Allan Sørensen |
25. marts 2010
Frygten for, at Benjamin Netanyahu for alvor er ved at sætte Israels omdømme over styr, tager til
For mange israelere var det ikke nogen overraskelse, at Storbritannien valgte at udvise en israelsk diplomat netop den dag, Israels premierminister skulle holde sit hastemøde med USA's præsident, Barack Obama.
Der er endda dem, der hævder, at briternes udvisning af den israelske ambassades Mossad-mand i London var planlagt til at falde på samme dag som mødet mellem Barack Obama og Benjamin Netanyahu for at lade Israel smage lidt af det internationale pres, der er begyndt at hvile på den israelske regerings skuldre.
Et pres, Israel nu både føler fra briterne og fra den amerikanske ledelse, der kort tid efter mødet mellem de to ledere lod journalister forstå, at Barack Obama stadig ikke er overbevist om Netanyahus fredsvilje. Heller ikke selvom mødet fandt sted i den sædvanlige gode atmosfære og efter diplomatiets regler – i hvert fald når de officielle talsmænd skulle kommentere det.
Situationen skaber nu en temmelig livlig debat i Israel, hvor stadig flere lederskribenter, politikere og kommentatorer melder sig på banen med meget store spørgsmålstegn ved Netanyahus sande intentioner og evner. De føler, han er i færd med at sætte de sparsomme – og derfor meget livsvigtige – venskaber, Israel har med internationale magter, over styr i sit forsøg på at tilfredsstille den israelske højrefløj og for at forhindre sin egen regering i at smuldre gennem forhandlinger med palæstinenserne.
De føler også, han får Israel til at fremstå som provokatøren og nej-sigeren på et tidspunkt, hvor det er den palæstinensiske regering, der har svært ved at sige ja til forhandlinger og derfor med lethed kan gøres til den store nej-siger i det internationale samfunds øjne.
Og endelig føler de fleste israelere hen over hele det politiske spekter sig overbeviste om, at Netanyahu ikke mente det, da han sidste år blev tvunget til at sige, at han går ind for oprettelsen af en palæstinensisk stat. For højrefløjen er det gode nyheder, mens resten af Israel tager sig til hovedet over at have en leder, der stadig ikke har indset, at det er i landets egen interesse at få en fredsaftale med palæstinenserne.
Men når problemet med de internationale venner er uddebatteret, er der stadig spørgsmålet om Netanyahus egne lederevner tilbage. En premierminister, der to gange i træk lader mere eller mindre ubetydelige ministre i sin egen regering offentliggøre politisk sprængfarlige byggeplaner i Østjerusalem kort tid før mødet med både USA?s vicepræsident og præsident, er det virkelig en leder, spørger israelerne sig selv.
Flere og flere israelere mener, uanset om de synes det er klogt at bygge i Jerusalem eller ej i øjeblikket, at Netanyahus lederevner er stærkt tvivlsomme. Netanyahu er den mand, der skal lede Israel gennem en krise og måske endda en krig med Iran i de kommende år. Hvordan skal det ikke gå, hvis han leder Israel på en så kluntet måde over for landets venner, spørger de sig selv.
De hentyder især til, at Netanyahu på et år som premierminister har skabt et stigende internationalt pres på Israel. Men også til det faktum, at hans egne ministre gør præcist, som de ønsker, og derved formår at fremstille Israel som et land, der kun har en premierminister af navn, men ikke af gavn.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad