Hvorfor siger Socialdemokraterne og SF ikke bare ligeud, at de vil lukke privathospitalerne? For det første ville en omgående lukning føre til nye, meget lange ventelister. Det vinder man ikke valg på. Offentlige sygehuse ville ikke på kort sigt være i stand til at klare de mange ekstra operationer.

For det andet ville et farvel til privathospitalerne være et frontalangreb på en af regeringens største – og i øvrigt dyreste – succeshistorier. Som dog også handler om andet end privathospitaler og frit valg.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) bryster sig i en pressemeddelelse således af, at siden regeringen kom til i 2001, er ventelisterne blevet forkortet med 30 procent. Der er ansat 18.300 flere sygeplejersker, læger, sosu-assistenter og andet personale. 300.000 danskere har benyttet sig af behandlingsgarantien og det frie valg. Prisen: 28 milliarder kroner ekstra siden 2001.

Oppositionen er derfor nødt til at pakke sine ideologiske hensigter ind i et forslag, som først på længere sigt tager livet af privathospitalerne. Nøjagtig som regeringspartierne selv skjulte deres hensigter, da de i sin tid indførte den udvidede behandlingsgaranti. Salgsargumentet var dengang, at ventelisterne skulle ned, og patienterne udstyres med et frit valg. Men den underliggende liberale dagsorden var at skabe et marked for privathospitaler. Det lykkedes til fulde, især ved også at give fradragsret for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Privathospitalerne skulle skabe konkurrence for den offentlige sygehussektor. Det er imidlertid et vanskeligt budskab at sælge til vælgerne, når operationsstuer på offentlige hospitaler står tomme, samtidig med at offentligt ansatte læger i stort tal opererer på privathospitaler efter arbejdstid.

Så på begge sider af midten føres der i disse uger en skjult ideologisk krig om sundhedssektorens fremtid.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk