Da jeg læste Kristeligt Dagblads artikel "Karismatiske ledere ser kritik som syndigt" fredag den 19. marts, kom jeg til at tænke på Storm P. Han sagde engang: "Statistik er som en gammel gadelygte. Den oplyser ikke ret meget, men er rar at støtte sig til."

LÆS ARTIKLEN

Artiklens kilde er Ib Sørensen fra Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT). Han skriver for tiden på en ph.d.-afhandling, og hans forskning skulle godtgøre, at "kritik af lederen hører ikke hjemme i Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Faderhuset, Evangelist og andre mindre trossamfund i Danmark."

Forskningens empiri ser ud til at være svar på tilsendte spørgeskemaer fra 32 kirkeledere fra de pågældende kirkelige sammenhænge. Ud af disse 32 erklærer "knap hver tredje" af disse kirkeledere sig "enige" eller "delvist enige" i påstanden, at det er syndigt at kritisere lederskabet.

10 besvarelser kommer altså til at tegne billedet af, hvad mere end 150 kirkeledere mener. Disse kirker og grupper er så i øvrigt en noget ulogisk blanding af apostolske kirker, pinsekirker og grupper som Evangelist og Faderhuset. Pinsekirkerne og Apostolsk Kirke har været her i landet i snart 100 år. Evangelist og Faderhuset er nye og ganske kontroversielle fællesskaber. Hvor seriøst er det at blande holdninger til lederskab fra så forskellige størrelser sammen?

På baggrund af det oplyste kunne man godt forestille sig, at ikke en eneste af de 10 "enige" eller "delvist enige" respondenter overhovedet kommer fra Apostolsk Kirke eller Pinsekirken. For slet ikke at tale om, at de 66 procent eller mere, der altså er uenige, slet ikke tillægges nogen vægt. Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) havde 66 procent af danskernes stemmer bag sig, ville avisoverskriften nok ikke være: "Danskerne ønsker ikke Lars Løkke Rasmussen som statsminister."

JEG VED IKKE, hvad jeg skal kalde den beskrevne journalistik og forskning. Men ordene "troværdig" og "repræsentativ" er ikke lige det, der falder først for. Som mangeårig præst i danske pinsekirker og formand for Frikirkenet er det min klare overbevisning, at artiklens påstand ikke holder vand. Den normale praksis i danske frikirker er teamlederskab, ikke uimodsagte ledere. Meninger brydes, og vi forsøger sammen at tage de rigtige beslutninger. Præster står til ansvar over for kirkernes ledelse. I de fleste frikirker lægges større beslutning om køb og salg, ansættelse af præster med videre ud til afstemning blandt menighedens medlemmer.

Jeg kan huske, at jeg selv undlod at returnere spørgeskemaet, da jeg fandt det tendentiøst. For hvad betyder det, at det er syndigt at kritisere ledere? Betyder det, at man ikke må modsige lederen og argumentere imod hans holdninger? Eller betyder det, at man ikke må nedgøre hendes motiver? I nogle tilfælde giver det ikke mening at erklære sig "delvist enig" eller "delvist uenig."

Omtalte artikel afdækker for mig at se en grundstruktur i en stor del af moderne journalistik: En (ofte akademisk) ekspert kommer med en påstand, som så står som den uimodsagte baggrund for artiklens historie. Det bliver tilladt opponenter at udtale sig, men det er eksperten, som sætter rammen og deler karakterer ud. For en ekspert er jo objektiv, kompetent og uvildig, ikke? Eller er han? En smule kritisk holdning til den indkaldte ekspert i kritik ville ikke skade.

Tonny Jacobsen er formand for Frikirkenet og for pinsekirkerne i Danmark