Afrikas sidste koloni fejrer 20 år med frihed

Der bliver trængsel på Namibias Uafhængighedsstadion i hovedstaden, Windhoek, når landet på søndag kan fejre 20-året for sin selvstændighed. Ud over så mange namibiere, som der kan presses ind på stadionet, har regeringen inviteret 25 udenlandske statsoverhoveder til at deltage i begivenheden.

Blandt gæsterne er Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari, der spillede en nøglerolle op til selvstændigheden i 1990 som FN?s særlige ansvarlige for Namibia. Desuden ventes den cubanske præsident, Raul Castro, at komme samt stort set alle præsidenterne fra landene i det sydlige Afrika.

Når den højtidelige del af festen er overstået – med banket, taler og optræden – har de fodboldinteresserede mulighed for at gå videre til det nationale rugbystadion, hvor der i dagens anledning er arrangeret venskabskamp mellem Namibias Brave Krigere (Brave Warriors) og nabolandet Botswanas Zebraer (the Zebras).

Uanset hvordan namibierne vælger at fejre uafhængighedsdagen – mange venter måske til striben af lokale arrangementer, som finder sted den 25. marts, er der ingen tvivl om, at det bliver med maner.

Namibia har tradition for gode – og lange – fester, og omkring halvdelen af befolkningen er stadig født på et tidspunkt, hvor landet var under fremmed herredømme, så for mange er uafhængigheden også en del af deres personlige historie.

Namibia blev det sidste land i Afrika, der opnåede selvstændighed.

Landet blev draget ind i det koloniale kapløb i slutningen af 1800-tallet, hvor især tyske kolonister kom til området. I 1884 annekterede Tyskland Namibia som tysk koloni under navnet Tysk Sydvestafrika, primært for at beskytte tyske handelsinteresser, og siden blev en række tyske farme etableret. De lokale stammefolk, hereroerne og namaerne, forsøgte at gøre oprør, men blev brutalt nedkæmpet. Mellem 1904 og 1907 blev op mod halvdelen af hereroerne, omkring 55.000 mennesker , og to tredjedele af namaerne, 10.000 mennesker, slået ihjel. Massakrerne regnes af nogle historikere for det 20. århundredes første folkedrab.

Det tyske koloniherredømme endte i 1915, da Sydafrika besatte Namibia som en del af Første Verdenskrig.

Efter krigen, i 1920, blev landet gjort til mandatområde under Folkenes Forbund, styret af Sydafrika. Frem til Anden Verdenskrig blev yderligere et stort antal hvide farme etableret, og Sydafrika udvidede sin magt over Namibia. I 1949 overtog FN formynderskabet over Namibia med det formål at forberede uafhængigheden, men Sydafrika fortsatte sin – nu ulovlige – besættelse.

Først 41 år senere, herunder en årrække med væbnet kamp mellem namibiske guerillagrupper og Sydafrika, var selvstændigheden endelig en realitet den 21. marts 1990.

Namibia er verdens næsttyndest befolkede land. Landets omkring to millioner indbyggere har hver 2,5 kvadratkilometer til rådighed.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk