Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Vordende forældre køber sig til bedre fødsler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordende forældre køber sig til bedre fødsler

- Diskussionen om kvaliteten af fødselsforberedelsen i det offentlige er blusset op igen, fordi nye tal har vist en fortsat stigning i antallet af kejsersnit, som bliver foretaget alene på moderens ønske. -

- Ale Ventura/Ale Ventura / PhotoAlto

Emneord for denne artikel

fødsler | fødsel | privat | jordemoder | Fødslens Hus Maia | Henny Jensen
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Bekymrende, hvis man selv skal betale for en god fødsel, mener kritikere

En svagt parfumeret duft af frugt-te og blomster rammer næseborene, når man træder ind ad døren. Væggene er limegrønne, og fyrfadslys brænder i stager formet som lotusblomster her i den højloftede lejlighed på Østerbro i København, hvor tre jordemødre holder til.

Under navnet Fødslens Hus Maia tilbyder de fødselsforberedelse, jordemoderkonsultationer, akupunktur, sang og dans for gravide. Eller den store pakke med 10 konsultationer à mindst en time, fødsel på fødestuen for enden af gangen og støtte i den første måned af barnets liv. Pris: 21.000 kroner.

Selvom alle danske kvinder har ret til gratis, offentlig jordemoderhjælp og fødsel på hospitalet, vælger en del par selv at punge ud til forskellig hjælp og træning i forbindelse med graviditet eller slet og ret en fødsel uden for hospitalet.

Det sidste gælder for eksempel 22-årige Mathias Eilenberg og hans kæreste, Nina Olofsson, 30 år, som har termin om otte dage og skal føde hjemme med hjælp fra en af jordemødrene fra Maia. De er henholdsvis studerende og førtidspensionist og har betalt 4000 kroner om måneden i de seneste fem måneder.

Annonce
– Det har været en lidt skrabet tid, men hvis det havde kostet det dobbelte, tror jeg, vi havde gjort det alligevel. Her kender vi jordemødrene, de kender vores ønsker, og her er tid og ro. Det er et spørgsmål om prioritering, siger Nina Olofsson.

Diskussionen om kvaliteten af fødselsforberedelsen i det offentlige er blusset op igen, fordi nye tal har vist en fortsat stigning i antallet af kejsersnit, som bliver foretaget alene på moderens ønske. Det har givet Jordemoderforeningen lejlighed til at udtrykke frustration over mangel på tid til den enkelte gravide og for mange tilfælde af vagtskifte midt i en fødsel. Utryghed og dårlig information øger kvindernes angst for at føde vaginalt, lyder budskabet.

Talsmand for foreningen Privatpraktiserende Jordemødre, Henny Jensen, mener, at nedskæringer i det offentlige er medvirkende til, at både jordemødre og klienter vælger det private alternativ.

– Der er kommet flere privatpraktiserende jordemødre i de senere år. Det skyldes dels jordemødrenes eget behov for at kunne stå inde for deres arbejde. Dels en større efterspørgsel. Det overordnede tema er tryghed og ro. Det er det, klienterne køber. Nogle kalder det luksus, siger hun.

Det private marked for fødselshjælp er ifølge forsker i medicinsk filosofi ved Århus Universitet, Thomas Andreassen, "en meget uheldig udvikling".

– Man kan sagtens forestille sig, at man en dag kan købe sig til et kejsersnit på et privathospital. Det er udtryk for, at man kommercialiserer et område, der ikke må kommercialiseres. Sundhedsydelser skal ikke være varer, man kan bestille som i en butik, siger han og henviser til lægeløftet.

– Der står, at man skal bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige. Penge må aldrig være afgørende for, hvilken behandling man får i sundhedsvæsnet, siger han

Højst to procent af danske kvinder føder i dag hjemme. Det samlede forbrug af privat jordemoderhjælp kendes ikke, men er formentlig fortsat lavt. Bortset fra en særlig hjemmefødselsordning i Region Sjælland er det ikke muligt at få offentlig støtte til de private tilbud, og private sundhedsforsikringer dækker heller ikke.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Vordende forældre køber sig til bedre fødsler

else sommer, publiceret d.22/03 13:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vordende forældre køber sig til bedre fødsler
Der er kommet flere privatpraktiserende jordemødre i de senere år. Det skyldes dels jordemødrenes eget behov for at kunne stå inde for deres arbejde. Dels en større efterspørgsel. Det overordnede tema er tryghed og ro. Det er det, klienterne køber. Nogle kalder det luksus, siger hun.(citat)

Skal det nu kaldes luksus for de få udvalgte af føde sit barn trygt og roligt i sit og barnets tempo?
Alle de unødige og skadelige kejsersnit skyldes, at mødrene (fædrene?) er bange for, der skal ske barnet noget under de voldsomme fødselsveer.
Ingen fortæller dem, at det forholder sig lige modsat, så de behøver ikke udsætte moderen for lemlæstelse. Trykket i fødegangen er f. eks. med til at dræne barnets lunger, så det ubesværet kan trække vejret.
Skønt det er mange år siden, jeg fødte mit første barn, husker jeg endnu angsten for barnet, da jeg blev efterladt mange timer alene på en "slagtebænk" i et flisebeklædt lokale med stærke veer og lavrement som eneste trøst.Alle skrækhistorierne kendte jeg.
Senere måtte jeg høre mit barn skrige af sult på børnestuen, fordi der var faste fodringstider. Den lille stakkel faldt i søvn af udmattelse, når den værste sult var stillet og skreg så hurtigt igen.
Næste gang kendte jeg heldigvis arbejdsgangen og kunne klare ekspeditionen og pasningen selv.

Jeg hører tit historier om fødsler, der sættes i gang/fremskyndes af hensyn til personalets vagtplan, men forleden fortalte en far mig minsandten, at han måtte kæmpe en hård kamp for at få hospitalet til at undlade at sætte barnets fødsel i stå, fordi det var weekend!
Hvorfor sender man kvinder ud for at føde i ambulancer og sågar kampvogne, når der kunne sendes en jordemor hjem?
Hvorfor er hjemmefødsler helt tabu i en tid, hvor boligerne aldrig har været så konfortable og rummelige?
Er det for kontrollens skyld?
Del Link

Re: Vordende forældre køber sig til bedre fødsler

krullll, publiceret d.22/03 13:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vordende forældre køber sig til bedre fødsler
God ide, så ved man hvad man betaler for.
Desuden kan det vælges fra hvis man ikke ønsker det.
Del Link

Re: Vordende forældre køber sig til bedre fødsler

J Aa Møller, publiceret d.24/03 09:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vordende forældre køber sig til bedre fødsler
Til Kristeligt Dagblad

ang. debat 220310: Vordende forældre betaler selv for jordemoderhjælp



Såvel samfundet som det enkelte forældrepar skylder ethvert kommende barn at blive bragt bedst muligt til verden.

Men hvem bestemmer, hvad der er bedst? Og er det, der er bedst for nogle børn og deres familier automatisk bedst for alle andre?

Nej vel?

Derfor er der ikke noget galt ved, at nogle unge par foretrækker at punge ud for at være helt sikre på at en fast ankerperson – fx en privatpraktiserende jordemoder – følger dem hele vejen igennem svangerskab, fødsel og tiden derefter. Måske vælger de at spare på nogle af de tusindvis af strømlinede materielle goder, som andre par tror, de nødvendigvis må forsyne deres børn med.

Det gale er, at disse unge par ikke kan få en kompensation for deres udgifter, der svarer til den ydelse, de allerede har betalt over skatten, nemlig offentlig betalt fødselshjælp.

Venlig hilsen
Del Link

Re: Vordende forældre køber sig til bedre fødsler

else sommer, publiceret d.03/05 13:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vordende forældre køber sig til bedre fødsler

Mon nogen kan fortælle mig, hvad profylakse i offentlig regi og hospitalsfødsel egentlig koster?
Jeg har svært ved at tro, det er billigere.
Man kunne jo som foreslået lade pengene følge de ukomplicerede svangerskaber og fødsler og forbeholde de komplicerede til sygehusene.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock