Der var keltisk blod i vikingernes årer

Vikingernes hærgen i det nuværende Skotland og England er godt kendt. Men dna-analyser viser, at de første vikinger også bragte keltiske gener med til Grønland.

Et resultat, som ikke kan overraske, når man læser beretningen fra benediktinermunken Matthew Parris. Han har beskrevet, hvordan munkene kæmpede mod de blodtørstige vikinger ved klosteret Abbes Ebba ved Coldingham.

– Det var i det herrens år 870, en utallig skare af danske vikinger lagde til i Skotland, og deres ledere var Ingur og Hubba – mænd med en forfærdelig ondskab og et uhørt mod. Og i deres kamp for at affolke hele England slagtede de alle drenge og mænd, som de fandt på deres vej, og de befalede, at alle madammer, nonner og jomfruer skulle give sig hen til vikingernes vellyst, skriver munken.

Den beretning bliver på forunderlig vis bekræftet i Grønland. Her har forskere fra Nationalmuseet foretaget dna-undersøgelser af 1000 år gamle skeletrester, som er fundet ved en af de første kirker i Sydøstgrønland.

Undersøgelserne viser ikke alene, at det er keltiske gener, men at det var kvinderne, som var keltiske.

Resultaterne af undersøgelserne er endnu ikke publiceret. Men museumsinspektør og seniorforsker Jette Arneborg fra Nationalmuseet fortæller til Videnskab.dk om de foreløbige resultater.

– De første resultater antyder, lidt overraskende, at menneskerne i graven er mere keltiske end nordiske, fortæller Jette Arneborg, som er en af de danske arkæologer, der har været involveret i arbejdet på Grønland.

Hun peger på, at undersøgelser af de nulevende befolkninger på Færøerne og Island viser, at det først og fremmest var kvinderne, som var keltiske, hvilket kan tyde på, at vikingerne drog forbi de britiske øer – hvor de har fået kvinder med sig – for siden at fortsætte videre ud i Nordatlanten til Færøerne, Island og Grønland.

– Det kan muligvis også forklare, hvorfor kristendommen kom så tidligt til disse områder, pointerer Jette Arneborg.

Holder undersøgelserne stik, så vil det rokke ved den hidtidige kendte forskning om de første vikinger i Grønland. Undersøgelserne skal kortlægge de nordiske beboere i Sydøstgrønland. De første beboelser kan dateres helt tilbage til år 985, og en kirkegård med en stor fællesgrav har givet grundlaget for at kortlægge dna-profilen af de tidligste nordiske beboere – som altså ikke alle var nordiske.

norum@kristeligt-dagblad.dk