Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Landdistrikter kræver særlige løsninger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landdistrikter kræver særlige løsninger

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Udkantsdanmark III. Vil man bo på landet, er man selv ude om det

Som beskrevet i forrige klumme om Udkantsdanmark har den offentlige indsats for at modarbejde afviklingen i yderområderne bevæget sig fra statslig egnsudvikling til regional erhvervsfremme. Indsatsen har været for svag til forhindre, at det skæve Danmark i løbet af det sidste halve århundrede er blevet endnu mere skævt.

Det kan man naturligvis kun beklage. Men det er måske mere frugtbart at se i øjnene, at man ikke kan forestille sig en støtteform, som havde kunnet forhindre så voldsomme samfundsudviklinger som afvandringen af arbejdskraft fra landbruget og danske industrivirksomheders tab af arbejdspladser som en konsekvens af den globale konkurrence.

Disse to overordnede forhold har ramt hårdt i Udkantsdanmark.

Dertil kommer, at støttepolitikken altså kunne have været mere gennemtænkt og konsekvent. Samt endnu et forhold, hvor politikerne efter den almindelige opfattelse direkte har svækket yderområderne. Strukturreformen, med dens nedlæggelse af mere end 175 kommuner og amternes omdannelse til blot fem regioner, har påvirket Udkantsdanmark negativt, hævdes det, gennem tab af offentlige arbejdspladser. Ganske som reformerne af domstole og politikredse har trukket i centralistisk retning. De helt aktuelle diskussioner om skolenedlæggelser og placering af supersygehuse melder sig nærmest automatisk i samme forbindelse.

Annonce
Spørger man Carsten Blomberg Hansen, som er direktør i Landdistrikternes Fællesråd, er han imidlertid uenig i, at man skal beklage de nævnte reformer. Han er i det hele taget modstander af klynkeri og mindes med glæde en sydjysk borgmester, som engang fastslog, at "vil man bo på landet, er man selv ude om det".

Carsten Blomberg har som udgangspunkt for arbejdet fra Fællesrådets hovedkvarter i Vejen den nøgterne konstatering, at man jo ikke kan sætte verdensudviklingen i stå for at redde landsbyerne. Yderområdernes engagerede borgere skal desuden være opmærksomme på at vælge de rigtige sammenligninger, så man ikke i diskussionerne skaber frustration ved at kreere opstillinger, som kun kan gøre landdistrikterne til tabere. By og land er i mange henseender forskellige, og der kommer ikke noget fornuftigt ud af at argumentere, som om de burde være ens.

Det er jo netop forskellighederne, der gør, at nogle foretrækker at bo i byerne, mens andre vælger livet i det landlige Danmark.

Det betyder naturligvis ikke, at borgernes basale behov for service, kommunikation og så videre ikke skal tilgodeses i landdistrikterne – men måske skal man på en række områder vælge andre løsninger end i byerne for at opfylde behovene.

Som et konkret eksempel har Fællesrådet lanceret idéen om at ansætte "Landsbypedeller". Personer som på tværs af traditionelle faggrænser kan hjælpe borgerne i de mindre bysamfund med store og små praktiske problemer.

Ud fra den samme tænkemåde skal kommunalreformen ses som en chance for landdistrikterne, mener Carsten Blomberg. I et Danmark med 275 kommuner kunne man have en tilbagelænet fornemmelse af, at det skulle nok gå alt sammen. Når der var nogle problemer, så talte man med en af de lokale politikere om dem hen over hækken. Man kendte borgmesteren og mødte ham eller hende på gaden.

Den går ikke længere i et Danmark med blot 98 kommuner. Og det er en stor chance: "Landsbyerne skal nu lære at tage ansvar for egen strategisk udvikling", hævder Carsten Blomberg.

Som en hjælp til dette arbejde har Fællesrådet lanceret idéen om "Den blomstrende landsby", hvor de interesserede lokalsamfund måles ud fra en række kriterier. Lørdag den 8. maj vil Prinsesse Marie udnævne Bregninge på Ærø til den første "Blomstrende Landsby".

