Laura Elisabeth Schnabel |
29. marts 2010
Preben Dalgaard, initiativtager til organisationen Løvfald, er skuffet over kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), fordi han mener, hun bremser en ny lov om etablering af skovgravpladser
Det er ikke så nemt at få opfyldt sit sidste ønske om hvilested, hvis hvilestedet er for foden af et træ i en skov.
Det har Preben Dalgaard, initiativtager til organisationen Løvfald, der kæmper for, at danskerne kan få deres urne sat ned i en skov, erfaret. Han har i flere år samarbejdet med Frederikshavn Kommune og en skovejer om etableringen af en skovgravplads i Sæby Skov og håber, at dette samarbejde kan danne model for arbejdet i andre kommuner.
LÆS OGSÅ: Kritik af kirkeminister for at bremse begravelser i skovenMen selvom der for mere end halvandet år siden enstemmigt blev vedtaget en lov i Folketinget, der tillader kommunerne at anlægge neutrale urnegravpladser i skove, er ingen blevet begravet under bøgetræerne endnu. For der er uenighed om, hvordan loven skal tolkes, når det kommer til driften af gravpladsen.
Fra Kirkeministeriets side mener man, at begravelse er en offentlig opgave, og at kommunen derfor eksempelvis skal stå for at fastsætte betaling for anvendelse af gravpladsen og modtage betaling fra borgerne.
Men i lovens bemærkninger står der, at "kommunen kan have adgang til at indgå aftale med andre, herunder skovejeren, vedrørende driften af begravelsespladsen". Kommunen mener derfor godt, at den kan udlicitere opgaven, så kommunen alene påtager sig det overordnede ansvar for og tilsyn med gravpladsen, men ikke med administrationen og kontakten til borgerne, som Løvfald vil stå for, mens skovejeren vil påtage sig gravearbejde og andet praktisk i skoven.
Preben Dalgaard er skuffet over Kirkeministeriets embedsmænd og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V):
– Kirkeministeren svigter danskere, der vil have skoven som sidste hvilested. Vi har haft jurister på sagen, og de siger, at administrationen naturligvis er en del af driften. Men i ministeriet mener man, at det er kommunen alene, der skal stå for administrationen. Den tidligere kontorchef, Paolo Perotti, har haft sin egen forståelse af, hvordan loven og dens bemærkninger skal forstås. Og den forståelse har kirkeministeren taget til sig. Det er betænkeligt, at en embedsmand sidder og styrer butikken på udemokratisk vis uden om loven, siger Preben Dalgaard.
Han og kommunen har siden oktober 2008 korresponderet frem og tilbage om sagen, som lige nu er sparket til hjørne, fordi der er uenighed om tolkningen af loven.
– Jeg synes, det er ærgerligt, at man fokuserer så meget på, at det endelig ikke må tage sig ud som noget privat. De mennesker, der faktisk gerne vil have deres urne sat ned i skoven, forsvinder fuldstændig ud på sidelinjen og bliver sekundære i den her sag, der nu er blevet et spørgsmål om paragraffer. Vi har fået henvendelse fra 20-30 mennesker fra hele landet, men undersøgelser peger på, at omkring 50. 000 danskere gerne vil det her.
Idéen om naturen som sidste hvilested startede som et privat ønske fra Preben Dalgaard og har siden 2004 vokset sig større, fordi flere gerne vil det samme, og derfor påtog han sig ansvaret for at organisere arbejdet. I dag er der et sekretariat og en stribe skovejere og bedemænd, der gerne vil være med i projektet. Han har både haft kontakt til daværende kirkeministre Tove Fergo og Bertel Haarder. Men selvom loven nu er vedtaget, har den indtil videre været overflødig:
– Vi har hvirvlet støv op og skabt interesse for den her alternative begravelse, og derfor føler vi også en vis forpligtelse til at føre det til ende. Der sidder mange i Danmark, der gerne vil have det her – dem føler vi et slags ansvar over for.
Kommunen har på forhånd sagt nej til at stå for driften – Det har Løvfald og skovejeren sagt, at I nok skal – men hvis Løvfald pludselig ikke eksisterer mere, står Kirkeministeriet så ikke med et kæmpe problem?
– Vi har en plan for, hvordan vi sikrer, at Løvfald bliver ved med at eksistere i samarbejde med organisationer, der kan varetage det her. Hvis Løvfald falder død om, så har kommunen påtaget sig ansvaret.
Hvorfor finder I ikke bare en anden kommune, der vil stå for administrationen og kontakten til borgerne?
– Der er ikke nogle af de danske 98 kommuner, der har behov for at udvide gravpladskapaciteten. Tværtimod kommer der mere plads, fordi folk i dag ikke i så høj grad bliver kistebegravet mere. Derfor siger Frederikshavn Kommune, at den gerne vil tage ansvaret og tilsynet på sig. Men den vil ikke bruge tid og penge på det. Jeg kan ikke forestille mig, at svaret er anderledes i andre kommuner. Vi håber, det her kommer i orden, så der kommer en model, der er spiselig for andre kommuner.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad