Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den skjulte krig om privathospitaler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den skjulte krig om privathospitaler

I dag skal man ud til Enhedslisten for at finde et parti, som åbent vil afskaffe privathospitalerne. Socialdemokraterne og SF præsenterede i går deres bud på en spareplan for sundhedssektoren -- eller "omprioriteringer" for godt en milliard kroner årligt. -

- Jens nøRgaard Larsen /Scanpix

Emneord for denne artikel

regering | oppositionen | privathospitaler
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

Oppositionen lancerer langsom likvidering af privathospitalerne, mens regeringen bruger "frit valg" som dækord for en fortsat udvidelse

Privathospitaler. Alene ordet kunne for få år siden få det til at vende sig i enhver ordentlig socialdemokrat.

I dag skal man ud til Enhedslisten for at finde et parti, som åbent vil afskaffe privathospitalerne. Socialdemokraterne og SF præsenterede i går deres bud på en spareplan for sundhedssektoren – eller "omprioriteringer" for godt en milliard kroner årligt.

Planen indebærer ikke, at privathospitalerne lukkes her og nu. Derimod fremgår det, at de selv skal betale for fejlslagne operationer. Dernæst skal de konkurrere indbyrdes om opgaver for regionerne. Og endelig – og mest kontroversielt – sløjfes den "udvidede behandlingsgaranti", som regeringen og Dansk Folkeparti har indført for alle operationer og behandlinger.

Den udvidede behandlingsgaranti betyder, at alle patienter har krav på behandling i offentligt regi inden for en måned. Bliver ventetiden længere end en måned, kan man frit vælge behandling på et andet sygehus, herunder et privat.

Annonce
Denne garanti vil S og SF erstatte med en mere fleksibel garanti, hvor kun meget alvorlige sygdomme skal behandles inden for en måned. Andre behandlinger må gerne vente længere, men partierne undlader foreløbig at fortælle præcis hvilke behandlinger, der kan vente en måned ekstra.

I alt dræner de tre forslag privathospitalerne for over en halv milliard kroner om året, som skal overføres til hele sundhedssektoren. Og derfor vil livet blive meget svært for privathospitalerne på længere sigt. Der bliver formentlig kun ganske få patienter tilbage, som de kan konkurrere om, når den udvidede behandlingsgaranti forsvinder. Så bliver det op til regionerne at bestemme, i hvilket omfang private hospitaler overhovedet skal inddrages. I dag er det patienternes valg.

Hvorfor siger Socialdemokraterne og SF ikke bare ligeud, at de vil lukke privathospitalerne? For det første ville en omgående lukning føre til nye, meget lange ventelister. Det vinder man ikke valg på. Offentlige sygehuse ville ikke på kort sigt være i stand til at klare de mange ekstra operationer.

For det andet ville et farvel til privathospitalerne være et frontalangreb på en af regeringens største – og i øvrigt dyreste – succeshistorier. Som dog også handler om andet end privathospitaler og frit valg.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) bryster sig i en pressemeddelelse således af, at siden regeringen kom til i 2001, er ventelisterne blevet forkortet med 30 procent. Der er ansat 18.300 flere sygeplejersker, læger, sosu-assistenter og andet personale. 300.000 danskere har benyttet sig af behandlingsgarantien og det frie valg. Prisen: 28 milliarder kroner ekstra siden 2001.

Oppositionen er derfor nødt til at pakke sine ideologiske hensigter ind i et forslag, som først på længere sigt tager livet af privathospitalerne. Nøjagtig som regeringspartierne selv skjulte deres hensigter, da de i sin tid indførte den udvidede behandlingsgaranti. Salgsargumentet var dengang, at ventelisterne skulle ned, og patienterne udstyres med et frit valg. Men den underliggende liberale dagsorden var at skabe et marked for privathospitaler. Det lykkedes til fulde, især ved også at give fradragsret for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Privathospitalerne skulle skabe konkurrence for den offentlige sygehussektor. Det er imidlertid et vanskeligt budskab at sælge til vælgerne, når operationsstuer på offentlige hospitaler står tomme, samtidig med at offentligt ansatte læger i stort tal opererer på privathospitaler efter arbejdstid.

Så på begge sider af midten føres der i disse uger en skjult ideologisk krig om sundhedssektorens fremtid.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den skjulte krig om privathospitaler

Peer Aagaard, publiceret d.26/03 05:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den skjulte krig om privathospitaler
Jeg forstår ikke skribentens præmis om, at der skulle være nogen skjult agenda fra oppositionens side. Og hvordan kan det være et attentat på privathospitalerne, at de skal til at betale for egne fejl? Det manglede da bare andet. VKO har med Lars Løkke i spidsen overbetalt privathospitalerne med en milliard. Den trafik vil oppositionen sætte en stopper for. Er dét et attentat? Og hvem forsøger at skjule det?

Sandheden er, at VKO's opbakning til privathospitalerne IKKE har været en succes-historie, tværtimod. I processen blev de offentlige sygehuse udsultet, højt kvalificeret personale udvandrede og udgifterne steg med astronomisk fart. Den udvikling SKAL vendes. At det faktum overhovedet står til diskussion vidner kun om VKO's inkompetence.
Del Link

Den skjulte krig om privathospitaler

krullll, publiceret d.26/03 13:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den skjulte krig om privathospitaler
Tja, man kunne også privatisere det hele.
Det ville give en bedre og hurtig behandling og mindre udgifter.
Del Link

Re: Den skjulte krig om privathospitaler

Jørgen Christensen, publiceret d.26/03 18:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den skjulte krig om privathospitaler
Ja og nej. Hvis der fortsat skal være behandlingsgaranti, så indretter farmaindustrien sig på det, og søger de mest givende patenter til de største udgifter for forsikringsselskabet. Hvad enten det er privat eller offentligt.

Så den type "privatisering" giver bevisligt (se på USA) ingen form for billigere udgifter. Det giver heller ingen højere sundhed som målt i gennemsnitlig levealder.

Som situationen er, har jeg selv talt for en offentlig sygebehandling, der var 5 år bagud med sin garanti. Alså at det offentlige IKKE gav nogen form for tilskud eller behandlingsgaranti til patent og rettighedsbeskyttede behandlingsformer. Lad dog tosserne i overmenneskelandet betale helt og aldeles for den udvikling i avanceret timeforlængelse af menneskelivet. Imens lever vi andre længere i gennemsnit og med en højere livskvalitet som følge af større råderum, når ikke alle pengene går til grænseløst begær i bundløse foretagender - baseret på optimal udnyttelse af rettigheder og intet andet.

En organisation som Sygesikringen Danmark sætter ikke bare lige priserne op, men betaler heller ikke uden videre tilskud. Måske er en halvprivat organisationsform det bedste for både at undgå at falde blindt i afgrunden med udgifter, samt at varetage de forsikredes interesser.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​