Begrebet strategisk planlægning signalerer også, at ildsjælene bliver nødt til at være lidt mindre spontane og handlingsorienterede. De bliver pisket til at sætte deres idéer ind i større sammenhænge og processer.

Kommunale embedsmænd tænker for det meste ikke på samme måde som ildsjæle. Men der er ingen vej uden om at arbejde sig frem mod en gensidig forståelse, fastslår Carsten Blomberg. De små samfund må lære at betragte kommunen som en samarbejdspartner, man skal i dialog med. Og embedsmændene oppe på rådhuset må indse, at landsbyerne også hører med til fællesskabet.

Kommunalreformen tvinger parterne til at lære at forstå hinanden. Det kræver, at gamle fordomme smides bort, og at begge parter tager ved lære. Sat ind i et bastant billede kan man sige, at ildsjælene traditionelt er runde, og de kommunale embedsmænd er firkantede. Nu må ildsjælene lære at blive lidt mere kantede og kommunernes folk må blive lidt mindre kantede. Man kan mindes tidligere tiders kulturrevolution og sige, at begge parter bør nærme sig det berømmelige ottekantede forsamlingshus i Øster Jølby på Mors.

Udkantsdanmark må altså selv gøre alt, hvad der er muligt, for at skabe positiv udvikling.

Samtidig kan man ved at se ud over landets grænser hurtigt finde argumentation for, at den offentlige indsats herhjemme bør være langt mere ambitiøs og konsekvent.

Mere om dette i den sidste klumme om Udkantsdanmark.

Finn Slumstrup er forfatter og foredragsholder
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Landdistrikter kræver særlige løsninger

Agerly, publiceret d.20/03 17:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Landdistrikter kræver særlige løsninger
Danmark er blevet skævere og man skal ikke langt uden for de større byer før skævheden bliver synlig.
De forskellige reformer handler alle om centralisering ved at trække resourcerne ind til de store byer og kommunalreformen er ikke kun et spørgsmål om, at der er blevet længere til borgerservice.
Man har sat nærdemokratiet ud af kraft for de der bor uden for de kommunale hovedbyer og man lukker rask væk de faciliteter der var skabt af de gamle omegnskommuner og laver i stedet for nye og store faciliteter i hovedbyerne.
De ubehagelige og støjende ting (f.eks. skydebaner og motorbaner)placeres i endnu højere grad og i større målestok langt uden for byerne og den demokratiske mulighed for at få ændret den slags er umuliggjort fodi hovedparten af vælgerne er bosat i hovedbyerne.
Da man lavede politireformen var noget af det første der skete, at man nedlagde landbetjente og nærpoliti bortset fra i større byer hvor man omdannede politistationer til dagbemandede nærpolitistationer. Effekten er tydelig, man får bedre statistikker fordi man med flere politibetjente i byer som Århus og Aalborg kan opnå bedreresultater i de befolkningstætte områder, men prisen er at man stort set aldrig ser politipatruljer ude i landdistrikterne.
Sygehusene skal nedlægges til fordel for supersygehuse, hvilket uden tvivl er et kæmpefremskridt for de der bor på steder hvor man nemt kan komme til og fra sygehusene, men det kan man ikke alle steder og vil være afhængige af familie og venner til at forestå transport da man glad og fro henviser patienter til at anvende offentlig transport uden hensyn til om den findes eller om den ligger så tæt å¨at et sygt/behandlingskrævende menneske kan komme dertil ved egen drift og bare tanken om besøgsmuligheder når der rask væk skal køres 50-60km. eller mere efter en travl arbejdsdag er bestemt ikk enoget jeg bryder mig om at tænke på.

Det er da muligt at man må lide hvis man vil nyde, men at det skulle være landboernes frie valg hvorvidt de vil flytte til byen i stedet er da vist lidt naivt, hvis man kigger lidt på indkomstniveauet i landområderne og for mit eget vedkomende så handler det ikke kun om boligpriser der passer til indkomstniveauet, men også om at jeg som mange andre slet ikke kan trives med de store byers flokmentalitet.

Vi er de færreste og det gamle princip om at demokrati handler om flertal med behørigt hensyn til mindretal er åbenbart blevet afskaffet til fordel for et præliberalistisk flertalsdiktatur.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​