EU er ikke Islands redningsflåde

Stefán Haukur Jóhannesson er også Islands chefforhandler i optagelsesprocessen. Og selvom han er en dreven diplomat, der før har repræsenteret sit land hos både WTO, EFTA og FN, er der ingen tvivl om, at han har fået sit at se til.

For ét er selve EU-forhandlingsprocessen, der lige nu afventer grønt lys fra EU?s stats- og regeringschefer. Noget andet er de ydre faktorer, som mudrer billedet. Herunder et udestående med Den Internationale Valutafond, der tilbageholder lån på grund af et andet udestående med Storbritannien og Holland omkring internetbanken IceSave. De to lande vil have erstatning for de cirka 30 milliarder kroner, de betalte til de 340.000 bankkunder, der kom i klemme, da banken krakkede i oktober 2008. En svimlende sum for en nation med kun 320.000 indbyggere, der allerede kæmper for at holde sig oven vande. Derfor sagde islændingene også rungende nej, da de tidligere på måneden ved en folkeafstemning blev spurgt, om de ville godkende regeringens tilbagebetalingsplan. Over 93 procent af dem, der gik til urnerne, stemte imod. Og samtidig er den offentlige opbakning til EU-medlemskab støt faldende.

– Stemningen i dag er meget påvirket af IceSave-sagen og problemerne med IMF. Offentligheden opfatter situationen sådan, at EU-medlemmerne på vegne af hollænderne og briterne har brugt valutafonden til at presse Island til at indgå en aftale, som ikke var særlig fordelagtig. Og det har skabt nogle negative følelser mod EU, som bliver spejlet i meningsmålingerne, siger ambassadøren.

Han understreger, at det ikke hjalp på tingene, at Storbritannien i 2008 brugte terrorlove – beregnet på for eksempel al-Qaeda – mod Island for at begrænse pengestrømme ud af landet.

– Det sårede virkelig folks følelser i Island, at vi blev karakteriseret på den måde af en nation, som vi troede var vores ven, og som vi er i alliance med i Nato. Det har påvirket den islandske psyke ret alvorligt, hvilket igen har påvirket den måde, som befolkningen har det med EU på, fordi Storbritannien er en vigtig del af EU, siger Stefán Haukur Jóhannesson.

I Island bliver optagelsesforhandlingerne nu ofte fremstillet som regeringens soloprojekt uden reel opbakning i befolkningen. Og udefra bliver ansøgningen ofte beskrevet som en direkte konsekvens af krisen og den voldsomme nedtur, den islandske krone tog, og hvor EU og særligt eurozonen så ud som en tryg havn.

Men ambassadøren understreger, at det er forkert at tro, at EU bliver set som Islands redningsflåde, der skal stabilisere forholdene for landets ekstremt åbne økonomi, med verdens mindste selvstændige valuta, der har vist sig at være meget skrøbelig.

– Det er at oversimplificere tingene at tro, at Island kun søgte optagelse på grund af krisen. Den lave folkelige støtte viser jo ikke ligefrem, at folk tror, at vi kommer til at kunne løse alle vore problemer ved at gå med i EU, tværtimod. Ja – krisen var en katalysator. Den puffede Altinget og regeringen til at tage beslutningen om at ansøge, men det er meget mere komplekst end som så. Debatten om vores forhold til EU og vores plads i Europa har været i gang i årtier, siger han.

Men efterhånden som støtten til medlemskabet daler, og selve krisen er om ikke ovre, så lidt mindre akut, er spekulationerne om den reelle interesse for optagelse taget til. En islandsk kommentator beskrev det for nylig med ordet "bjölluat", der er den islandske betegnelse for den leg, der går ud på at ringe på dørklokken hos folk og så løbe, så der ikke er nogen, når døren bliver åbnet. Og den fornemmelse hersker også i Bruxelles, bekræfter ambassadøren.

– Jeg kan i stadig højere grad mærke fra vores EU-partnere, at der er en del, der er bekymrede for, at der ikke er en reel vilje til at gå med, siger Stefán Haukur Jóhannesson, der dog understreger, at sagen langtfra er afgjort endnu.

