EU-Kommissionen vil mærke særligt vigtige europæiske steder og seværdigheder. Her det kristne Danmarks fødselsattest, Jellingstenen.
- Palle Hedemann/Scanpix.
Rikke Albrechtsen |
19. marts 2010
Danmark overvejer at gå med i ordning med mærkning af vigtige steder og seværdigheder
Uden for Akropolis i Athen, pavepaladset i Avignon og de berømte skibsværfter i Gdansk, hvor den polske fagforening Solidaritet var med til at udløse kommunismens fald, er placeret et europæisk kulturarvsmærke. De og 61 andre steder har fået mærket, fordi de på den ene eller anden måde har været med til at præge den fælles europæiske historie. Og den mærkningsordning har EU-Kommissionen nu foreslået at adoptere i EU-regi.
– Jeg tror, at det europæiske kulturarvsmærke vil øge den offentlige opmærksomhed omkring vores fælles, men forskellige kulturelle arv, lød det fra Androulla Vassiliou, der er kommissær for unionens kulturpolitik, da hun fremlagde forslaget i sidste uge.
Danmark er ikke med i ordningen, der lige nu kun tæller 17 ud af de 27 EU-lande. Deltagelsen står også fremover til at være frivillig. Men fra dansk side ser man med positive øjne på forslaget.
– Hos Kulturarvsstyrelsen har vi fået et mandat til, at det vil vi gerne gå ind i, siger sektionsleder Michael Lauenborg, der følger arbejdet med mærket.
Han understreger, at det hidtil har været et meget sydeuropæisk projekt, hvor især Frankrig har drevet dagsordenen.
– Tanken om at fremhæve steder, der er vigtige for den europæiske udvikling, giver mærket et helt andet sigte. Og i og med, at det nu bliver et fælles EU-initiativ, synes jeg, at det ser anderledes ud, siger Michael Lauenborg.
Og det vil være en skam, hvis Danmark ikke kommer med, mener professor i europæisk historie Uffe Østergaard fra Copenhagen Business School.
– Jeg synes, at det er en stor chance for at kunne bidrage. For eksempel kan Jellingstenen ses som et stort europæisk monument og ikke bare noget dansk, fordi den symboliserer den store europæiske ideologi kristendommen, der kommer ind og organiserer de modstræbende bønder og vikinger, siger Uffe Østergaard.
Han nævner også den gamle grænsestation ved Sæd, som Dansk Folkeparti har opkøbt for at mindes dagene før Schengens åbne grænser, som en oplagt kandidat. Ligesom også Storebæltsbroen kunne komme i betragtning, fordi den bandt Danmark sammen, inden det kunne komme på tale at bygge broer over henholdsvis Øresund og Femern.
Men Uffe Østergaard understreger, at det er vigtigt, at man ikke kommer til at tegne et for rosenrødt billede af den europæiske kulturarv. Derimod skal man vise det, han kalder "Europas Janus-ansigter" ved blandt andet også at inkludere monumenter over for eksempel holocaust.
– Ellers kan det godt blive en lidt triumfalistisk historie, hvor man kun fortæller om alle de gode ting, som Europa har gjort, siger han.
Lige nu bugner listen af kendte komponisters fødebyer, kirker og arkæologiske udgravninger. Men også mere obskure steder som en tjekkisk kulmine, et spansk kollegium og et bulgarsk musikinstitut opkaldt efter en skattet bassanger er åbenbart arnesteder for europæisk sammenhold. Men det kan være en del af charmen, mener Uffe Østergaard, der påpeger, at det viser, hvor lidt vi i grunden kender til hinandens historie.
– Roskilde Domkirke er jo også på FN's verdenskulturarvsliste, selvom den ærligt talt minder om ret mange andre europæiske kirker. Den er jo kun speciel for os, fordi kongefamilierne er begravet der siden Margrete I, siger han.
albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad