Flere undersøgelser viser, at børn i Grønland mistrives på flere områder. Grønlandske børn i Danmark klarer sig derimod lige så godt som jævnaldrende danskfødte børn, ifølge ny undersøgelse.
- Karsten Schnack/Scanpix Danmark
Freja Bech-Jessen |
27. marts 2010
Ny undersøgelse viser, at grønlandske børn, der lever i Danmark, klarer sig lige så godt som deres danske jævnaldrende, men at de glemmer det grønlandske sprog
Efter flere rapporter om grønlandske børn, der mistrives og har svære problemer både hjemme og i skolen, viser en undersøgelse nu, at det samme bestemt ikke er tilfældet for de grønlandske børn, der vokser op i Danmark.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har for første gang undersøgt de grønlandske børns vilkår og trivsel i Danmark, og konklusionen er klar: Grønlandske børn, der er bor i Danmark, trives lige så godt som danske børn. De klarer sig generelt godt i skolen og har god kontakt til deres jævnaldrende kammerater. Kun et mindretal har vanskeligheder, men ikke flere end hvad der findes blandt danske børn.
Til sammenligning viser en undersøgelse af børn i Grønland, at hvert tredje barn ikke er i stand til at læse, når det forlader skolen, og halvdelen har problemer med at knytte venskaber.
De gode resultater i Danmark gælder dog først og fremmest de børn, hvor kun den ene af forældrene er grønlænder:
– 80 procent af de undersøgte børn har en dansk og en grønlandsk forælder, og det er i denne gruppe, vi ser en trivsel, der svarer til danske børns. Blandt de børn, hvor begge forældre er grønlandske, er der en overvægt af problemer. Hvorfor det forholder sig sådan, skal vi nu undersøge nærmere, siger seniorforsker ved SFI Else Christensen.
Undersøgelsen viser samtidig, at 65 procent af de grønlandske børn betegnes som danske af deres mor, uanset moderens egen oprindelse, og at 69 procent af børnene slet ikke taler grønlandsk.
Det bekymrer Bitha Metelmann, formand for Fællesorganisationen Inuit, der er en sammenslutning af grønlandske foreninger i Danmark. Hun frygter, at den grønlandske kulturarv vil gå i glemmebogen, i takt med at det grønlandske sprog tales af stadig færre herboende grønlændere.
– Det gør mig meget glad, at de grønlandske børn trives og klarer sig så godt, men jeg er ked af at høre, at de mister deres sprog. Det er en tendens, vi kender fra foreningerne, hvor vi også mærker, at de unge generationer vælger det grønlandske foreningsliv fra, siger Bitha Metelmann, der er sikker på, at de grønlandske børn og deres forældre med tiden vil ærgre sig over det tabte sprog.
– Mine egne børn, der er voksne i dag, klandrer mig for, at jeg ikke lærte dem grønlandsk. Så jeg forstår udmærket, at det kan være svært at holde fast i sin kultur og sit sprog, når man bor i det danske samfund. Men jeg tror, det er vigtigt. Behovet for at forstå sin baggrund bliver stærkt, når man bliver voksen, siger hun.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad