af et godt initiativ og en velmenende person, der selv er ramt hårdt; men der mangler en dimension.
Det er slemt, når ens barn dør. Ingen tvivl om det. Men der er mulighed for at komme igennem det.
Ved godt, det lyder slemt, men hvor opslidende er det ikke at overlevere sit barn eller en anden elsket til en psykiatri, der årti efter andet fejlbehandler, tvinger og fornedrer og ødelægger livet for alle involverede?
Hvor ondt er det ikke at opleve et samfund, der dæmoniserer og stigmatiserer folk med psykiske lidelser?
Hvem har sidst set en avisoverskrift: Mand med knogleskørhed tæver konen?
Eller:Politiet skød kvinde med nedgroede negle?
Derimod synes det helt legalt at skyde sindslidende, der går i panik ved synet af sorte uniformer, der vil tvinge, medicinere og indespærre dem igen, igen.
Det er også helt legalt at fastholde og indespærre fredelige mennesker og påtvinge dem medicin, de ikke tåler og samtidig nægte dem enhver form for sjæle(om)sorg, selvbestemmelse og værdighed.
Når de løslades, må de ofte se, at deres hjem er beboet af andre og alle deres ejendele borte, for ingen har taget sig af huslejebetaling, planter eller kæledyr.
Hvorfor påstå, at folk med psykiske problemer får det bedre ved at blive låst inde med andre, der har det lige så dårligt eller værre og løslades til ingenting?
Hvorfor er det legalt at definere deres virkelighed?
Eks: Hanne var tvangsindlagt på grund af sorg over et mistet barn.
Hun kunne kun protestere ved at nægte at rede sin seng.
I journalen stod: Hanne vil ikke rede sin seng. Hun tror nok, der er noget farligt i den.
Senere forkortet til: Hanne tror, der er noget farligt i sengen (som forklaring på hendes søvnproblemer)
Hun fik kun medicin, aldrig hjælp til sin sorg, umyndiggørelse og frustration.

Alt dette ved psykiatriske patienter naturligvis langt bedre end jeg.
Derfor tager nogen deres eget liv, for så er samfundet og deres kære fri for belastningen-dem selv.
Der er i sandhed brug for ny erkendelse og praksis omkring psykisk sundhed.
Måtte initiativet bidrage til det.

PS. I øvrigt forkommer det hele mig endnu mere meningsløst, efter diagnosen psykopati er strøget af WHOs liste.
Hvorfor opretholde tvang og indespærring, når de farlige anses for raske og går frit omkring og muligvis endda beklæder ledende stillinger?