Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil

Er Helligåndens gerning "begrænset" til at være en forlængelse eller videreførelse af Sønnens gerning, spørger Anders-Christian Jacobsen i debatten om vejen til Gud.

-

24 debatindlæg Hold mig opdateret

DEBAT: Når Gud giver sig til kende, er det altid den samme Gud, mennesker ser, skriver lektor Anders-Christian Jacobsen i debatten om vejen til Gud

De seneste ugers debat i Kristeligt Dagblad om Guds frelsesveje er efter min mening for sporadisk og teologisk uoplyst. Der mangler en saglig afklaring af de grundlæggende præmisser for at drøfte spørgsmålet.

I luthersk teologi og i store dele af den teologiske tradition i øvrigt er det en grundlæggende præmis, at det er Gud, der frelser mennesket, og ikke mennesket ,der frelser sig selv. Når vi taler om forholdet mellem Gud og menneske, går bevægelsen derfor altid fra Gud til mennesket.

Det er den grundlæggende påstand i reformatorisk teologi. Derfor er det fejlagtigt at spørge, om mennesker kan finde Gud gennem andre religioner end kristendommen. Mennesket kan hverken finde Gud gennem kristendommen eller gennem andre religioner. Det spørgsmål, der må stilles, lyder derimod sådan: Hvor kan Gud finde mennesker?

Når man søger svar på dette spørgsmål, må man være forsigtig med at indskrænke Guds muligheder for at handle til menneskers bedste. Derfor er det en forhastet slutning på baggrund af nogle enkelte opslag i Bibelen og bekendelsesskrifterne at afvise Guds muligheder for at frelse mennesker, der tilhører andre religioner end den kristne.

Annonce
Hvis vi kaster et blik bagud i kirkens og teologiens lange tradition, kan man da også se, at dette og lignende spørgsmål har været drøftet intenst. Nogle af de mest grundlæggende teologiske præmisser for at drøfte spørgsmålet om Guds frelsesveje blev fastlagt tidligt i kirkens tradition: Det blev fastslået, at ifølge kristen teologi er Gud én, samtidig med at han er treenig.

Hvad betyder det? Det betyder, at når Gud giver sig til kende, er det altid den ene og samme Gud, mennesker ser – ellers er det slet ikke Gud. Det betyder også, at denne ene Gud viser sig og handler på forskellig måde i forholdet til mennesker – både som Fader, Søn og Helligånd.

Det afgørende spørgsmål i denne sammenhæng er, om Helligånden kun viser sig og handler i forhold til mennesket, hvor også Sønnen er til stede? Eller udtrykt på en anden måde: Er Helligåndens gerning "begrænset" til at være en forlængelse eller videreførelse af Sønnens gerning?

Det spørgsmål har man diskuteret i de første århundreder af kirkens historie. I den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse fra 381 fastslås det i tredje trosartikel, at Helligånden udgår fra Faderen. Det vil sige, at Helligånden udgår og virker på lige fod med Sønnen. Helligåndens virksomhed er altså ikke "begrænset" af Sønnens virksomhed.

Senere foretager den latinsksprogede vestlige del af kirken en tilføjelse, der i al sin enkelhed lyder: "og fra Sønnen" (latin: filioque). Det siges hermed, at Helligånden udgår fra Faderen og fra Sønnen. Hermed "begrænses" Helligåndens virke til at være sammenfaldende med Sønnens virke.

Denne tilføjelse vækker protest i østkirken, både fordi man ændrer i den oprindelige bekendelses ordlyd, og fordi østkirkens teologer føler, at der med denne tilføjelse sker en indsnævring af Helligåndens virksomhed. På den kirkepolitiske front blev denne tilføjelse brugt som argument i skismaet mellem øst- og vestkirken i 1054.

På den teologiske front har tilføjelsen betydet, at helligåndsteologien er blevet underbetonet i vestkirken. Det gælder både i den katolske og i de reformatoriske kirker.

Én konsekvens af denne udvikling er påstanden om, at Gud kun kan træde frelsende i forbindelse med mennesket gennem Kristus. Man udelukker, at Gud som Helligånd kan udvirke frelse ad andre veje end gennem Sønnen. Det er efter min mening en ubegrundet begrænsning af Guds magt til at virke og frelse gennem Helligånden, hvor og når han vil.

Det ville, så vidt jeg kan se, være teologisk set mere holdbart at sige, at den treenige Gud har valgt klart og utvetydigt at henvende sig til mennesket gennem åbenbaringen af sig selv i Kristus og gennem Helligåndens videreførelse af denne åbenbaringshandling, men samtidig også at fastholde, at dette ikke udelukker, at den ene treenige Gud ikke dermed har begrænset sine muligheder for også ad andre veje at virke frelsende gennem Helligåndens virke.

Jeg synes, det er utidigt, når man uden den fornødne teologiske eftertanke og omtanke farer frem med bål og brand og fyresedler mod de præster og biskopper, der forsøger at gentænke en gammel teologisk problemstilling i lyset af det i vores tid højaktuelle spørgsmål om kristendommens for-hold til andre religioner. Også i denne sammenhæng er det klogt at tænke, før man taler.

Anders-Christian Jacobsen er lektor og ph.d. i teologi på Aarhus Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

Aksel Knudsen, publiceret d.29/03 01:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Til Anders-Christian Jacobsen er lektor og ph.d. i teologi på Aarhus Universitet"

Citat: "Det ville, så vidt jeg kan se, være teologisk set mere holdbart at sige, at den treenige Gud har valgt klart og utvetydigt at henvende sig til mennesket gennem åbenbaringen af sig selv i Kristus og gennem Helligåndens videreførelse af denne åbenbaringshandling, men samtidig også at fastholde, at dette ikke udelukker, at den ene treenige Gud ikke dermed har begrænset sine muligheder for også ad andre veje at virke frelsende gennem Helligåndens virke."

Det har du fuldstændig ret i, for ellers kunne den kristne kirke ikke nå ud til alle folkeslag, "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Det er jo den missionbefaling der ligger på hver kirke, som et påbud fra Jesus Kristus. Derfor skal alle også dem der i dag har andre religioner, have forkyndt Frelsen i Jesus Kristus navn, så de også kan tiltage imod Jesus Kristus , som deres frelser, Men det kan de jo kun hvis vi der har fået del i frelsen, som Guds gave, bringer vidnebyrdet videre til dem.

Helligånden virker kun, som talsmand for Gud og Jesus Kristus, og Helligånden vidner om sandheden, nemlig, at der er ingen frelse uden tro på Jeusu død og opstandelse, og syndernes forladelse i Jesus Kristi navn.

Jeg har tilladt mig at vise nogle skriftsteder, som underbygger det jeg lige har skrevet. Når Gud kalder menneske til omvendelse og tro, så gør han det lige meget hvad religion, samme folk har brugt deres liv på. Derfor kan han også kalde Musliner, budatroende, atister, humanister, hinduer, ja, selv tidlige kommunister i Rusland, kalder Gud i disse år, og de omvender sig i tusind tal, men til tro på Jesus Kristus som deres frelser.


--------------------------------------------------------------------------------

Johannesevangeliet 20: "v21 Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« v22 Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! v23 Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«

v44 Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« v45 Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, v46 og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, v47 og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, v48 og I skal være vidner om alt dette. v49 Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«

Johannesevangeliet 15: "v22 Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke haft synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd. v23 Den, der hader mig, hader også min fader. v24 Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke haft synd; men nu har de set, og dog hader de både mig og min fader. v25 Men det er sket, for at det ord, som står skrevet i deres lov, skal gå i opfyldelse: ›De hadede mig uden grund.‹

v26 Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. v27 Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen".



Marcusevangeliet 16: "v14 Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. v15 Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. v16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. v17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, v18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske."

Johs.. 14. v25 Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. v26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer
Johs. 15. v26 Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.
Johs. 16. v7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.

Matt. 4. v4 Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.«.

Johs.3:v36 Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«
Matthæusevangeliet 28: "v16 Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. v17 Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. v18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."



Lukasevangeliet 24: "Den opstandne Jesus og disciplene" "v36 Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« v37 De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. v38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? v39 Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« v40 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. v41 Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« v42 De gav ham et stykke stegt fisk, v43 og det tog han og spiste, mens de så det.

v44 Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« v45 Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, v46 og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, v47 og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, v48 og I skal være vidner om alt dette. v49 Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje."



Aksel Knudsen

Strandgårdsvej 24

5464 Brenderup
Del Link

Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

petersen, publiceret d.29/03 09:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Og de bliver ved!

