Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen SF ser massive nedskæringer i plan til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF ser massive nedskæringer i plan

Kommenter Hold mig opdateret

Kommunerne må skære massivt ned i regeringens plan, siger SF's finansordfører Ole Sohn. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser kritikken

Regeringens spareplan på ti milliarder kroner vil medføre massive nedskæringer i kommunerne. 15-30 kommuner har allerede genåbnet budgetterne for 2010, fordi pengene ikke rækker.

Det siger SF's finansordfører Ole Sohn.

Planen dækker ifølge ham end ikke kommunernes større udgifter til flere ældre samt tvangsfjernelse af børn. Kommunerne får negativ vækst, fordi regionerne friholdes for højere sundhedsudgifter, mener han.

- Der bliver tale om hårde nedskæringer i kommunerne. Derfor er det lidt af en hån, at Claus Hjort bare sender et skema om best practice (bedste praksis), siger Ole Sohn.

Annonce
Tanken bag regeringens plan er, at der er penge at hente, hvis kommuner lærer af hinanden, så dem, der gør det bedst, danner basis for de andre.

Sohn afviser offentlige nedskæringer og henviser til den økonomiske plan, som Socialdemokraterne og SF fremlægger i foråret. Planen vil sikre, at Danmark overholder EU's konvergenskrav til offentlig økonomi og samfundets økonomiske holdbarhed med flere ældre, fastslår SF's finansordfører.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser hans kritik. Der kommer ingen lette penge med 95 milliarder kroner i underskud i år og 80 milliarder kroner næste år, lyder det.

- Jeg vil ikke tage én eneste krone fra kommunerne. Jeg vil bare, at vi i fællesskab kan frigøre ressourcer og lære af de bedste, siger han.

Finansministeren vil hverken blande sig i det kommunale selvstyre, eller hvordan 98 kommuner anvender deres penge, understreger han.

- Jeg vil vise, at selv om vi har uændret offentligt forbrug, så er der ressourcer til, at vi i de kommende år kan videreudvikle velfærden i det her land. Det, synes jeg, er en vigtig pointe, siger Claus Hjort Frederiksen.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock