I selskab med en af de store

Karsten Sand Iversen har samlet og oversat et udvalg af essay og artikler skrevet af den fortræffelige Gunnar Ekelöf

Sjældent er man i så godt og begavet selskab, som når man læser Gunnar Ekelöfs essayistiske prosa. Skønt den svenske forfatter døde i 1968 og har begået sine allerstørste præstationer inden for lyrikken, er hans essay og artikler eminent læseværdige. De er skrevet med den fineste sans for ordvalg og rytme, dygtigt oversat af Karsten Sand Iversen, og indeholder overalt dybsindige og frem for alt selvstændige overvejelser om deres emne. Hvor finder man i dag en forfatter af et tilsvarende format i Norden?

Emnerne varierer mellem det selvbiografiske, erindrende og det beskrivende, portrætterende. Der er ikke tale om fortællende fiktionsprosa, men snarere om en afbalanceret blanding af sansning og refleksion over sig selv og andre. De udvalgte tekster findes alle sammen i den store otte binds udgave af "Samlede skrifter". Men da næsten ingen nu om dage læser svensk litteratur på svensk, og kun de færreste har samleværket stående på reolen, er Karsten Sand Iversens udvalg en kærkommen anledning til at læse eller genlæse den fortræffelige Ekelöf. I stedet for den kronologiske orden har udgiveren valgt en tematisk, og så har han oven i købet gjort sig ulejlighed med at kommentere alle de indforståede referencer i teksterne til konkrete steder, personer med mere.

Bogen indledes med stykket "Klokker over byen" og afsluttes med "Sidste ringning", hvorved der sluttes en fin cirkel om udvalget. Om lyden af kirkeklokkernes ringning hedder det:

"Jeg er ikke kirkelig endsige religiøs i sædvanlig forstand. En smuk kirkeklokke har mere at sige mig end prædiken og salmesang. For det første er den ordløs, og det vi dybest set føler har ingen ord. For det andet oplever vi den med den fineste af vore sanser, den der har den mest umiddelbare forbindelse med vores følelse. Den er ikke ting og kendsgerning, den er noget ubestemt og immaterielt. Og noget tidløst."

Passagen rummer hele Ekelöfs livssyn, hvis det ellers er tilladt at forenkle sagerne en smule. Afvisningen af det konfessionelle og indrømmelsen af en religiøse følelse, som i hans version er ordløs og forbundet med noget tidløst. At tage afsæt i en konkret sanset begivenhed som kirkeklokkernes ringning og derfra bevæge sig ud i en personligt farvet bestemmelse af tilværelsens inderste væsen er så typisk for Ekelöf. Endelig placeres musikken, og underforstået poesiens musikalitet, som den højeste kunstart. Det er den klassiske musik, og gerne den moderne kompositionsmusik hos for eksempel Stravinsky, der er tale om. Dette forhindrer dog ikke Ekelöf i andre steder at skrive indsigtsfuldt om mindre kendte svenske malere og store mestre som Dürer og Degas.

Gunnar Ekelöf er en af de forfattere, man ikke kan blive færdig med at læse. Hans vej igennem livet var outsiderens, han arvede en ufattelig formue, mistede det hele på en dag og levede i mange år afsondret fra omverdenen. En ting lå ham på sinde, at skrive for, som han selv siger, at udfylde en latent mangel. Denne bog udfylder en mangel hos enhver, der læser den.

Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt - En outsiders veje. Oversat af Karsten Sand Iversen. Lædersvinets kulturbibliotek. 350 sider. 200 kroner. Forlaget Anblik.

kultur@kristeligt-dagblad.dk