De folkelige u-landsorganisationer tager pænt mod udviklingsministerens nye strategi
Der er flere komplimenter end knubbede ord til den nye strategi for dansk udviklingspolitik fra de folkelige u-landsorganisationer. Strategien får ros for stadig at vægte fattigdomsorienteringen højest. Desuden fremhæver organisationerne det positive i, at regeringen er parat til at gå stærkere ind i skrøbelige stater, vel vidende at det gør det nødvendigt at tage større chancer i bistandsarbejdet.
– Vi er positivt overraskede. Der er brug for en ny strategi, der tager højde for, at verdens fattigste er hårdt ramt af flere store globale kriser. Oplægget fra regeringen sætter fokus på demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og ikke mindst risikovillighed. Det er vi helt enige i, siger blandt andre Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, der er den danske organisation, der modtager flest penge til udviklingsaktiviteter fra Danida.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, mener, at der er en række gode ting i strategien, og at den – rigtigt brugt – kan være med til at skabe positive resultater. Men meget afhænger af, hvordan den udmøntes.
Han er ikke mindst spændt på at følge fortolkningen af strategiens bemærkninger om øget bistand til den private sektor. Som udgangspunkt har nødhjælpen ikke nogle indvendinger mod at støtte den private sektor – som er et af udviklingsminister Søren Pinds (V) særlige fokusområder – så længe det sker med et stærkt blik for de fattigste, især på landet.
– Det er vigtigt, at vi møder de fattige, der hvor de er, og det er på landet. Vi skal have fat i småbønderne. Der har endnu ikke været et land, der har rejst sig, uden at bønderne har været med, siger Henrik Stubkjær.
I Ibis hæfter generalsekretær Vagn Berthelsen sig ved, at strategien til den private sektor også gør det muligt at styrke rammerne for erhvervslivet, for eksempel ved at styrke skattesystemet.
– Uden økonomisk vækst går det ikke. Men hvis væksten skal omsættes til udvikling, kræver det, at staten får nogle penge at arbejde med. Det sker kun, hvis den er i stand til at opkræve skatter, siger han.
Vagn Berthelsens største indvending mod strategien er, at den nedprioriterer uddannelse, som er et af de Ibis? kerneområder.
– Uddannelse er en forudsætning for den frihed og det demokrati, Danmark gerne vil fremme, siger han.
Uanset hvilke hjørner og kanter, der måske skal slibes af strategien, opfordrer generalsekretær i CARE, Niels Tofte, til, at det sker i politisk enighed. Efter CARE's mening er det vigtigste, at der opnås et bredt forlig i Folketinget om strategien. Han forklarer:
– U-landsarbejde er meget langsigtet. Der kan gå årevis, før resultaterne viser sig. Derfor er det vigtigt, at det man sætter i gang, får lov til at forløbe efter planen og ikke bliver ændret, fordi der kommer en ny regering.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk