Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Teologi-folk er klar til fusioner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teologi-folk er klar til fusioner

Fremtidens fusioner på Aarhus Universitet bekymrer ikke de ansatte på teologi i Århus. --

- Lars Aarø/Fokus.

Kommenter Hold mig opdateret

Ansatte på Det Teologiske Fakultet i Århus ser lyst på de omstruktureringer, som hele universitetet står over for

Aarhus Universitet skal tilhøre eliten. Derfor er fusioner nødvendige.

Nogenlunde sådan lød budskabet fra rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, da han på et fyraftensmøde på Aarhus Universitet mandag indviede universitetets ansatte i, hvorfor omlægninger i fremtiden bliver en fordel for universitet. Sammen med universitetets ni dekaner og tre rektoratsmedlemmer søgte han at gøre klart, at det på længere sigt bliver en gevinst, at universitetets nuværende ni hovedområder bliver skåret ned til en tre-fem stykker. Og at et område som teologi kommer til at ligge ved et større fakultet under et andet navn.

Tankegangen er, at en mindre topledelse skal frigive flere ressourcer til forskning og uddannelse. Modellen for omstruktureringerne skal ligge klar til juni.

"Strengthening the already strong – taking Aarhus University into the future", stod der på det hvide lærred bag rektor på talestolen. En indikation om, at universitetet ønsker at være en global spiller, der bejler til de bedste hjerner, ikke bare i Jylland, men i verden. Det stærke skal blive endnu stærkere.

Annonce
– Vi vil være blandt eliteuniversiteterne i verden. Vi vil bidrage til udviklingen af den nationale og globale velfærd. Vi bruger Roundup på de ligusterhække, der skaber barrierer. Vi synes ikke, der skal være grænser og kunstige forhindringer mellem universiteterne. Vi er nødt til at internationalisere os, sagde Lauritz B. Holm-Nielsen, som i dag i et indlæg i Kristeligt Dagblad forsvarer de fremtidige omlægninger.

Blandt de ansatte i salen var enkelte kritiske og bekymrede røster, men ellers delte mange rektorens optimistiske syn på fremtiden. Også repræsentanter fra Det Teologiske Fakultet bakkede op om planerne. Både professor Svend Andersen og lektor Peter Lodberg meddelte i løbet af mødet, at de så positivt på fremtiden. Det samme sagde Lars Albinus, der ligeledes er lektor på teologi.

– Jeg hilser også den større interaktionsflade velkommen, men jeg vil gerne vide, om der er lavet en pressestrategi, som kan fortælle historien om, at universitetet rent faktisk kommer styrket ud på den anden side?

– Det er meget vanskeligt at lave en pressestrategi, for det er håbløst at styre processen. Det kan vi jo se, når venner i København skal vælte processen, svarede rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

En tydelig henvisning til, at teologiprofessor ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen forleden i Kristeligt Dagblad stillede spørgsmålstegn ved, om ledelsen på teologi – og på universitetet generelt – havde været god nok til at informere de ansatte om, hvilke omstruktureringer der venter i fremtiden.

Det virkede nu, som om der er nogenlunde ro blandt de ansatte på teologi. Og som om medarbejderne på fakultetet ikke føler sig ført bag lyset af ledelsen.

– Jeg oplever, at der er en klar bestræbelse på at inddrage medarbejderne, men selvfølgelig kan det være svært at gøre det på en optimal måde. Jeg er spændt på, hvordan det hele havner, og hvad vi kommer tilbage til efter sommerferien. Men jeg ser gode muligheder i fremtiden, sagde lektor på teologi Ulrik Nissen umiddelbart efter mødet.

Dekan på Det Teologiske Fakultet Carsten Riis vil i den kommende tid holde møder med både de studerende og de ansatte for at holde dem opdateret.

– Det er en svær proces at informere grundigt om, fordi vi endnu ikke ved, hvordan det hele ender. Men strukturforandringerne har været varslet længe, og på teologi skal vi ikke sidde udenfor, sagde dekanen, der peger på, at sammenlægninger er vejen frem, hvis man som universitet vil markere sig internationalt.

– Kigger man ud over andedammen, er processen kørt for længst. De teologiske fakulteter bliver for små og bliver derfor lagt ved nogle større fakulteter. Jeg tror også, at mange af de studerende ønsker et større og bredere studiemiljø, og at de ansatte godt kunne tænke sig flere kolleger. Vi vil kun blive stærkere i fremtiden, vurderede Carsten Riis.

I dag holder han i frokostpausen møde om sagen med de studerende på Det Teologiske Fakultet.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​