Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Minister vil hemmeligholde blodpenge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister vil hemmeligholde blodpenge

Kommenter Hold mig opdateret

Danmarks nye forsvarsminister går ind for åbenhed i forsvaret. Men hun vil ikke offentliggøre tal for forsvarets brug af blodpenge i Afghanistan

Danmark må løbende betale blodpenge til civile, der på forskellig vis bliver ofre for de danske soldaters indsats i Afghanistan. Men hverken forsvaret eller Danmarks nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), ønsker at offentliggøre, hvor mange penge det drejer sig om.

- Det er ikke noget, jeg skal bestemme politisk, og derfor er det heller ikke noget, jeg vil gå ind i, siger Gitte Lillelund Bech til Ritzau.

Ritzau har søgt aktindsigt i tallene for at se, om den danske indsats resulterer i flere eller færre situationer, hvor civile afghanere kommer i klemme og derfor må kompenseres.

Forsvaret har imidlertid afvist at offentliggøre tallene med henvisning til, at modtagerne risikerer overfald og afpresning, hvis det kommer frem, hvor meget, der bliver udbetalt i de enkelte tilfælde.

Annonce
Gitte Lillelund Bech vil heller ikke offentliggøre en anonymiseret statistik, hvor tallene er lagt sammen år for år.

- Jeg mener ikke, det giver et retvisende billede af udviklingen i Afghanistan. Lad os nu sige, at man betaler en rigtig stor erstatning i en situation, hvor der er en særlig grund til det. Så ville den bonne rigtig meget ud det pågældende år, men det vil ikke fremgå af statistikken, siger Gitte Lillelund Bech.

Danmark har løbende udbetalt mindre erstatninger til civile, som er blevet sat ud af deres huse, fordi de danske soldater skulle bruge dem til midlertidige baser i forbindelse med operationer.

Sidste år måtte forsvaret også betale blodpenge til faren til en lille pige, der blev dræbt, efter at danske soldater affyrede en røggranat under en kamphandling. Røggranaten ramte ned i et køkken, hvor den sandsynligvis var årsag til, at pigen blev slynget ind i en væg.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock