Selvom mange har et ønske om at blive begravet under de danske bøgetræer, må de for øjeblikket nøjes med kirkegårdene eller det åbne hav. Og det sker på trods af, at et flertal i Folketinget for snart to år siden vedtog en lov, der tillader urnegravpladser i skovene.

Ifølge loven har kommunerne ansvaret for og tilsynet med begravelsespladserne, og det er kommunen, der skal udpege skovarealerne. Men en strid er opstået om, hvordan loven skal tolkes. Kirkeministeriet mener, at kommunen også skal have selve kontakten til borgerne – herunder at fastsætte priser for urnenedsættelse og at modtage penge.

Men dermed spænder ministeriet ben for, at loven kan føres ud i livet, påpeger blandt andre Preben Dalgaard. Han er initiativtager til organisationen Løvfald, der kæmper for, at danskernes sidste hvilested kan blive i skoven, hvis de ønsker det. For i lovens bemærkninger står der, at kommunen kan indgå aftale med andre om selve driften af begravelsespladsen.

Den aftale har Frederikshavn Kommune indgået med Løvfald, der gerne påtager sig den administrative del, og med skovejeren af Sæby Skov, som gerne stiller skov til rådighed.

Men Kirkeministeriet vil ikke godkende aftalen, og det mener Preben Dalgaard er dybt utilfredsstillende:

– Vi er mere end frustrerede over, at vi får stukket en kæp i hjulet. Der sidder mennesker, som slet ikke kan forstå, at vi ikke kommer i gang med skovbegravelserne, når nu loven er på plads. Vi har haft henvendelser fra døende, som kun har to måneder tilbage at leve i, og som har haft skovbegravelsen som deres sidste ønske. Det har vi ikke kunnet opfylde. Det er svært, for vi kan ikke sige til dem, at de skal være tålmodige, siger Preben Dalgaard.