Så må kirkerne gå i spidsen og lægge deres gudstjenester om lørdagen, så de ansatte kan holde fri om søndagen. Det vil samtidig sende et signal om, at kirken ikke hænger sig i gamle traditioner, men er en del af samfundet i det 2100 århundre

Nej det er lige præcis dét kirken ikke skal!

Nej det er ikke nogen god idé at holde Gudstjenester om lørdagen, for så kan alle de mange mennesker, der arbejder om lørdagen, ikke kommer i kirken.

Det ser ud til, at den meget høje menneskelig pris for at liberalisere lukkeloven er endelig gået op for folk rundt omkring i Europa. Det er skammeligt, at flertallet i det danske folketing stadigvæk holder fast i at gennemføre denne menneskefjendske liberalisering.

Ja, jeg føler mig hjemløs politisk set, når selv de borgerlige partier går ind for at ophæve lukkeloven. Det, som siger, at de vil værne om familien, lader alligevel dette hensyn vige, når der kommer økonomiske aspekter ind i billedet. Vi må ikke slippe for slaveriet under pengenes magt.

Ja, man kunne godt få den tanke, at søndagslukningen skal afskaffes, så vi slipper for små kiosker, og kun har store kæder, fodi de familiedrevne behøver en fridag ELLER en god indtægtsdag.

Men der er også en FARE ved store firmaer, som bliver de tilbageblevne. De kan blive for store til at samfundet kan tåle, de går ned. Som vi klart så det i den seneste krise. Så bliver det i stedet til en sammenblanding af korporative virksomheder og en bureaukratisk offentlig myndighed med mange niveauer. De to typer passer godt sammen. Faktisk var Mussolini fremsynet og roste den korporative, fascistiske stat.

Formodentlig er der gode viljer, der tror på, at de økonomiske fordele for samfundet (samfundene) ved dette er indlysende og uundgåelige og gør folk lykkeligere. Men der kommer også en type overmenneske i spidsen, der ser sig selv som for store til at samfundet kan undvære dem. Et grænseløst pengebegær var vel det mest iøjnefaldene i den økonomiske udvikling de seneste 10 år. Milliarder i bonus til topcheferne, UANSET om firmaet (korporationen) gik godt eller skidt. Det var jo uundværligheden at typen, der var vigtigst, og ikke virkeligheden, endsige befolkningens situation.

Andre mennesker bliver bare til noget abstrakt, som man så teoretiserer sig til ALTID, i det mindste under evighedens synsvinkel, har det bedre og bedre.

Der kan så være nogle mennesker, der mister deres arbejde, fordi det er flyttet til billigere lande. Og naturligvis har de det værre. Men når man anvender det korporative syn, så har flertallet det bedre på en eller anden måde. Og hvis de ikke har det, så er det fordi de ikke tænker og føler på den rigtige måde.

Og hvis flertallet på et tidspunkt alligevel ikke får det bedre og bedre? Så kommer panikken, og staten må træde til med store lån for at holde hjulene og cirkus'et igang, og fremfor alt bevare facaden og gejsten: Den berusende fornemmelse af overlegenhed i forhold til alle andre tider. At være andre mennesker - især fortidens - overlegne, at være begunstiget OG fortjene det, uanset hvad der ellers findes af fattige og nødlidende. Det billede sørger teorierne for, Keynes og Friedman m.fl.

Så derfor er det et moralsk rigtigt synspunkt, og fordelagtigt for alle, at søndagslukningsordninger forbydes i alle lande.