Leif Hjernøe |
20. marts 2010
Sådan tager det sig ud: Verden over voldtages, misbruges og slavebindes hundrede millioner af børn. Hver dag kan vi høre og se udsendelser om, at utallige andre er udsat for mishandling i form af så elendige levevilkår, at der dagligt dør i titusindvis af børn på grund af sult og tørst.
Dertil kommer alle de børn, der plages af angst og psykiske problemer på grund af krige og forgiftede miljøer, der sender dem på flugt. I flygtningelejre og asylcentre bydes de på forhold, der giver dem mentale ar og traumer for livet. Vi bebor en klode fyldt af børnemishandlere.
I den forløbne uge har medierne fortalt os om katolske præsters seksuelle overgreb på børn. DR 1's udsendelse "Forældrekrig" var i sig selv et overgreb. Og så var der udsendelsen, som konkluderede i, at vi end ikke kan tage en bid chokolade uden at medvirke til elendigheden.
Jeg tænker her på journalist Miki Mistratis' afslørende dokumentarfilm "Chokoladens mørke side". Den viste, hvordan børn ned til otteårsalderen bliver groft udnyttet som slaver i kakaoplantager i Elfenbenskysten, hvor børnearbejdere handles og smugles som dyr.
ANTALLET AF børnearbejdere er ifølge ILO, FN's arbejdsorganisation, faldet med 11 procent siden år 2000. Børnene er især blevet fjernet fra farlige job i miner og på fyrværkerifabrikker. Alligevel anslår man, at 218 millioner børn får deres beskedne arbejdskræfter misbrugt. Det svarer til, at hvert syvende barn på den måde mister sin barndom på grund af skadeligt arbejde. Miki Mistratis' film fortalte således detaljeret om, hvordan 10-15-årige børn af begge køn bortføres til kakaoplantager af et netværk af menneskehandlere.