Hvis det, Anders-Christian Jacobsen, her skriver, passer, så kan vi lige så godt smide Bibelen ud.
Så er det ikke andet end en gammel historiebog, skrevet af nogle tilfældige mennesker.

Og Jesu død var en unødvendig død og Hans opstandelse har aldrig fundet sted og har ingen værdi.

Samtlige Apostles og martyrers død, er forgæves.

For Gud henvender Sig til mennesker og alle kan tale med Ham.

Det er, hvad Anders-Christian Jacobsen og Folkekirken igen og igen forsøger at overbevise os om.

Men de får deres dom!

I disse dage, korsfæster de, IGEN, den Jesus Kristus, som jeg kender og elsker.

De gør Ham fjern, død og til en overlevering.

Men jeg VED at Han lever!
Han ER genopstanden!

Og jeg har mødt Ham!

Det må enhver, som tror.

Tro med dit hjerte. Bed Ham om at komme til dig.
Så vil du opleve, at Han Er.

Jeg skulle, desværre, vente til jeg blev 41 år, før jeg fik lov til at møde Ham.
Men da jeg mødte Ham, forvandlede Han mit liv!

Hvornår holder Folkekirken op med alle dens løgne?
Del Link

Re: Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

Borgeren, publiceret d.29/03 11:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Et meget velskrevet indlæg og interessant med den historiske vinkel, der trækker perspektiver til oldkirken.

Jeg synes dog stadig, at forfatteren til det ellers interessante indlæg er lidt paradoksal og devaluerer kristus betydning ved at påstå, at helligånden også kan virke frelsende på andre måder end gennem kristus. Det centrale ved Kristus for mig er, at han/helligånden overvinder døden (det åndsforladte) gennem en opstandelse som et jordisk menneske. Dermed gør kristendommen imodsætning til alle mulige andre religioner det jordisk levende menneske helligt. Det er denne hellighed ved mennesket/individet som man svækker ved at påstå at andre religioner kan føre til frelsen. I så fald kan vi jo lige så godt som hinduisterne betragte køer som hellige og tillægge dem samme værdi eller betragte en bog (koranen) som hellig fordi den ifølge Islam er den sidste guddommelige kommunikation mellem Gud og mennesket.


Når det så er sagt, så betyder det selvfølgelig ikke, at man ikke skal opføre sig ordentligt over for personer med en anden religiøs overbevisning. Selvfølgelig skal man det, men denne respekt bunder ikke i anerkendelse af, at deres Gud er lige så meget værd som kristendommens Gud. Nej den er efter min opfattelse i Kristendommen begrundet i kravet om du skal elske din næste som dig selv og i kristendommens principielle budskab om, at mennesket er helligt
Del Link

Re: Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

Morten, publiceret d.29/03 12:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Anders-Christian Jacobsen skyder lidt forbi. Det er jo ikke netop filioqve-striden, der er tale om. Spørgsmålet er jo ikke, om Gud også virker udenfor kirken og uden, at det går gennem Sønnen. Spørgsmålet er nærmere, om Gud frelser nogen uden Sønnens formidling. Vi kan i sandhed håbe, at Gud gør det, og at han er mindre eksklusiv end det, der siges i Bibelen. Men det er efter mind mening at stikke folk blår i øjnene og at give dem en falsk tryghed, når visse præster og en biskop giver det udseende af, at den ene vej kan være lige så god som den anden. Det er ikke apostlenes lære.
Del Link

Re: Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

shansen4, publiceret d.29/03 18:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Tak til Anders-Christian Jacobsen for vejledningen i KD 29/3.
Nu har jeg det sådan, at tro og teologi ofte har meget sammen, men troen kommer til den enkelte fra Gud og teologien ved studier.

Disse studier er ofte utroligt nyttige at læne sig op ad. F. eks. når det drejer sig om historiske fakta. Her nævnes den af mennesker skrevne trosbekendelse af 381 og redegørelsen for, hvor vægten af Helligånden ligger. Det skal man studere for at finde ud af.

Jeg har så ladet mig fortælle, at trosbekendelser og erklæringer o.l. bruges for at holde sammen på ting, som er ved at blive spredt. Så er det godt med lidt facts.

Det er min opfattelse, at de tre begreber opfattes meget forskelligt imellem mennesker, uanset man brugte ord for at beskrive deres enhed.

Navnet Gud er let at bruge, for der må da være en skaber, og man ved vel heller ikke så meget præcist om Ham.

Bruger man navnet Jesus, bliver det meget vanskeligere, for så skal man jo tage stilling til forholdet sand Gud, sand menneske. Så er der undere, død og opstandelse os. Det behøver man ikke med den mere overordnede Gud.

Helligånden er vist for mange et meget diffust begreb. I det hele taget er tro jo et begreb, med denne mystiske virken overalt, mellem mennesker og den styrke, som den har. Den blev også kaldt Talsmanden, som jo er et forhold, som vi kender fra menneskelivet. Sådan en kan vi have brug for.

Holder man sig til Jesus, vil mange også holde sig til meget af det, han er citeret for at sige, og hvad han gjorde. Her er noget konkret; så når han udtaler, at Han er Sandheden Vejen og Livet, og at ingen kommer til Faderen uden om Ham, så er der for nogle ikke andre muligheder.

Ophidselsen stiger derfor til uanede højder, når vi i vort bittelille kristne samfund, som er en dråbe i havet, mener, at dette er det eneste rigtige og sande vej til Gud.

Jeg har endnu ikke fået svar på, hvad der skulle ske med de mennesker, som levede før Jesus eller ikke har haft mulighed for at kende ham. Hvad er Guds plan?

For mig at se, er der klare udtalelser om, at alle skal frelses; men her kunne teologer nok bruges.

Jeg kunne godt forestille mig, at Helligånden havde en finger med i spillet i andre store religioner. I dagens KD citeres Bent Lexner for at sige, denne diskussion ikke kunne forekomme i jødedommen; her er flere veje, så hvorfor ikke hos os?

Der ej jo ingen grund til at forkaste det vi ved, men hvorfor skal vi forkaste det, vi ikke ved?

Søren Hansen
Del Link

Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

petersen, publiceret d.29/03 20:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. v25 Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; v26 og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo – v27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os.

Og:

Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
v10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
v11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

Og:

Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. v20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. v21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. v22 De hævdede at være vise, men blev tåber.

Der er kun én levende Gud!

Men der findes mange guder.

Gud kalder på ALLE mennesker. Uanset om de er kristne, muslimer, jøder, buddister, hinduer, ateister, satanister, eller blot mennesker, som nægter at tro.

Men, .......

Vi kan kun tale MED Gud, hvis vi bliver født på ny.
Læs Johannes Evangeliet 3.
Og læs Apostlenes Gerninger 19.

Hvis ikke "man" er døbt med Helligånden og er født på ny, så er det verdens ånd, man har i sit indre.

Uanset hvilken religion man holder sig til.

Dén person, der har æren for at vi må blive født på ny og få lov til at kende og tale MED Gud, er Jesus Kristus.

Hvis et menneske lever hele sit liv, uden at kende Jesus, men holder hele Loven, så vil Gud også frelse dette menneske.

Se Rom.2: For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – v16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.

Det burde give dig svar på det spørgsmål du stiller. - Om der var nogen, der blev frelst, inden nådens tid. Inden Jesus Kristus blev født.

Selvfølgelig skal vi ikke begrænse Gud.
Han kalder hvem Han vil og Han taler til hvem Han vil. - Men kun for at lede dem hen til Sig selv.
Og når Han leder dem, så åbner Han samtidig døren, så de må se Ham som Han er.
Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. - Jesus Kristus.

Der er en sandfærdig beretning om en Jødisk kvinde, der bor i Danmark, som i mange år levede i depression og søgen efter Gud.
Hendes forældre var begge fanger i koncentrationslejre i Rusland og Polen, under 2. verdenskrig.

På et tidspunkt ønskede hun ikke længere at leve. Og bad Gud om et tegn.

Nogle dage senere, kom hun, tilfældigt, til et møde, som en veninde, der tidligere havde været muslim, inviterede hende med til.
Under mødt gik det op for den Jødiske kvinde, at det var et kristent møde. - Og hun ønskede kun at snige sig ud, så hurtigt som muligt.
Men som det høflige menneske hun er, ville hun vente, så hun ikke forstyrrede mødet.

Da mødet var ved at være slut, spurgte han, der havde talt under mødet, om der var nogle, der gerne ville velsignes.