– En del har spurgt, om det her ikke bare bliver et nyt Norge, forstået på den måde, at vi kommer til at sige nej, når det kommer til stykket. Men det kan også være, vi bliver et nyt Sverige eller Finland. Og selv hos jer i Danmark, hvor I er medlemmer, har jeres medlemskab altid været et komplekst og kontroversielt emne. Det er det samme i Island og i alle mulige andre lande. Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi bruger optagelsesprocessen til at få engageret offentligheden i en informativ debat om, hvad EU-medlemskab indebærer og ikke indebærer, siger han.

Ligesom Norge er Island allerede så tæt knyttet til unionen, som det er muligt at være uden rent faktisk at få udstedt medlemskortet. Gennem det såkaldte EØS-samarbejde er man med i for eksempel hele det indre marked og i Schengen-samarbejdet.

– Det er vores cirkavurdering, at omkring 75 procent af EU-grundlaget allerede er en del af vores lovgivning. Så vi er ikke så forskellige fra for eksempel Danmark, siger Stefán Haukur Jóhannesson med hentydning til den stilling på sidelinjen, som vores EU-forbehold sikrer os.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at der er områder af EU-politikken, som Island bestemt ikke får let ved at skulle rette ind under. Landbrug og regionalpolitik kommer til at kræve sit, men det allerstørste problem er fiskeriet, der er et af øens vigtigste erhverv.

– Hovedårsagen til, at Norge sagde nej, var, at de ikke var tilfredse med løsningen på fiskeripolitikken. Og hovedårsagen til, at Grønland meldte sig ud af EU, var fiskeriet og sælfangsten. Det er et meget følsomt emne, som er ekstremt vigtigt i Norden. Og jeg synes, EU på det punkt har en stor mulighed for at vise sin gode vilje og den nødvendige forståelse til at finde løsninger, siger han og understreger, at fiskeriet er langt vigtigere for den islandske økonomi end for eksempel Norges. Og det bliver drevet på en helt anden måde end det stærkt regulerede, kvotebehængte og understøttede EU-fiskeri.

– Omkring 10 procent af vores bruttonationalprodukt og 40 procent af den udenlandske indkomst kommer fra fiskeriet. Hvert år fanger Island omkring 1,7 millioner ton fisk, hvor de 27 EU-lande til sammen fanger 4,6 millioner ton. Derfor må du kunne forestille dig, hvor vigtigt det er for vores økonomi, og hvorfor vi bliver nødt til at kunne drive det på en effektiv måde. Ligesom I ville drive enhver anden stor industri i EU. Uden tilskud, effektivt og konkurrencedygtigt. Vi driver fiskeriet, sådan som det burde drives. Det er faktisk EU, som afviger, siger Stefán Haukur Jóhannesson, der selv kommer fra Vestmannaøerne sydpå i landet, der er et aktivt fiskersamfund med en stor flåde – og som bliver holdt i ørerne hjemmefra af sine landsmænd og af sin 89-årige far, der sender ham udklip og gør ham opmærksom på debatten i hjemlandet.

Konkrete løsninger vil han ikke ind på endnu. Men han har også tid til at finde frem til dem. Hvis stats- og regeringscheferne efter planen siger ja til det islandske medlemskabsperspektiv til juni, skal man første igennem en lang teknisk proces, før man kan starte egentlige forhandlinger til næste forår. Og selvom Island allerede har store dele af EU-regelbogen på plads, så er der ikke nogen, der kan sige, hvor lang tid det vil tage at komme til enighed om detaljerne.

I mellemtiden skal Island finde ud af, hvor attraktivt EU-medlemskabet er for dem. Og om de 320.000 islændinge kan finde deres plads blandt de over 500 millioner EU-borgere. Og dén diskussion er ikke en, der skal løses på de bonede gulve.

– Når alt kommer til alt, så er det den brede offentlighed, som vil få det sidste ord, hvilket er en del af den demokratiske proces, som vi alle sætter så højt i EU og i resten af Europa, understreger ambassadøren.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk