Kort nyt

Holocaust i sovjetiske medier

Det er en kendt sag, at mordet på jøderne under Anden Verdenskrig især fandt sted i Østeuropa og på østfronten. Det var derfor de fremrykkende sovjetiske soldater, som først stødte på uhyrlighederne. Dermed var de også de første befriere, som fotograferede og dokumenterede holocaust. David Shneer har som den første historiker set nærmere på de sovjetiske holocaust-fotografier, og han skriver i tidsskriftet American Historical Review, at fotografierne blev brugt af regeringen til at skabe en fælles sovjetisk tragedie. Billederne, der blev bragt i den russiske presse, nedtonede den jødiske tragedie. Den sovjetiske ledelse ønskede at vise, at nazisterne dræbte alle kulturelle grupper inden for Sovjetunionen. Alle Sovjetborgere skulle "kunne se dem selv" i fotografierne og ikke kun jøderne.

Ny leder af Frilandsmuseet

Den 27. marts slår Frilandsmuseet alle dørene op til en ny sæson. Omtrent samtidig med åbningen overtager Peter Henningsen den daglige ledelse af museet samt Brede Værk. Henningsen må siges at være yderst velvalgt til den post. Han er dr.phil. på en afhandling om bondekultur, og i tidligere udgivelser har han skrevet om alt fra hedebønder og landalmuen til fattige i København. Han er også uddannet smed, og som sådan kan han give ekstra perspektiver på den daglige vedligeholdelse af museet.

Hovedløse vikingelig

Da man sidste sommer fandt 51 hovedløse lig i England, konkluderede forskerne hurtigt, at der var tale om romere. Den konklusion var noget forhastet. Ifølge historytoday.com har en analyse af tænderne bevist, at de stammede fra Skandinavien, og at de døde for ca. 1000 år siden. Med andre ord er der tale om en gruppe vikinger, der temmelig sikkert mødte deres endeligt, efter de blev taget til fange. Der er nemlig tegn på, at der har været tale om en henrettelse. Ligene blev for øvrigt fundet under anlægsarbejde i forbindelse med OL i London om et par år.