Hun ville bestemt ikke frem for at blive velsignet af nogen kristen person.
Men det lykkedes hendes veninde, at overtale hende. Så hun gik frem.

Taleren lagde hånden på hendes hoved og velsignede hende.

Da hun kom hjem fra mødet, havde hun, for første gang i flere år, ikke brug for at tage medicin og sovepiller, inden hun gik i seng.
Og hun sov! - Til et pænt stykke op ad næste dag.

Da hun vågnede, var hun glad!
Glad på en måde hun aldrig havde prøvet før.

Men da hun jo er jøde, bad hun til Gud og sagde: "Gud, vil det sige, at Jesus er Messias?"
Hvortil hun hørte en stemme sige: "Du sagde det selv!"

Herefter sagde hun: "Jamen jeg er jo Jøde"
Hvortil stemmen svarede: "Det er Jeg jo også"
Del Link

Re: Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

Juma Kruse, publiceret d.29/03 20:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Hvis vi skal til at starte på lidt hard-core teologi, så er der rigtigt mange 'bestemmelser' og 'læresætninger' og så videre, som er aldeles bestemt og formuleret af store mennesker i oldkirken.

Treenighedslæren er formuleret ved kirkemøder, læren om Jesu to naturer, er formuleret ved lignende lejligheder. At Jesus faktisk er Guds Søn, og ikke bare et ganske særligt menneske, eller hvilke formuleringer man vil ynde at bruge, er også vedtaget ved dekret.
Kristendommen vil efter min mening ikke være kristendom, hvis ikke det var for treenighedslæren, to-naturlæren osv. Men det er stadig mennesker,der har formuleret disse erklæringer.


Det er klart, at alle disse vedtagelser er taget med klar henvisning til Biblens mange tekster, men som bekendt er der og har der været mange kirkelige retninger, så alle er ikke og har aldrig været ubetinget enige i alle disse beslutninger.

Det er en af flere grunde til, at jeg altid har undret mig over nogle kristnes trang til at fordømme andre kristentroende som vantro, selvom det måske ikke siges så direkte.
Biblen er jo ingen åbenbaring, der er faldet ned fra himlen. Det er et vidnesbyrd om en åbenbaring, nedskrevet af mennesker, ligesom også evangelierne er nedfældet af mennesker - som fire forskellige personer har tænkt eller oplevet Jesu liv og levned.
Del Link

Re: Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

Borgeren, publiceret d.29/03 21:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Det er ikke korrekt, at treenighedslæren er formuleret ved kirkemøder. Den er formuleret allerede i dåbsbefaling i Matthæusevangeliet, hvis oprindelse normalt dateres til slutningen af det 1. århundrede. Dette er mig bekendt i hvert fald 200 år før det første synode i Nikæa. Jeg kan gå med til, at den bliver officielt anerkendt ved kirkemøder, men ikke til, at den bliver formuleret.
Del Link

Re: Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

Hermafrodit, publiceret d.29/03 21:34 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
Far-Mor
Gom-Brud
Søn-Datter

Helligånden er Gommens gave til Bruden.

Joh 3 :
v29 Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen.
Del Link

Re: Envejstrafik. Gud frelser, når og hvor han vil

Mikele, publiceret d.29/03 21:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Gud frelser, når og hvor han vil
At man døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn er jo ikke nødvendigvis lig med, at man tror på treenighedslæren. Sønnen og Helligånden behøver f.eks. ikke nødvendigvis at blive opfattet som dele af Gud på linje med Faderen.

Det er naturligvis korrekt, at de basale dele af treenighedslæren er formuleret før kirkemøderne, da nogle grupperinger i oldkirken var tilhængere af læren. Der var dog også grupperinger, der var imod læren. Derfor var det først på et kirkemøde (Nikæa i 325), at man fik formuleret, hvad man anså som "korrekt" kristendom, hvilket så blev treenighedslæren.
Det afholdt dog ikke kristne grupperinger, såsom arianerne, fra at være modstandere af treenighedslæren selv efter kirkemødet.
I øvrigt kan man også sige, at treenighedslæren først bliver formuleret detaljeret efter kirkemødet, da diskussionen om detaljerne af læren fortsatte i mange år derefter (i princippet helt til i dag).
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​