Det hører til sjældenhederne, at dansk udviklingspolitik fremkalder store overskrifter og påkalder sig stor opmærksomhed i offentligheden. Danmarks nye selvudnævnte "frihedsminister" Søren Pind (V), som har afløst Ulla Tørnæs (V) på posten som udviklingsminister, har med sin nye strategi for dansk udviklingspolitik formået at gøre en undtagelse. Med sit ideologisk ladede program om at lade den private sektor fylde mere samt gøre frihed, demokrati og menneskerettigheder til omdrejningspunktet i hele den politiske tænkning omkring udviklingsbistanden, er det lykkedes Søren Pind på kort tid at flytte værdikampen og opmærksomheden over på et ellers ofte overset, men vigtigt felt. Den nye strategi er nu sendt til folkelig høring, og det er derfor heller endnu ikke afklaret, hvordan den endelig version af det centrale dokument kommer til at se ud. Men det er allerede nu positivt, at debatten om udviklingspolitikken for en gangs skyld rækker længere ud end til de eksperter og interesseorganisationer, som professionelt skal forholde sig til de omkring 15 milliarder kroner, staten hvert år bidrager med til området.
Med det nye oplæg til dansk udviklingspolitik er der lagt op til en fordomsfri diskussion af, hvordan vi bedst muligt fremmer de værdier, vi selv står for, og hjælper de mennesker, som har behov i de dårligst udviklede dele af verden. Det er prisværdigt, at der tales helt åbent om de reelle problemer med korruption, som findes. Det kan også være nødvendigt at diskutere og prioritere hårdere i de lande, som kan modtage støtte. Og det er naturligt, at støtten til nye områder – for eksempel frie og uafhængige medier eller samfundsinstitutioner – i modtagerlandene opprioriteres.
Udviklingspolitik handler om levende menneskers virkelighed og hverdag. Nye strategier skal derfor ikke bruges til hjemlige, kortsigtede eller personlige politiske markeringer. Samarbejdspartnere og modtagere af hjælp i Den Tredje Verden skal kunne stole på, at krusninger på den danske politiske scene ikke sender en tsunami af forandringer ned over deres tilværelse og livsvilkår. Der skal i politik være frihed til at tænke nyt. Men et afgørende mål for de åbne politiske forhandlinger og offentlige debatter, som nu skal finde sted, må være, at der til slut samles bred politisk enighed om den nye strategi bag Danmarks udviklingsindsats i Den Tredje Verden. Ingen kan være tjent med drastiske forandringer inden for et område, hvor mennesker i fattigdom eller undertrykkelse er stærkt afhængige af vores vedholdenhed og konsekvente interesse. mth