Strid i folkekirken med internationalt snit

Det er ikke kun den danske folkekirke, der nu oplever brydninger vedrørende emner som vielse af homoseksuelle eller andre religioners muligheder for at føre til frelse.

I alle protestantiske kirkesamfund i den vestlige verden står et klassisk-konservativt kirkeligt syn over for et liberalt-moderne. Det gælder også USA, hvis forhold her skal bruges til at kaste lys ind over den danske situation.

I USA er der ingen folkekirke og dermed ingen politikere til at blande sig i det, som mange vil føle som kirkens "indre" anliggender. Det har imidlertid ikke hindret spændinger om teologiske emner og ritualer. Den klassisk-konservative linje er i flertal hos det største protestantiske kirkesamfund, Southern Baptists, mens det liberalt-moderne syn er dominerende hos store kirkesamfund af metodister, presbyterianere og episkopale. I alle disse kirkesamfund findes der mindretal af præster og menighedsmedlemmer, der ikke er på linje med den officielle kurs. Men traditioner omkring det at være mindretal er forskellig. Hos de reformerte vil en menighed typisk være hurtig til at bryde med et kirkesamfund, hvis man er teologisk uenig.

Hos de lutherske i USA har der derimod været tradition for at holde sammen. Efter at sproget ikke længere adskilte indvandrerne, har næsten alle lutherske menigheder været samlet i kun to fællesskaber: Den gammellutherske Missouri-synode (2,4 millioner medlemmer) og Evangelical Lutheran Church of America (4,6 millioner medlemmer). Sidstnævnte kirkesamfund rummer også de tidligere danske menigheder af både grundtvigsk og indremissionsk herkomst. Indtil nu har man kunnet holde sammen, men for nylig orienterede Kristeligt Dagblad om, at der er en splittelse på vej i ELCA, efter at et snævert flertal i 2009 besluttede, at homoseksuelle kan være præster. Et par hundrede menigheder er på vej ud af Evangelical Lutheran Church of America, der også efter beslutningen har oplevet et historisk stort fald i indtægter.