Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Når folkekirken vil være tidssvarende til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når folkekirken vil være tidssvarende

Diskussionen om flere veje til Vor Herre får debatten til at gløde, og sommetider bliver tiden en del af argumentationen, skriver Jesper Bacher. --

- Kristian Djurhuus.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvordan kan folkekirken få tiden i tale uden at tale den efter munden, spørger sognepræst Jesper Bacher

Teologernes hundegalskab eller raseri, "rabies theologorum" på latin, er en gammel betegnelse for den skarpe tone og voldsomme lidenskab, der kan præge teologiske debatter. Kristeligt Dagblads læsere turde være bekendte med fænomenet. Alt kan gå over gevind, men da teologi grundlæggende handler om sandhed og løgn, Gud og Djævel, frelse og fortabelse, er det ikke mærkeligt, hvis bølgegangen er en anelse højere, end man for eksempel finder i en drøftelse af nye kommaregler. Uden i øvrigt at forklejne kommateringens vigtighed eller lidenskab for grammatik.

For tiden er der to debatter af teologisk vægt og folkekirkelig betydning, som påkalder sig særlig opmærksomhed. Der er spørgsmålet om kirkelig vielse af homoseksuelle og spørgsmålet om muligheden for at finde Gud gennem andre religioner. De homoseksuelle pars vej til alteret og de mange veje til Vor Herre får debatten til at gløde, og sommetider bliver tiden en del af argumentationen.

Annonce
Og tiden er nok værd at agte på. Kirken må ikke blive en tidslomme, hvor de troende søger frygtsomt asyl for tidens gang. Kristne mennesker er en del af deres tid, og vil man tale til tiden og ikke forbi den, må det lægges på sinde. Fortiden er ikke hellig, fordi den er fortid og har flere år eller århundreder på bagen. En af de store middelalderpaver, Gregor VII, formulerede det sådan: "Kristus sagde: Jeg er sandheden; han sagde ikke: Jeg er sædvanen". Ikke den ringeste påmindelse både for katolikker og protestanter.

Det har heller ikke skortet på fornyelsesbevægelser i kirkens historie. Reformatorer er stået frem, vækkelser opstået, andre former og udtryk kommet til. De troende har prøvet at afdække den autentiske tro under lag af kirkelig sæd og skik. Man har søgt kildevældet, men også søgt at komme samtiden i møde, at gøre kristendommen spiselig for tidens smag.

Vores tid er ligestillingens tid. Det er på flere måder af det gode. Ligestilling kan være et værn om ligeværdighed og respekt for den enkelte uagtet køn, magt og status. I Jakobsbrevet fra Det Nye Testamente advares menigheden mod at pleje de sociale forskelle i deres forsamling: "I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk".

Man sporer også tankegangen i kravet om kirkelige vielser af homoseksuelle og opfattelsen af flere veje til Gud. Bør såvel kønslig som religiøs orientering ikke stilles lige? Hver har vi vores, men hvem vover at dømme den anden ude? Er det konsekvensen, når vi tolker kristendommen ind i vores tid og taler til tidens ånd?

Ønsket om at være tidssvarende er imidlertid ikke uden fare for kristendommens egenart. Den tyske teolog Wolfhart Pannenberg understreger, at tilpasning til tidens forestillinger og normer kan medføre "... at kirken og dens budskab mister sin dragende magt over menneskene". Hvis alt stilles lige, bliver alt lige godt og dermed lige gyldigt. Gøres der ikke forskel på ret og vrang i kirkens liv og lære, får uretten kronede dage. Høres Helligånden gennem tidsånden, kan resultatet meget vel blive et ekko af tiden snarere end opbyggelse fra oven.

"Den, der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enkemand", skal Søren Kierkegaard engang have sagt, og kirken er jo allerede gift med Kristus. Det betyder som alle andre ægteskaber en eksklusiv binding, som kalder på troskab og offervillighed, også når det koster. Om Kristi troskab og offervillighed er der ingen tvivl, men kirken kan fristes til nye græsgange under opretholdelsen af den ægteskabelige facade. Det er en fare, som også den danske folkekirke må se i øjnene. Den, som mener sig hævet over fristelsen, er den mest faldefærdige.

I en berømt sonet skriver Shakespeare om tro kærlighed, at den ikke er tidens nar, og i det kan man også høre en tidløs påmindelse til kirken. En naragtig kirke er ikke en komedie, det er en tragedie.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en aktuel analyse af nye tiltag eller begivenheder i kirken og troens verden. Jesper Bacher, som har skrevet denne uges analyse, er sognepræst.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Når folkekirken vil være tidssvarende

petersen, publiceret d.23/03 18:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når folkekirken vil være tidssvarende
Kære Jesper Bach.

Vil du ikke nok sætte dig ned i en stol og bede en bøn til den Gud du forkynder om, hver Søndag? Hans navn er Jesus Kristus og Han er levende. Genopstanden!

Prøv at bede Ham om at skænke dig Helligånden.
Åbn dit hjerte. Også selv om du måske tvivler lidt.

Men hvis du beder i Jesu Kristi navn og ønsker at Gud skal skænke dig Helligånden, så vil Han gøre det.

Og så er det slut med at skrive sådan nogle triste indlæg, som dem du har skrevet et af her.

Johannes Døber. Havde han fanget "tidsånden"?
Forsøgte han at sige det til mennesker, som de gerne ville høre?

Gud. - Har Han en tidsånd?


Nej, til begge spørgsmål!

Johannes Døber fortalte Sandheden om Ham der skulle komme og han sparede ikke på "krudtet", overfor de mennesker, som levede i synd.

Gud er uden for tid og uden for verden.
Ja, Han går endda så langt som til at sige: "Den som elsker denne verden, er fjende af Gud"

Gud er uden for tid. Han ER! - Lige nu!

Den samme i dag, som Han var, da Han mødte Abraham. Som da Han mødte Moses. Som da Han mødte Esajas, Jeremias, Ezekiel og da Han mødte David.
Han var den samme da Han mødte disciplene.
Og Han var den samme, da Han mødte Paulus.

Og Han er den samme, da Han mødte mig, for godt 7 år siden.

Og Gud siger det samme i dag, som Han sagde i begyndelsen.

Verden vil gerne sige noget andet.
Verden vil gerne filosofere, udlægge, fortolke og tilpasse.

Men kære ven, der er ikke noget at tilpasse.

Jo, os!
Vi skal bøje os!

Gud er den samme!
Vi, som er blevet sovset ind i den ene løgn efter den anden.
Den ene klat surdej, efter den anden.

Vi bør bøje os og høre hvad Herren taler ved Sin Ånd.

Men det kræver at vi vil lytte.
Og det kræver, at vi ønsker at blive født på ny.
(Prøv at læs Johannes Evangeliet kap.3 og gerne kap. 12-17)
Og du må også gerne læse Apostlenes Gerninger.

Så kan du se, hvor vigtigt Helligånds dåben er.

Derfor indleder jeg min kommentar med at opfordre dig og ethvert menneske, som ønske ar kende den Levende Jesus Kristus, at bede Ham om at skænke jer Helligånden.

Denne Ånd er nemlig Sandhedens Ånd og den vil forvandle ALLE, som modtager denne Ånd.
Og så vil den fortælle Sandheden om Gud.

Og så må det da snart være slut med alle de verdslige spekulationer og bortforklaringer af en Folkekirke, som slet ikke tror længere.....
Del Link

Re: Når folkekirken vil være tidssvarende

Bo Grünberger, publiceret d.24/03 11:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når folkekirken vil være tidssvarende
Jeg tror, at en udmærket start, hvis man vil være "tidssvarende" er at kigge på, hvordan man snakker med folk.

Der findes en særlig form for højtideligt sprog indenfor folkekirken, formentlig på grund af den akademisering som har fundet sted. Det øger afstanden mellem almindelige mennesker og "folke"kirken - der jo bogstaveligt talt er for, eller af folket.

For nu at tage eksempler fra Jesper Bachers indlæg:
citat:
Og tiden er nok værd at agte på. Kirken må ikke blive en tidslomme, hvor de troende søger frygtsomt asyl for tidens gang. Kristne mennesker er en del af deres tid, og vil man tale til tiden og ikke forbi den, må det lægges på sinde.


Læs lige det tekststykke igen, og spørg dig selv om det er skrevet i 2010, eller i 1850. Hvad er grunden til at bruge sådant et sprog? Så vidt jeg kan se er der hos en del præster opstået en misforståelse af, at de ansatte som halv- eller heltidspoeter. At deres job på en eller anden måde indebærer at plante sprogblomster rundt om på deres vej.

Det mener jeg er helt forkert. I stedet kunne man begynde at bruge et sprog som folk forstår, så det virkelig også føles som en folkekirke. Hvis kirken vil være tidssvarende, så må den som minimum snakke det samme sprog som alle andre gør i 2010.
Del Link

Re: Når folkekirken vil være tidssvarende

Aksel Knudsen, publiceret d.07/04 04:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når folkekirken vil være tidssvarende
Jesus siger det selv i Johannesevangeliet 3: "v14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, v15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. v16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. v18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. v19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. v20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. v21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud." Det ord af Jesus kan ingen løbe fra, heller ikke selvom man er Præst i Den Danske Folkekirke. Guds Menighed er bundet til denne ordre. Den kan ikke misforstås. Det dertil skal siges, at vi alle tilhører en fortabt menneskeslægt, Det betyder så, at hvis vi ikke tager imod frelsen i Jesus Kristus så er vi fortabt, som vi altid har været, for vi er født fortabte mennesker. Vi elsker alle sammen, at tale om at blive frelst, og dette at gå fortabt er ligesom om det må vi ikke tale om. Men skal vi være ærlige, er vi nød til at erkende at vi er fortabte, og kun hvis vi tager imod Jesus Kristus som vor frelser, er vi frelst, og lever med i troen på Jesus Kristus. Det siger Jesus klart i vers 18: "v18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn" Det er kun ved at tage mod Jesus Kristus som vor frelser, vi har mulighed for at blive frelst, for vi er fortabte fra fødselen af, det er ikke noget vi bliver.

Re: I trosforholdet er dommen lig med frelsen
#31459 - 07/04/2010 01:45 Rediger Svar Citat Hurtigt svar



Læs artiklen bag debatten her: I trosforholdet er dommen lig med frelsen



Matthæusevangeliet 18: "v6 Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. v7 Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. v8 Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. v9 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. v10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. v11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte.

"v11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte"


Lukasevangeliet 19: "v9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. v10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte."

Før Jesus kom var vi alle fortabte, Jesus siger selv her "»I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. v10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte."

Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup
Del Link

flexblock

Pinsefesten var nær blevet aflyst

Grænseoverskridelser er ingen begrænsning for danske og tyske kirker

Kristen spiritualitet: Nytænkning eller tilbagevending?

Frihedsordninger må udvides i ny kirkeforfatning

God og dårlig regeringsførelse findes også i Danmark

Unge præsters 6 største udfordringer

I Sydthy tænker de kirken offensivt

Analyse: Ledes folkekirken af glade amatører?

Tysk humanitær pris går til luthersk præst fra Betlehem

Analyse: Folkekirken skulle have været folkets kirke

Mere kirke for pengene er managementtænkning

De søgende vil have muligheder for handling

Tiltrængt reform eller grundskud for kirken?

Regeringen vil både blæse og have mel i munden

Analyse: Lighedsprincippet er i defensiven

Salmernes fravær i skolen skyldes lærerne

Profilmenigheder kan holde sammen på folkekirken

Managementtænkning gør folkekirken mindre folkelig

Kirke og stat vil hænge sammen mange år frem

Kristen skoleelev i Pakistan anklages for at forhåne islam

Et demokratisk samfund taler for en demokratisk kirke

Vil vi blive ved med at kunne genkende hinanden som kristne?

ANALYSE: Frihed sætter rummelighed på prøve

Kirken står bag grænsekontrollen

Norsk kirke havde styr på kriseberedskab

Er kristne bedre til tilgivelse?

Rummeligheden får flere facetter

Præster lever på biskoppens nåde

Lutherdommen fælder statskirken i Danmark

Hvem skal styre folkekirken efter en kirkeforfatning?

Analyse: Helligdage er en truet art

Globaliseringen udfordrer forholdet mellem stat og kirke

Folkekirken vil tilbageerobre fromhed

Konfirmation er et valg, man arver

Enhver bibeloversættelse er en udlægning

Kristne indvandrere kan løse kirkens missionsproblem

Faste - på den lækre måde

Kristendommen spirer og gror lokalt

Kirkeskat! Er det her, vi skal spare?

Få nadveren ud af fangenskabet i højmessen

Dåben hører til i menighedens sammenhæng

Lider vi i Europa af et kollektivt hukommelsestab?

Også Tidehverv argumenterer nu med skriftsteder

Årgang 1945 glemte Luthers arbejdsetik

Modstand mod islam breder sig i Rusland

Kristendommen oplever en kulturrevolution i Kina

Folkekirkens mandtal og medlemsprocenter

Ruslands kirke søger det hellige på Jorden

Sudans kristne får en særlig juletid

Når præsten skal bære det religiøse

Anglikansk velvilje understøttede pavebesøg

Dramatisk magtpolitisk vending i folkekirken

Opskriften på at undgå kirkesplittelse om homoseksualitet

Paverejse blev en diplomatisk succes

Kirken overlever ikke på følelser og moralske appeller

Dogmer er styrtdykkende drama

Skal provsten være forandringsagent?

Kirkebyggeri rejser debat om folkekirkens penge

Landsforeningens formand piller ved arvesølvet

Præster gror ikke på træerne

Om at være kaldet som menneske og kirke

En andagt i farezonen

Arkæologer er på sporet af Danmarks første kirke

Kors i flaget er ikke længere usynlig religion

Folkekirken må omstille sig fra prædiken til performance

Bøvl varsler nye tider for kirken

Juraen overtager dansk religionspolitik

Sådan kommer der liv i folkekirken

Kirkedage 2010. Nu også med grundtvigianere

Lidt for inderlige kirkedage

Mediecirkus skaber forvirring i en konfirmationstid

Folkekirken får gode grunde til at sætte kirkeskatten op

Forskelsbehandlingens tid er forbi. Nu får alle en skidt behandling

Religionsfrihed bliver vigtig brik i kamp om symbolsk magt

Kirkeledere kritiserer magtmisbrug

Kulturkamp om konfirmandernes tid

Misbrug sender tyske kirker til tælling

Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken

Grundlovens syn på religion under politisk pres

En bøn fra kirken til Folketinget. Tag jer nu sammen

Kirkens vej ud af mcdonaliseringen

Rigtige danskere er da ikke religiøse

Boligens betydning. Præstegårde giver pondus

Tiden er ikke til tvungen kristendom

Ny præsterolle truer folkekirkens identitet

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​