Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen 12-årig tvunget til sondemad til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

12-årig tvunget til sondemad

12-årige Line følte sig pludselig meget mere værd, da hun tabte sig.Men vægttabet udviklede sig langsomt til anoreksi, som betyder, at hun i dag er indlagt og ikke kan passe sin skole. -

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

I tre uger fik 12-årige Line sondemad med tvang, selvom hun ikke var i livsfare. Tirsdag sad hun i Patientklagenævnet for at klage over den uberettigede tvangsernæring

Sidste forår, da Line fyldte 12 år, foretog hun og hendes en kusiner en umiddelbar uskyldig leg, der senere skulle vise sig at blive fatal for den unge pige. Efter tur skulle de stige op på badevægten for at sammenligne vægt. Men da det var Lines tur, nægtede hun at træde op, fordi hun vidste, at hun ville veje mere end kusinerne – kimen til den anoreksi, hun i dag lider af, var lagt.

- Det startede med, at jeg fik kvalme, når jeg havde spist, og så begyndte jeg at spise mindre og mindre, uden at det i starten var helt bevidst. Og i skolen "fik man også øjne", hvis spiste madpakke, fortæller hun.

Og den unge pige husker også tydeligt den dejlige fornemmelse den dag, hvor vægten viste, at hun havde tabt sig tre kilo.

- Da jeg trådte op på vægten og så, at jeg havde tabt mig tre kilo, følte jeg mig lige pludselig meget mere værdig til livet, og jeg fik en slags indre styrke.

Annonce
Læs også: Når maden skal ned med sonde

Sidst på sommeren begyndte kiloene for alvor at rasle af Line, og hendes forældre tog hende med til lægen. Her regnede lægen ud, at hendes BMI lå på under 14. Et normalt BMI skal helst ligge mellem 20 og 25.

Aftalen med lægen blev, at Line igen skulle til at spise frokost, men i stedet for at holde den aftale, tabte hun sig yderligere nogle ekstra kilo. Og sidst i september sidste år blev den afmagrede pige efter problemer med hjerteflimmer indlagt på Næstved Børnepsykiatriske afdeling.

- Jeg var ulykkelig over at være indlagt, og personalet tog sig ikke rigtigt af mig den første dag, hvor jeg var enormt ked af det og savnede mine forældre, siger Line.

Og tryghed ved personalet fik hun aldrig. I starten valgte hun da også at spise, hvad der blev serveret for hende, fordi hun flere gange følte sig truet af lægerne, der sagde, at hvis ikke hun spiste, måtte de finde sondemaden frem.

Sondeernæring var et ord, der fik angsten til at vokse sit stor inde i Line. På afdelingen havde hun set, hvordan en anden pige havde modsat sig tvangsernæringen og var blevet slæbt hen ad gulvet, fordi hun prøvede at stikke af.

Ligeledes havde hun flere gange overhørt, hvordan personalet nogle gange stod uden for hendes dør og planlagde, hvordan de skulle overmande den anden pige, når hun modsatte sig sondemaden.

Angsten til trods endte den 12-årige pige alligevel med at få lagt sonde mod sin vilje. Fordi hun havde tabt nogle af de kilo, hun havde taget på i starten af sygehusopholdet. Men den fysiske modstand fra Line var minimal.

- Jeg gjorde lidt modstand, men ikke ret meget, for jeg turde ikke. Jeg havde jo set, hvordan de råbte ad en anden pige, da hun gjorde modstand og tilkaldte ekstra portører, der skulle hjælpe med at holde hende. Jeg var i den grad bange for personalet, fortæller hun.

Tvangsernæring bør ifølge Psykiatriloven kun bruges, når en patient vurderes at være i livsfare. Det var Line dog ikke på dette tidspunkt, hvor hun blev tvunget til sondemad. Det er konstateret i de blodprøver, lægerne løbende tog på hende for netop at sikre, at hun ikke var i akut livsfare.

Flere gange oplevede den rædselsslagne pige, at der var problemer, når sonden skulle lægges.

- Tre-fire gange blev sonden lagt forkert og røg ud i en kanal i kinden. Det gjorde rigtig ondt, men kommentaren var bare, at så måtte jeg jo begynde at spise rigtigt, hvis jeg ville undgå det, siger Line.

Tre uger med sondemad op til seks gange dagligt holdt Line og hendes familie til. Så gjorde hendes forældre indsigelse. De havde ellers accepteret, at lægerne brugte tvangsernæring, fordi de havde fået at vide, at det var det rigtige at gøre. Men da de bad om opgørelser over, hvor ofte deres datter var blevet tvangsernæret, og Næstved Børnepsykiatriske afdeling ikke havde registreret det nogen steder, sagde de stop.

De tog Line med hjem, og det lykkedes dem at få hende til at spise almindeligt i en periode. Men da de atter henvendte sig til sygehuset for at få hjælp, blev de afvist med beskeden om, at de var usamarbejdsvillige.

Begge Lines forældre er sidenhen blevet sygemeldt fra deres jobs. De er bukket under for det pres, det er at have en datter med anoreksi.

Line selv har ingen ønsker om at vende tilbage til Næstved Børnepsykiatriske Afdeling. I dag sidder oplevelserne derfra så dybt i hende, at hun bliver fysisk dårligt, bare hun kører gennem byen.

- Jeg bliver også bange, hvis nogen pludselig griber fat i mig, siger hun og giver sit bud på, hvad der kan gøre hende rask.
- Jeg tror, det ville være rigtig godt for mig at få noget alternativ behandling og måske komme i familiepleje i en periode, siger hun.

Lige nu hedder hendes hjem det næste stykke tid dog Bispebjerg Hospital, som har en afdeling med speciale i spiseforstyrrelser. Her blev den afmagrede pige indlagt tirsdag eftermiddag. Men angsten fra oplevelserne på Næstved Sygehus har hun med i bagagen. Et sygehus er for hende forbundet med et stort ubehag, som giver hende panisk angst.

Den 12-årige pige har i øjeblikket kun to ønsker.

- Jeg håber på at kunne komme i familiepleje en overgang og så få noget alternativ behandling, så jeg kan blive rask, slutter hun.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​