Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Religiøse ledere ser kritik som syndigt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religiøse ledere ser kritik som syndigt

Hver tredje leder i karismatiske kirker som Pinsekirkerne, Faderhuset og Evangelist mener, det er syndigt at kritisere lederen. På billedet ses danskere, der, under Evangelists sommerfestival i Gørløse, deltager i lovsang, tungetale og bønnemøder. --

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Fakta

Fakta

Pentekostale trosfællesskaber

Har fokus på den direkte erfaring af Gud gennem ritualer...

Læs mere
flexblock
8 debatindlæg Hold mig opdateret

Kritik af lederen hører ikke hjemme i Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Faderhuset, Evangelist og andre mindre trossamfund i Danmark, viser undersøgelse

Man skal holde sig fra at kritisere lederne i de såkaldte pentekostale trosfællesskaber som Pinsekirkerne i Danmark, Apostolsk Kirke og de omstridte trosfællesskaber Faderhuset og Evangelist. Kritikken kan ligefrem være noget syndigt.

Det mener i hvert fald hver tredje leder selv, viser en kommende ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet, som indleveres til bedømmelse til efteråret. Den handler om, hvorfor nogle af disse trosfælleskaber udvikler problematiske relationer til omverdenen, mens andre ikke gør.

I undersøgelsen, som også blev omtalt her i avisen i går, svarer knap hver tredje af de 32 ledere, der er blevet spurgt, at de enten er "meget enig" eller "noget enig" i, at det er syndigt at kritisere lederskabet.

– Jeg er overrasket over, at så mange mener, at det er en synd at kritisere lederen. Godt nok lægger de fleste pentekostale trosfællesskaber vægt på, at lederen er en slags profet. Men jeg havde ikke regnet med, at de vil mene, at man så ikke må kritisere dem. Det passer slet ikke ind i nutidens samfund, hvor man stort set må sige, hvad man vil, siger Ib Sørensen, der skriver ph.d.-afhandlingen for Syddansk Universitet og Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi.

Annonce
Samme undersøgelse viser også, at 84 procent af lederne er enige i, at man skal have et særligt kald for at være præst eller forstander, ligesom 72 procent er enige i, at de forventer, at medlemmerne står bag beslutninger, de ikke selv direkte har været involveret i.

Christian Hedegaard, leder af Evangelist, mener, der er snævre grænser for medlemmers kritik af ledelsen.

– Det kommer an på, hvem der kritiserer, og hvordan man kritiserer. Positiv kritik kan betyde vækst for menigheden, mens negativ kritik ødelægger menigheden og den, der kritiserer. Bibelen advarer mod bagtalelse og sladder. Hvis man skal kritisere ledelsen, skal man gøre det med vidner, så man kan bevise sine påstande. Ellers er det bedre, man finder sig et andet sted at være. Der er en tendens i samfundet til, at alle bare kan sige, hvad de vil, men i Guds menighed må der være orden. Hvis nogen i menigheden ikke vil respektere dette, bliver de irettesat, siger han.

Ruth Evensen, leder af Faderhuset, medgiver også, at man i Faderhuset ikke uden videre kan kritisere ledelsen.

– Det kommer an på, hvad man mener med kritik. Kritik kan godt være konstruktiv, og i Faderhuset har vi altid arbejdet i et team. Men hvis kritikken er ondsindet, og man arbejder med en andet dagsorden, så skal man ikke være her, men finde et andet sted at være. Man skal ikke modarbejde lederen, siger Ruth Evensen.

Det fremgår også af undersøgelsen, at 66 procent er enige i, at præsten eller forstanderen er menighedens ubestridte leder.

Tonny Jacobsen, talsmand for Pinsekirkerne i Danmark, mener ikke, det er syndigt at kritisere lederne.

– Det er klart, at hvis man er negativ kritisk over for mennesker, kan det være et problem. Men det er en del af et normalt lederskab, at folk kan give udtryk for deres holdninger over for mig. Hvis man mener, at man som leder i Pinsekirken er hævet over det, at man kan stille sig kritisk over for lederen, så er jeg meget uenig, siger Tonny Jacobsen og fortsætter:

– Det særlige er, at jeg som præst har et kald til at gøre, som jeg gør. Andre må selvfølgelig tro på det, jeg siger, hvis de skal følge mig. Ellers følger de mig jo ikke. Men mit kald betyder ikke, at debatten er sat ud af kraft.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Religiøse ledere ser kritik som syndigt

Curt@dk, publiceret d.19/03 16:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
Denne artikel undrer mig meget. Først siges det at især Pinsekirkerne, Apostolsk Kirke og Faderhuset mener at det er syndigt at kritisere lederne. Derefter citeres 3 ledere fra selvsamme menigheder og alle 3 mener at det ikke er syndigt hvis det ikke er ondsindet men konstruktivt. Hvor er så artiklens påstand? Burde artiklen ikke nærmere handle om at en kommende ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet er baseret på forvrængning / ondsindet løgn?
Del Link

Re: Religiøse ledere ser kritik som syndigt

Iver_Larsen, publiceret d.19/03 19:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
Overskriften er meget misvisende og artiklen alt for unuanceret. Det kan være et problem i visse sammenhænge med for stærke og autoritære ledere, men det gælder hverken Pinsekirkerne eller Apostolsk Kirke.
Del Link

Re: Religiøse ledere ser kritik som syndigt

Tænk nu efter, publiceret d.19/03 22:20 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
Denne artikel har måske en tendens til at produsere generalisering,

i alle tilfælde er der andre der oplever det mere frit end artiklen lægger op til.


I pinsekirken kan man ofte sige det man har på hjertet,
altså åbne sit hjerte, den oplevelse er der mange der har.
Del Link

Re: Religiøse ledere ser kritik som syndigt

Clara/Oscar, publiceret d.20/03 11:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
mailto:Curt@dk skrev:citat:
Denne artikel undrer mig meget. Først siges det at især Pinsekirkerne, Apostolsk Kirke og Faderhuset mener at det er syndigt at kritisere lederne. Derefter citeres 3 ledere fra selvsamme menigheder og alle 3 mener at det ikke er syndigt hvis det ikke er ondsindet men konstruktivt.

Har du overvejet, om det er muligt at kritisere lederne, på en måde som er konstruktiv og ikke ondsindet?
Mon ikke det altid vil være sådan, at det er lederne der definerer, om kritikken er konstruktiv og ikke ondsindet?
Sådan er det i hvert fald i Faderhuset, og der er kritikken sjovt nok altid ondsindet.
Del Link

Re: Religiøse ledere ser kritik som syndigt

vic, publiceret d.20/03 15:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
Hvem skal vurdere karakteren af kritikken?

Taler du sandhed til en ikke genfødt vil du blive mødt med påstanden om at du taler ondt, at du går imod gud m.m.

Jeg har oplevet mere end en` leder af en kirke ikke tåler kritik af ovennævnte karakter.

Men det vil ikke få mig til at tie såfremt jeg ved jeg taler guds ord! For GUD er over både kirke, mig og alle andre!
Del Link

Re: Religiøse ledere ser kritik som syndigt

FrikirkeNet, publiceret d.24/03 12:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
Kristeligt Dagblad har den 23. marts bragt en rettelse, hvor man erkender, at statistikken bag denne artikel er helt forkert.
Rettelsen kan læses her (Kort Nyt - nederst på siden):
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360361:Danmark--Kort-nyt

Tonny Jacobsen, der er citeret i artiklen udtaler sig i et debatindlæg her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360464:Debat--Kuk-i-statistikken--Pas-paa-med-brugen-af-eksperter

Læs også FrikirkeNets pressemeddelelse om sagen her:
http://frikirkenet.eftertanke.dk/2010/03/24/en-leder-skal-kunne-tale-kritik/
Del Link

Re: Religiøse ledere ser kritik som syndigt

Juma Kruse, publiceret d.24/03 14:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
"I pinsekirken kan man ofte sige det man har på hjertet,
altså åbne sit hjerte, den oplevelse er der mange der har. "

Med mindre man ikke er heteroseksuel?
Del Link

Re: Religiøse ledere ser kritik som syndigt

Tænk nu efter, publiceret d.26/03 22:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse ledere ser kritik som syndigt
Med mindre man ikke er heteroseksuel
------------------------------------------------------

Nu føler jeg igen den der kræve mentalitet,

Jeg føler det manipulerende, den måde ordene bliver brugt til at kritisere kirkerne på

Kirkerne bliver kritiseret fordi de tror på Bibelens Gud og helligånden, og defor kan det virke bisart at de vil have kirkens stempel til trods.
Det er altså krænkende for dem der tror Gud,
at dem der ikke er omvendte vil til at begynde at bestemme




Man kunne vende det hele om og sige, man må ikke kritisere de homo seksuelles dikterende ønsker


Jeg synes efterhånden at nogle homoseksuelles krav om hvad Gud er og skal være, begynder at ligne noget sekterisk, når de vil ændre på gamle traditioner i kirken.
Er det ikke noget man falder over. når andre religioner laver særregler.

Nogle vil angribe med at kirken er gammeldags, ja næstekærlighed er gammeldags, had og kærlighed, synd omvendelse, er også gammeldags, tro er gammeldags, men det står fast til evig tid fordi det er grundlaget i menneskelivet.



Ja Gud elsker alle mennesker, men ikke alle mennesker elsker ham.


Gud tager imod ethvert åbent hjerte, der er åbent for ham, men at lave om på Gud, det er umuligt for mennesker.

NB

Der er også nogle der ønsker sig mange koner eller andre ting der kan virke godt for dem, men også det udvander retningen for det afstukne liv, som Gud har bestemt det.

Ærgeligt med Guds regler kan man mene,men alligevel bedst for mennesket set på den lange bane.

Iøvrigt er det jo ikke kun Gud der har love, det har landet så sandelig også, der er også meget man ikke må indenfor landet love.


Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis